støkk

545

sumr

Oróg 10, stukku støor frá lúðri Orott 21, stQkk men Brisinga, sprang af og faldt ned, pry 13, (hverar) stukku af polli Hym 13, stukku olskálar Hamð 23; geirar stukku, bevægede sig stærkt, Skáldh 4; — stokk lúðr fyrir, bevægede sig, rystede, derved, Hhund II 2; s. i sundr, gå itu, Hym 12. — 2) løbe, flygte, Bjhit 2, 23, s. í útlegð PI 27, s. ferri e-m Ótt 2, 17, s. fyr e-m Arn 3, 4, s. ór landi Am 2, 7, s. á land, flygte i land, pjóðA 3, 15. — 3) part. stokkinn, bestænkt, blóði s. Vol 34, Hhund I 15, II 7, Haustl 19, sveita (blod, sved) s. Fáfn 32, Re g 16, Guðr II 4, s. hrimi Arn 2, 4; hagli s. ppyn; belagt, s. golli Refr 5, 1. — 4) med præp. upp, þat stokk upp, det rygte sprang frem, opstod^ Yt 25.

2. støkkva, (-Sa, -ðr), 1) lade springe, jage på flugt, s. glæpum Pét 15. — 2) sprede, stænke, s. vatn (acc.) á sjúka (konu) EOils 1, 11.

støkkvifurr, m, 'bevægelig ild', hlifar peys s., kampens springende ild, sværd, Ód 12.

støkkvilundr, m, 'bevægende træ', stála s., kriger, Ht 63.

støkkvi-MoSi, m, 'bevægende Mode', s. styrjar glóða, kriger, Ht 85.

støkkvir, m, som lader springe, bevæger, som driver på flugt, s. urðar þrjóts pdr 5, s. Skota Bkrepp 6, s. ståls dyn-blakka (skibenes) Ht 31; — stála s., kriger, Rdr 6, s. premja Krak 3, — s. hodda, gavmild mand, Eskél Lv 1, GSvert 4, s. (v. 1.) men ja G rettis 8, s. flóðs hyr j ar Styrkárr, s. olna skeiðs elda Hfr Lv 14, s. strandloga Gyd 3. Jfr baug-, eld-, frið-.

1. suðr, sunnr, (jfr Skjspr s. 116), 1) i syden, sydpå, absolut, Krm 19, svanni sunnr, sydpå, o: i Danmark, ESk 6, 35, s. á Fjóni (v. 1. Fífi) Guðr II 16, s. at Jómi Arn 2, 12, Jóms 6, s. á landi Anon (X) Digt om Gudleifr, vesa s., befinde sig sydpå, Edáð 3, austr ok s. SnE I 512, s. at Urðar brunni EU 3, herskerðir klauf sunnr Hfr 3, 6, láta e-n liggja s. Hfr Lv 13, (menn) hlógu sunnr GDropl 1; Hókr 4. 8, pKolb 3, 1, Skdli 1, 2 o. s. v.; komparativ sunnar, pjóðA 4, 11, Ótt 3, 6. — 2) sydpå, mod syd, renna norðan s. Vell 26, halda s. Hvkr 1, skríða s. Vol 4, s. ór Nið Sigv 10, 3, s. með láði Arn 2, 9, gefa s. syni Qrimhildar, bringe hende sydpå og give, Oddrgr 15, s. horfðu dyrr Rp 26. — 3) subst., hvast ór s-ri, fra syden af, GrHj 1.

2. Suðr, f, elvenavn, pul IV v 1. Suðreyjar, /. pi, Syderøerne (så kaldte

i modsætning til de nordligere Orknøer), Hebriderne, Krm 15, Sturl 5, 7. 10.

suðreyskr, ad], hørende til eller fra Syderøerne, s-k kona GrHj 2.

suðrhallr, ad], hældende, vendende, bevægende sig, mod syd, (eiðar) at sól enni s-u Akv 30.

Suðri, m, dværg (som i syden holder himlen oppe), Vsp 11, pul IV ii 2; átt-

ruðr S-a, dværg, pdr 15, S-a mjgðr, digt, GSúrs 20.

SuðrlQnd, n, pi, v. 1. til suðrvegar, s. d.

suðrvegar, m. pi, 'sydlige veje', sydlige lande, sydlande, oftest om Tyskland, lit þar Sigurð á s-a Guðr II 8; — om middelhavslandene, á s-um Oddi 5 (v. 1. suðrlgnd).

Suðrvík, /, Søndervig (på Pelworm), Sigv 1, 4.

suðrþjóð, /, folk i syden, tyske, salr of s-um, om Atles mænd, Akv 14.

suðrœnn, adj, sydrön, hørende til, stammende fra, syden (særlig Tyskland, eller landene syd for Danmark, og Østersøen), seggr enn s-i, om Sigurd, Sigsk 4, om Knéfrød, Akv 2, konungr enn s-i Hjálmþ III 8, drósir s-ar, om valkyrjerne, VqI 1, disir s-ar, d. s., Hhund I 16, om Sigrun, Hhund II 45, salir s-ir Guðr II 14, s-n slog lv 42. Jfr sunnrænn.

sufl, n, hvad der spises til brød, smör (fedt), selja sverð við s-i SnH 2, 3.

sukkuð (i laugu o: augu) Frp I 9 er en læsemåde, der ikke findes i noget godt håndskrift, der findes sikkuð, men dette er en forvanskning af sikkað /. sitkað (sitka eller sitkak).

sullat, (bréf gullstoium), Leið 6 er en urigtig læsemåde for sollit, se svella.

sullr, m, egl. 'noget der svulmer', byld, sår, reiðigall með scjrum s-um LU 77. — Jfr hregg-, hreysti-.

Sult, (eller Sultr), /, Sylte i Valsdalen (Norge), Jgk 1.

sultr, m, sult, hunger, Merl I 25, II 31, þverra ylgjar s-t Sigv 12, 27, pverrir ulfa s-ar, kriger, Hfr 3, 27.

sumar, n, (én gang sumarr, m, Arn 6, 6), sommer, varmt s. Vafpr 26, jfr 27, of sumur eptir Vsp 41; á sumri, / sommer, Háv 12, ondurt s. Sigv 3, 10, i s-s broddi Mark 1, 5.

sumbl, suml, n, 1) drikkelag, sit ja at s-i Lok 7. 8. 10, Hsv 10, á pat s. at séa Lok 3. 4, segja frá s-i Korm Lv 20, gerva s. Hym 2, Lok 65, bekkir búnir at s-um Krm 25. — 2) drik, øllets navn hos Sut-tungs sönner, Alv 34, jfr Hávm 110, jólna s., gudernes drik, skjaldedrikken, kvad, Hál 16, — simblir s-s, om en jætte, Bragi 2, 1. Jfr gamban-.

sumblekla, f, mangel på drik, segja s-u Eg Lv 2.

sumblhús, n, drihkesal, Frp I 29.

sumblsamr, adj, tilbøjelig til, ønskende, drikkelag, om guderne, Hym 1.

1. sumr, m, hav, pul IV u 1.

2. sumr, adj-pron, somme, nogen, en-del, s. seggr, en og anden, Hfr 3, 24, s-t, endel, noget, Griss, s-t lið, endel af mandskabet, Sigv 1, 6, nú verðr s-t, nu sker der endel, Mhkv 25, s-t vas ólagat, endel (det der ikke var drukket) var endnu ikke brygget, Hávm 66, s-s . est sjalfskapa Am 68, valda s-u have en del af skylden, Fáfn 25, jfr Am 91, s. Rums vegr, endel af vejen til Rom, Sigv 10, 10; i pi, en