styð

543

stýr

1, 5, fold steini studd, støttet, båren, Ht 102, oddr aski studdr, med skaft af asketræ, pjóðA 1, 21; om skib, rQngum studdr Leid 16; laukum studdr, støttet, omgivet af, om åen dyrkede hestefallus, Vgls 4; draumar merkjum studdir, bekræftede ved, Merl II 98, hQppum studdr, støttet af held, om en der har udført heltegærninger, Obreid 1, byggð studd meö dyggðum Od 32, s-jask geirskapti, støtte sig til, Hák 10; — støtte, stå en bi, s. annan Grott 14, s. fylki Hl 36 a, s. afl e-s St 12, s. mærð ESk 6, 8, s. lån Am Arn 1.

2. styðja, (studda, studdr), sld(?), s. e-n geirum Vsp 21, láta mjok s. Ojúka niðja Rdr 6, láta (skip) s. hlemmisverð ståls við dúfu Snæbj 2. Jfr Vogt, APhS V, 10.

styggð, f, krænkelse, til s-ar Gd 44.

^s*yggJ^a> (-öa, -ör), göre vred, fornærme, uggði hann at Eva s-ðisk LU 18, s. nafn guðs, krænke, Mv III 17.

styggr, adj, sky, s. Leiknar hestr, som ikke let lader sig fange, Hfr 2, 6, æðru s., fri for frygt, ESk 13, 3, s. viö bol, som afskyr synd, PI 8. Jfr bil-, flótt-, flug-, folk-, hlit-, læ-, mein-, vand-.

stykki, n, stykke, grafinn i s., sønderdelt, Sturlaugs 2. Jfr hryggjar-.

stynfullr, adj, fuld af stön, smœrte, launa s-u, lönne ved sår, smærtefulde hug, porm 1, 10.

stynja, (stunða, stunit), stönne, s. dver-gar fyr steindurum Vsp 48, heimr stynr LU 58, seggir stunðu Iv 39, skyldi eigi s. Hålfs IX 8.

styrbendir, m, pRolb Lv 9 er uden tvivl fejl for stríðbendir, s. d.

StyrbJQrn, m, den bekendte svenske kriger og kongesön, Bbreiðv 6, "Danir", Rauðsk, Hl 29 a.

styrfenginn, adj, kamplysten, pfisk 2.

styrfimr, adj, flink, dygtig, til kamp, Hl 29 a.

styrframr, adj, dygtig til kamp, Ólhv 3, 1.

1.  styrja, /, stör, störfisk, pul IV x 2.

2.  styrja, f, ₌ styrr, ufred, verða vel við s-u Anon (XII) B 17.

styrjpkull, m, 'kamp-is', sværd, Ht 60.

styrjold, /, ufred, pjóðA 3, 6, Mark 1, 18, Merl I 51.

Styrkárr, m, nordmand i 12. årh., iv 29.

styrkja, (-öa, -ðr), styrke, Has 53.

Styrkleifar, /. pi, sagnlokalitet, Hhund II 27»

styrkliga, adv, kraftig, Likn 25.

1.  styrkr, m, styrke, kraft, s. biland-manna Sigv 12, 20, harðr s. LU 77.

2.  styrkr, adj, stærk, kraftig, s. vorðr verðungar Sigv 1, 8, s. stillir ESk 6° 46, s. visi Valg 3, s-ir menn Sturl 3, 9, boövar s. Qgm 1, fremðar s. Leid 31, — om genstande, sværd, ESk 6, 48, om båd, s. steinnokkvi Bergb 9, s-k mót malms Ht 52; s-k mægð Arn 1, 2, ljós er

s-ra LU 61. Jfr al-, all-, dáð-, geð-, gunn-, líknar-, lof-.

styrkunnr, adj, kamp-berömt, Anon (XIII) B 20.

styrr, m, (-s og -jar), ufred, kamp, gera s-r Sigv 1, 8, vinna s-r Hskv 2, 4, bella s-r Korm 1, 4, gera harðan s-r Vell 28, ellipti s. Sigv 1, 11, jfr 13, við s-r HolmgB 4, við annan s-r Vell 24, i s-r Tindr Lv 2, ólmr s-r Hfr 3, 23, s. preifsk Rst 22, s. varð í ranni Hamð 23, s. stendr af e-m Bjhit 2, 15, ólítill s. stendr af (rnanni) Ht 55, s-jar efni G Sur s 2, s-jar væni Harkv 9; s-jar broddr, den forreste del af fylkingen, Arn 2, 17. — / kenninger, for kriger: s-jar deilir Ht 21. 28, s-s stærir Ht 68, s-jar skyndir Eg Lv 22, s-jar kennir Anon (XII) C 32, s-jar valdi Ht 63, — for kamp: s. hjaldr-goðs pmáhl 1, s. stála VGl 1 (men her er styr vist fejl for staf), hræskóðs s. Likn 34, hjalma hyrjar s. Ht 58, randa s.(?) PI 15, hjaldrlands s. Ingj 2, 3, -for sværd: s-jar glóðir Ht85; — for ravn: s-jar gollungr Isldr 23, — s-jar gjarn Hskv 1; s-jar nenninn, urigtig læsemåde, Harkv 9. — Som mandsnavn, sagnhelt, Hålfs IX 13; VígaStyr Eviðs 7.

styrremðr, adj, kraftig i kamp, Rst 26.

styrsnjallr, adj, modig i kamp, ESk

6,  48.

styrstraumr, m, kampström, kamptummel, Anon (XIII) B 55.

styrviðr, m, 'kamp-træ', kriger, G rettis 53.

styrvindr, m, 'kamp-storm', vældig kamp, Ht 59.

síyrþollr, m, 'kamp-træ', kriger, Hav 11 (ved rettelse).

stytta, (-ta, -tr), korte, afkorte, hgnd skal í hófi s. Sigv 11, 13.

stýfa, (-öa, -ör), afhugge, afskære (af stúfr), stýfð tunga ESk 6, 61, s. hendr þjófa Mark 1, 8, stýfðr fótr pormól 1, 4, s. e-n af lifi Eg Lv 30, — afkorte, forhindre, s. þýfðir Sigv 12, 5.

stýfir, m, som afhugger, ødelægger, randa s., kriger, mand, Sturl 8, 4. Jfr log-.

stýra, (-ða, -ðr), 1) styre, styre et skib, Bos 5, s. skipi Am 98, s. skipum Hhund II 19, s. eikju hingat Hárb 7, s. á e-n, styre til sammenstød med, Korm Lv 57, s. Ormi, som dens besidder, Hfr 3, 13, s. hlýrs gota Hfr 3, 18, s. folkum Húsdr

7,  s. liði (v. 1. flota) Hhund I 32, s. reiðum Sól 74; abs., Loki s-ir Vsp 51, hilmir s-öi Rst 15, s. rétt til jarðar Sturl 3, 16. — 2) styre, herske, råde, s. rikjum LU 36, s. Irlandi Krm 16, s. logum Nkt 22, Am Arn 3, s. fletjum Helr 11, s. gllu við goö Sturl 7, 2; — stilla ok s. LU 51. — 3) styre, lede, goð s. ættrýri JQÍra Vell 32, goð s-ðu þeim Gráf 12, Vell 15, dýrð englanna slíku s-öi Lil 22. — 4) styre, vende i en bestemt retning (ved brugen), s. hjorvi(?) Arbj 4, s. byttu, lange bøtten op, pórh 1. — 5) styre, være i besid-