stríð

542

styð

stormr GSvert 3, s-ir strengvelir, om pilene (sigter til deres kraftige flyven), Qrv IX 38, s-ð móða, kraftigt strammende elv, ESk 10, 2, jfr straumar falla stritt (adv) Msv 133, — grimmr við s-a, mod genstridige, Gd/3 16, ógnar s., frygtelig, kraftig, om ilden, Sturl 3, 11. — Jfr all-, hjaldr-, hug-, ógnar-, róg-, sókn-.

stríðvani, ad], uden kummer, esa s-a síöan Anon (XI) Lv 5.

strjúka, (strauk, strokinn), 1) stryge, brúðr strýkr hvarma, törrer tårerne, Qrettis 31, s. sjónbrautir i brunni (v. 1. for þváa) ESk 6, 23, Himinglæva strýkr þiljur Ht 22, Blóðughadda strýkr hlýr ESk 12, 17; s. of mækis munn, törre sværdsæggen, Bglv 1, s. of ripti, stryge, glatte, Rp 28; s. Gretti af taumum, rykke töjlerne ud af Qrettis hånd, Grettis 37; strokin lofsmíð, glattet digt, Pet 8. — 2) intr., bevæge sig stærkt, strjúktu allmikinn Grettis 24.

sírúgr, m, overmod, s-s galli, vinen, Ht 25.

Sírútr, m, hundenavn, S. enn gram" Hfr Lv 17. — Jfr mgr-.

strykr, m, blandt ormenavne, pul IV qq 3.

strýkva, (-inn), stryge, feje, slå, hranmr s. hlaðin borð Ht 76; — part. strykvinn, strøget med farve (jfr fagr-), brot s-inna súða Anon (XII) C 27.

stræti, n, stræde, vej, Anon (XII) B 18, LU 94, Hamð 12, ESk 9, 3, Sturl 3, 11. — / kenninger, for arm: vala s. ESk 6, 25, hauka s. Hl 41 a, — for guld: s. gljúfrs bestinga GOdds 8, — for hoved: hattar s. SMldp. — Jfr glo-.

strønd, /, 1) strand, kyst, Ghv 13, lv 33, Likn 33, á s-u, ved en indsø, ESk 6, 60, vitt of s-ir Krm 9, fara til s-ar Ótt 2, 11, úrig s. Mark 1, 24, fyr s-u pjóðA 3, 22, s-ir Gotlands Edáð 4. — I kenninger, for himmel (s. — land); s. mána Mgr 41, s. veðrs Has 61, — for hoved: svarðar s. Hl 16 b, — for slange: strandar aurriði ESk 13, 10, — for kvinde: s. falda Katr 19, — for skjold: brands strandir Ht 59, fetils storðar s. Korm Lv 27. — 2) blandt elvenavne, pul IV v 5 (jfr Strind), Gri 28; — i kenninger, for skib: S-ar Valr Steinunn 2, S-ar dýr "Danir". — strandar Korm Lv 37 er vistnok fejl for standa. — 3) Som egennavn i pi., Anon (XII) B 7. Jfr byr-, dyn-, eljun-, Furðu-, hauk-, hug-, mun-, ná-, út-.

stuðill, m, 1) støttestav, bistav (i vers), orð skorðuð með s-ura Gd 3, í stuðla skorðum, ifølge versteknikken, LU 2, s-a knifr, tungen, Katr 34. — 2) støtte, ættar s.(?) Arbj 12. — 3) blandt skibets dele, pul IV z 5. — 4) standi (salr) at stuðli greindum, stå ved hjælp af den fornuf-tige(?) støtte (også allusion til bistave)?, Pét 36. Jfr afl-, átt-, folk-, ætt-.

stugglauss, adj, uden uvilje, mér es s-t viö e-n pveil.

stuggliga, adv, fjendsk, slemt, Svarf 4 (ved rettelse).

stuldr, m, tyveri, SnE II 212, Katr 46.

stund, /, stund, time, tid, s. ok mila pjsk Lv 6, á samri s, LU 9, lifs s-ir Krm 29, langa s. pKolb 3, 13, jafnlanga s. Sigsk 14, s-ir ok staðir LU 1, s. es til stoks Hárb 56, styrj ar s. Sturl 4, 42, hryggðar s. Sturl 3, 11; absolut, en tid lang, GSvert 3; — fyr s-u, for nogen tid siden, pKolb Lv 3, Kolb 2, 7, af s-u, straks, Stúfr 6, Mark 1, 23, Hhund 1 23, Am 6, 12, Valg 4, EGils 3, 1, of s., en tid (nu of s., i denne sidste tid), Bbreiðv

5,  of s-ir, en tid lang, Bkrepp 9, Kolb 2, 5; til s-ar, straks, SnE II 230; — dativ s-u, med komparativ, betydelig, s-u lengra pKolb 3, 6; gen. i forstærkende betydning, s-ar mjúkliga EGils 1, 33; — dat. pi. s-uni, stundom, undertiden, Korm Lv

6,  pmáhl 12, Bbreiðv 1, Am 5, 16, Ótt 2, 11, ESk 6, 58, Mhkv 13, fsldr 25, LU 97. Jfr hryggðar-, líf-, morgin-, svip-, vetrar-, ogur-.

stunda, (-aöa, -at), 1) begive sig, bevæge sig, ef it s-ið þangat Am 14, s-um vér til strandar Frp 1 28. — 2) stræbe, henimod, søge at udføre, s. til stikka Anon (XI) Lv 12, s. til guðs náöa EGils 1, 21, — sem til var s-at, som man havde stilet hen til, gjort sig umage for, Gd 47, s. á e-t LU 65.

1.  sturla, (-aða, -aðr), forstyrre, heimar s-isk Bos 3; s. e-n Snjólfr 3.

2.  Sturla, m, høvdingen Hvamm-SL, Jon.

Sturlaugr, m, hovedpers. i Sturlaugss., Sturlaugs 1.

Sturlungar, m. pi, Sturlungerne, Gd/3 39, Gd 51.

stuttligr, adj, kort, kortfattet, brudstykkeagtig, s-t lag á kvæði, med hensyn til de korte sætninger, digtet består af, Mhkv 11.

stuttr, adj, kort, s. feldr pStf 2, 1, s-ar brynjur Guðr II 19, s-ir sniglar Gautr I 3.^

Stúfr, m, (egl. = stúfr, afhugget stykke), afstumpet, lille, navn på en okse, pul IV ö 2, — på en hest, pul II 2, IV rr 1. — på et sværd, pul IV l 2, men som urigtig v. 1. til skúfr.

Stúmi, m, jættenavn, pul IV b 4.

stúpa, (-ða, -at), styrte, létu upp stJQlu s., lod ved deres fald bagen stå i vejret, Harkv 10.

1.  stúra, /, uro, ufred, ekki er mér at s-u gaman Mhkv 22, steypa e-m i s-u, volde en ufred, Korm Lv 51.

2.  stúra, (-ða, -at), vise tegn på ufredelighed, knurre, sem búrhundr gamall s-i Hfr Lv 1.

1. styðja, (studda, studdr), sætte støtte (stoð) under, støtte, golli studdr (salr) Gri 15, svá hefk s-an garð, støttet, o: bygget, gærdet, Fj 12, grjóti s-ir garðar Helr 1, s. breiðan borðvið hlýðu Mark