strå

541

strid

22, golf vas s-at Rp 27, brynjum of bekki s-at, lagte, bredte ud, Ori 9.

strádauði, ad], død på strå (o: i sæn-gen af sygdom eller alderdom), Korm Lv 64.

strenda, (-da, -dr), lande (ved 'en strand') búendr saman s-u, samledes, mødtes (jfr lenda saman), Skáldh 1.

Strendir, m. pi, beboerne af Strandir (Islands nordvestlige del), EilSn 1.

strenghamla, /, 'stræng (o: buestræng-)-stok', pil, K/m 8.

strenghreinn, m, 'tov-rén', skib, porm 1, 12.

1.  strengja, (-ða, -ðr), göre stærk, kraftig (af strangr), s. efli (hds elvi), göre sig stærk, opbyde sin kraft, Guðr I 27, s. kapp við e-n, kappes med en, Mark 1, 32, s. heit, göre et løfte stærkt, aflægge et stærkt løfte, Jorns 43, s. heit til meyjar, om at ville ægte, Jorns 14, s. e-s heit porm 2, 7.

2.  strengja, (-ða, -ðr), egl. 'omstrænge' (af strengr), omspænde, brjóst s-t af stríði Mey 5.

strenglgg, f, stræng-fordybning, den fordybning (snit) i pileskaftets ende, hvori buestrængen under skydningen hviler, s-ar palmr, pilen, Krm 15 (hds har laugar).

strengmarr, m, 'tov-hest', skib, s-a stýrir, søfarer, Korm Lv 61.

strengr, m, (-s og -jar), 1) stræng, tov, skibstov, pul IV z 5, meðan s. ok lina brestr eigi Rv 21, neyta s-ja pjóðA 4, 23, jór s-jar, skib, Sigv 2, 6; — ankertov, ÓTr 1. — 2) buestræng, p Qisl 6, boga s-ir Hamd 21, snúa s-g Rp 28, leggja s-i Rp 35, s-ir gullu Arn 5, 7; hagl s-s, s-jar, pile, pham 1, 3, Hfr 1, 2, s-jar regn, d. s., ESk 7, 8. — 3) harpestræng, s-ir mæltu Odd-rgr 30, s-ir glumðu Akv 31; det er disse der menes LU 94. — 4) bånd (hørende til kvindedragten), stoð s-s Bbreidv 1, — alnar s., 'arm-bånd', guldring, EGils 1, 39. Jfr hor-.

strengvojlr, m, '(bue)stræng-stok', pil, mæta's-um Qrv IX 38.

strind, /, 1) land, jord, i kenninger, for sø: svana s. ESk 12, 9, glerils s. Ingj 3 seglerill — for guld: s. lyngs leynisika Sveinn 4, — for kvinde: jfr pul IV yv 2, s. strandar aurriða stalls ESk 13, 10. — 2) norsk(?) ønavn, pul IV bbb 2. — 3) elvenavn, pul IV v 3 (således 748—757, medens R har strond, (hvilket rimeligvis er urigtigt, da dette findes atter i v. 5). - SP regg-.

Strindir, m. pi, beboerne af Strind (i Trondhjem), S-a visi Sigv 3, 9.

stríð, n, kummer, kval (åndelig), munar s. Sigsk 37, hyggju s. Korm Lv 4 (ved rettelse), Anon (XII) C 36, vitt s. pKolb 3, 1, mikit s. pKolb Lv 12, Sturl 6, 11, hQfug s. Merl II 36, stór s. PI 14, sterklig s. Hsv 79, storpung s. Sturl 6, 3, aldar s. Mark 1, 31, niðja s. Reg 8, létta s-um

ESk 6, 18, léttir (upers.) s-a Arn 5, 4, bera, bíða s. Kolb 2,5, Mv II 9, s. þéa drótt Leið 10, æxla e-m s. Am 104, s. hafa staddan Odd Okik 2, prent s. Od 32, heili-vágr s-a Sturl 4, 32, mæla af s-um, fortælle om, Oddrgr 30, koma s-i at e-m Jorns 15, bíða meira s. Hfr 3, 21, mitt s. es svá Sigv 13, 26, s. lá á (konu) EGils 1, 29, s-a stoðvir, sagtmodig mand, PI 16. — strid, kamp (i denne betydning efter-klassisk), s. stendr af (manni) Nj 29; porm Ol 1, 2, Gdji 20. — Snáka s., slangers kummer, vinter, Nkt 36. Jfr aldr-, hel-, of-.

stríða, (-dda, -tt), egl. betyder ordet 'at göre noget stridt, besværligt for én', (af stríðr), og denne betydning skimtes flere steder; den træder klart frem i pas harrar stríddu stála hregg, gjorde kampen strid, voldsom, Ólhv 2, 6, men i alm. betyder ordet påføre en kummer, volde en kval, med dat. pers., s. e-m Ghv 11, Am 2. 76, Hamd 8, Grett 1, 3, s. sjolfum sér Hsv 145, at sér né striddit Hamd 8, munat at s. mér, det vil ikke være (nytte) at volde mig kummer, fortræd, stille sig imod mig, Bbreidv 2; s. lýðum Gd 27; — s. við e-n Gd 59; kæmpe, Heil 20; — part. s-andi. bestrider, bekæmper, bgls s. Pét 41, s. fjanda Pét 30, s. (golls), gavmild mand, ESk 6, 16. Jfr angr-, blik-, hjarl-, hodd-, hring-.

stríðbendir, m, 'kraftig volder', stálgaldrs s., kriger, pKolb Lv 9.

stríðgrið Ghv 13 er et forvansket ord; det rette må have begyndt med h (næppe v; foran står der: vildak hrinda); den sidste del af ordet er snarest -kvið (af kviðr, der netop bruges om nornernes dom); er heiptkvið det rigtige?

striSir, m, fjende, modstander, i kenninger for mænd: s. Breta Hfr 3, 11, s. Engla Sigv 12, 19, (om Olaf Jryggvason og Olaf d. hellige), s. lofða, mænds fjende, om Erik blodøkse, Eg Lv 19; søkkva s. ESk 11, 7, stála s. Ólhv 3, 1, vápna s. pormól 2, 4, malma s. ESk 6, 38, s. hringa Jór 5, s. (skjalda) Hl 36 b, s. orma láírs, gavmild mand, A.rn 6, 13, grundar garðvita s., d. s., pKolb Lv 3, ~ s. orfa, foragtelig kenning, Hfr Lv 16. Jfr angr-, dolg-, fé-, flein-, folk-, goll-, ífiodd-, hring-, hyr-, men-, odd-, saup-, vig-.

stríðkeri, m, nefna (konu) s-a, skal ifølge prosaforklaringen betyde 'at kalde kvinden enke', idet s. skal være ensbetydende med hæll ('hæl' og 'enke'), men hvorledes er uklart, Stríðk.

stríðkviðjandi, m, 'kraftig bekæmper', vamms s., som kraftig bekæmper fejl, fejlfri mand, om Tor, pdr 10.

stríðliga, adv, med sindsoprør, sggðu s. stilli kómu Hhund I 48.

stríðlundr, ad], stridig i sind, fjendtlig sindet, pdr 9.

stríðr, ad], strid, hård, besværlig, pmåhl 15, s-ð Herdala ganga Sigv 1, 3, s-ð ógn ESk 6, 54, s-ð tíð Leið 35, s.