stig

538

stofn

Rþ 1, s. i folk, gå ud i kamp, Grott 13, s. á bål, betræde, o: blive lagt på, Vafpr 54, s. á grábak, o: Ormen d. lange, Od 21, s. á skeiðar húf Arn 2, 4, s. á við Arn 3, 19, s. af mårs baki Ski 15, s. ór sgðl-uni Vol 7, s. af grundu, fra jorden (til himlen), Likn 24, s. upp frá hauðri ESk 6, 5, s. fyr húf, borð, træde over rælingen, ud i søen, pGisl 11, Jorns 37, s. leistum gggnum e-n, om ilden, Yt 27, s. niðr í gQgnum golf Hym 34, s. niðr af krossi Has 22, s. yfir eld Brot (FJs udg) 1. 3,

—   med acc, betræde, s. land HH] 21. 26, Ghv 13, meðr stigu grund GSvert 1, s. beð Sigsk 68, s. Ata skíð StjO II 10, men: 'rejse hen over', s. purt land Guðr II 35. — 2) bevæge sig opad i luften, strenghomlur sák s. Rrm 8. — 3) s. of, dræbe, (egl. vistnok om den skik at træde over den fældede fjende, en handling, der ansås for betydningsfuld, med hensyn til gengangeri?), sté hann of þá báða Am 68, sték of einn GSúrs 31, s. of halfan f jórða tøg Isldr 24, s. of e-n dauðan pflekk, Vetrl; samme betydning har s. af e-m dauðum Edáð 2 (betyder udtrykket, at man satte sin fod på den døde, idet man trådte over ham?). — 4) om et digt (vers), ofugt s-andi, trædende forkert, SnH 2, 7.

Stigandi, m, jættenavn (egl. 'den der træder med lange skridt'), pul IV b 3.

stigr, m, sti, vej, strangr varð s., om klatren i fjældet, Rst 27, brattr s., stejl, o: besværlig, vej, Sigv 3, 15, himna s., vej til himlen, Mark 1, 27, s. til himna Mdr 19. — I kenninger, for sø: Rakna s-ar pfagr 2, kjalar s. Ht 76, — for skjold: geira s. GDropl 4, GOdds 2, pmåhl 5, — for guld: snáka s. Isldr 8,

—   for skede: fetla s., fetla s-s fúrr, sværd, Hást 2; samme betydning må foreligge i fetils s., porm 1, 3, skönt udtrykket at rjóða fetils s-g er enestående;

—  for bryst: s. sefa Ht 6, s. hjarta Rrók 1. Jfr ben-, flug-, gagn-, glap-, refil-, vá-, vil-.

stígverjandi, m, 'sti-værger', fráns stígr, guld, dettes verjandi, opbevarer, mand (hvis ikke verjandi her kommer af at verja 'anvende'), Gyd 3.

stim, n, möje, besvær, halda e-m mikit s. Alpost 5.

stjarna, /, stjærne, heiðar s-ur Vsp 57, stjornur né vissu hvar staði <}ttu Vsp 5; LU 93, Merl I 59; vanår s. Sål 46; — s-ur hvarma skógar, öjnene, Ólsv 4, 2 (jfr SnE II 499); uklart er s. hvergymis StjO II 11. — Jomfru Maria kaldes (på grund af falsk etymologi) sjóvar s. Mdr 3. 30, flœðar s. ESk 6, 2. Jfr dag-, leiðar-, merki-, morgin-, sjávar-, vánar-.

stjóri, m, styrer, hersker, ₌ stýrir, om fyrster, gumna s. Grip 1, Hfr 3, 9, s. drengja Hókr 7, s. dróttar Hfr 3, 25, hirðar s. pjóöA 3, 35, s. aldar Merl. Il 34, om gud, s. virða Merl I 67, — s. islands markar, Norges konge, Ött 4, 1 —

reiðar s., vogn-styrer, om Rögnvald heið-umhár, Yt 37, sýslu s., biskop, Nik 1, 1, drópu s., digter, GSúrs 23; s. geira dunu, kriger, Ht 53. — Okse, pul IV ö 1. Jfr auð-, berg-, folk-, for-, huf-.

stjórn, f, 1) styrelse, s-ar fimr ESk 6, 15, god s. Ám Arn 2. — 2) særlig ror, hvormed skibet styres, senda til s-ar Gd 4, klýfr s. sila pjórnar ESk 13, 12, s-ar blað (eller ét ord?), den brede (nedre) del af roret (hvorpå runer), Sigrdr 10.

stjórnari, m, styrer, om en biskop, R Ret; i kenninger for gud: s. mulins Gd 63, s. solar sætra EG ils 2, 9.

stjórnarmaðr, m, styrer, Gd 26.

stjórnarmœða, /, styrelsesmöje, besværligheder ved en styrelse, Gd 25.

stjórnbitlaSr, ad], som styres ved bitill, bidsel, om hest, Oddrgr 2.

stjórnlauss, ad), uden ror, beita s-u (o: skipi) Hávm 90; — slyngva saman s-u, væve noget sammen uden regel, med hensyn til den tilsyneladende mangel på orden i indholdet af digtet, Mhkv 30.

síjórnviS, /, 'ror-vidje', vidjebånd (-tov), der gik gennem midten af roret og fæstede dette til skibsiden( Falk, Seew., 75), pul IV z 5 (urigtig v. 1. -viðr), s-jar (skr. stjór-) skær, skib, Snæbj 2.

stjórnvQlr, m, rorpind, pul IV z 5 som urigtig v. 1. til stjórnvið (dog tvivlsomt).

stjúpmóðir, m, stemoder, Ragn V 3.

stjúpr, m, stesön, Sigv 9, 3, s. Siggeirs, om Sinfjotle, Hhund I 41.

stjúpsonr, m, stesön, Ragn V 10.

stjojbreiðr, ad], med bred stjært, bag, v. 1. til þjóbreiðr, Anon (XII) B 1.

stjglr, m, bag, létu upp stjolu stúpa Harkv 10, með stipl breiðan pKolb Lv 8.

stjgrnuljós, n, stjærnelys, lysende stjærne, LU 40.

stjgrnureitr, m, stjærne-land, himmel, LU 26.

stoð, /, (støor), 1) støtte, söjle, stóð hon und s. Gudr I 27, stórar støor, om kværnbenene, Grott 21, standa við s. Stefnir 2, ramlig s. við kristni Gd 68, stóll of s-um tvennum Merl I 17. und s-um(?) Hhund 1,41, jfr MoM 1923 s. 180 f. — 2) støtte, hjælp, séa s. af e-u Vell 22, feldi s. stóra Am 2, litil s. at brag ÓlBryn. — I kenninger, f. hoved, s. hjalmå Gestr 1, — /. kvinde: s. strengs Bbreiðv 1 (jfr SnE I 542). Jfr sigr-, velti-.

stoða, (-aða, -aðr), sætte støtte under, hjælpe, s. mgtt e-s Sigv 13, 30, s. bæn e-s, opfylde ens bön, ESk 6, 71, eyri þanns þér ekki s-ar Hsv 22; absolut, eyvit mun sjá atfrétt s. Mhkv 29.

stoðþorrinn, ad], hvis hjælpemidler er opbrugte, blottet for støtte, Sigv 7, 10 (v. L).

stofa se myrkra-, myrkva-, sgng-.

stofn, m, stamme, træstamme, ljósta einn af s-i Merl II 84. — I kenninger, for mænd: stétthrings (— hrings stéttar), s. Rst 12, hlakkar s. pSær 4, 2, — for hoved: lesnis s. Hallbj. svarðar s. Hfr 3, 6,