stand

534

stål

træde hen over, overvinde, slå ihjæl, Vetrl, — med upp, s. upp á land, begive sig op på land, til det indre af landet, PJóöÁ 1, 24, %.■ upp i stafni, egl. 'have rejst sig', stå oprejst, Eg Lv 1, s-ið upp, rejs jer, pry 22, s. upp eptir, være (endnu) i live, Jorns 39, s. upp, stå op, klæde sig på, Mv III 6, med und, s. (v. 1. lúta) und ilþorna arnar, lægge sig ind under, TorfE 4, s. und randir, have stillet sig under, stå under, porm 2, 22, porv 2; — med út, s. út undan báti, om foden der stikker frem, pjóðA 4, 17. — 7) transitivt, med acc, s. bjoð, stå udbredt over (hele) landet, VQl 2° s. heiði Sigv 1, 7; —- træffe,_ s. e-n Grettis 53, overraske en, ramme, f jandr s. e-n Gróg 9, nauör stendr e-n Hávm 154, ánasótt knátti s. Aun Yt 15, stolaherr stóð skgrung QSvert 10; part. Danir vgru illa staðnir, var trufne på et farligt sted, o: var ilde stillede, Bolv 8; s. e-n at einhverri, overraske en mand hos en kvinde, Lok 32. — 8) medium, s-ask, stå sig, kunne udholde, munat vágmarar vind of s. Reg 16, stózk folkhagi við f jorlagi Hfl 14, s. freistni PI 12, s. stríð PI °14, Hsv 79, s. marga þrimu Hfr 3, 7, s. reiði Mark 1, 32; — s-ask af, vise sig at være i fuldt, rigtigt mål, passe, svát af s-isk pjóðA 3, 18; aktiv i samme betydning, passe, en þætti s. Lil 97. — 9) stå fast, stå ved magt, lands-réttr es kann s. Sigv 4, rgð Egða grams stóðusk, viste deres kraft, Stúfr 3, bróður-liö stózk Sigv 3, 19. — Jfr stá.

stanga, (-aða, -aðr), stikke, stráin s-i þik Bós 8, s-az á ngglum Lil 56, angr s-az, smærte stikker, borer sig ind, Pet 43.

stara, (-öa -at), stirre, glo, s. á e-n Ski 28, Korm Lv 4, Húsdr 5, Hjálmþ VI 1, starði neðan, om midgårdsormen, Rdr 17.

starf, n, arbejde, möje, især om kampens anstrængelse, s. stendr af styrjar skyndi Eg Lv 22, s. hófsk porm 1, 1, pSær 2, 3, valda s-i Sigv 1, 7, annat mitt s., arbejde, porm 2, 3, færa s. til króks, afslutte et arbejde, pjóðA 3, 22; s. esat smátt, om søstrabaser, GrHj 1.

starfi, m, arbejde, hværv, SnE II 222, Arngr 2, 3.

starflauss, adj, uden arbejde, uvirksom, VGl 1.

starfsamr, adj, arbejdsom, som udretter mange ting, som tilnavn, Sturlaugs 1. 2.

stari, m, stær, pul IV xx 7; — som mandsnavn, Hálfs VIII 6, IX 14. Jfr ben-, blóð-, folk-, gunn-, vig-.

Starkaðr, m, Starkad, (sagnhelten; egl. Starkhoðr, deraf dativ Starkeði), steypðir S-eði Vetrl, herlið feldi Stgrkuðr mart Mhkv 7. — Sagnfyrste, Hhund II 27.

starkr se sterkr.

starr, adj, stiv, ubøjelig, s. bogi, bue, som der skal kræfter til at spænde, Hl 20 b; om en person, SnSt 4, 2; om en del af et digt, stiv med hensyn til formen, s. slæmr Rst 24.

starreggjaðr, adj, med stive, stærke, ægge, om et sværd, Korm Lv 27.

Starri, m, mandsnavn (egl. svag form af starr), Ormsp IV 6.

staup, n, massiv klump, hattar s., hoved, Arbj 7. Jfr bif-.

Staurr, m, stednavn, på øen Femern, Edáð 5, — i Skotland, tv 10.

stå, inf. — standa, Mv II 13.

1.  stål, n, stål, sværd, kljúfa s-um virða kindir Rst 4, reyna þunn stgl Sigv 11, 10, rekin stol ESk 6, 43, stgl sungu Rst 19, Ht 66; s-a rikismgl, sværdenes mægtige tale, Hfr 1, 6; s. bjartra mála, klinge, Krm 1. — I kenninger, for mand, kriger: s-a Freyr Grettis 53, s-a Bjarki Rv 14, s-a lundr Bjhit 2, 15, s-a stafr (ved rettelse) VGl 1, s-a meiðar pKolb 3, 1, s-a stýrir pveil, Rauðsk (kunde også høre til 2. stål), s-a sveigir Rst 27, s-a støkkvir Rdr 6, — for kamp: s-s él Arn 6, 13, porm

2,  6, s-s hríð Sigv 1, 3, s-s regn ESk 6, 55, Refr 2, 1 (jfr regndjarfr), s-a él Hfr

3,  22, Jorns 27, s-a þrymr pGísl 12, s-a prima Eg Lv 11, pSær 3, s-a gnýr Gunnl Lv 10, ESk 6, 54, s-a skur Ht 55; - for skjold: s-a hjarl G Odds 7; — om med jærnpigge forsynede stave, straumr stríðr s-i pdr 9.

2.  stal, n, den del af kølen, der rejser sig i skibets forstavn, stavn, fyr s-i Eg Lv 23, stirð stól Arn 2, 10, kløkk stgl Ht 21, rauð stól HSn 2, 2, stól en steindu Sturl 3, 13, láta (sæ) hrinda" s-um Ht 75, drepa s-i Hfr Lv 3, hélir hlýr at s-i Ht 20, rista haf s-i BjH 3, byrr lå at breiddu s-i BqIv 5, láta stgl hvilask ESk 1, 1; — s-s hlemmisverð, ₌ brandr, Snæbj 2. Jfr Falk, Seew. 36.

stálfríðandi, Líkn 34, kan ikke være rigtigt, rimeligvis er stóðríðandi (s. d.) det rigtige.

stálgaldr, m, (-rs), 'stål-(trylle)sang', kamp, pKolb Lv 9.

stálgoð, n, 'stål-gud', må være en ken-ning for Hrungner, eller en jætte, uagtet det ikke er klart, hvorledes stål skal forstås, s-s bani ₌ pórr, Tor, dette er den ene del af navnet pór-steinn, hvis anden del, steinn, omskrives ved Regins skáli, dværgens hus, Grett 1, 2.

stálgustr, m, 'stål-vind', kamp, Sigv 12, 10.

stálgoll, /, 'stålklang', kamp, vekja s., Hl 15 b, vistnok rigtigere ståls ggll.

stálharðr, adj, hård som stål, Pét 39.

stálhjarl, n, urigtigt for stála hjarl, G Odds 7.

stál-Hrafn, m, 'stavn-hest', skib, Ht 59.

stálhreinn, m, 'stavn-ren(sdyr)', skib, Ht 28.

stálhríð, /, 'stål-byge', kamp, Anon (XIII) B 21.

stálhvotuðr, m, 'stål-fremskynder' (som sætter sværd i rask bevægelse', kriger, Sturl 4, 7.

stálregn, n, 'stål-regn', kamp, s-s boði, kriger, porm 2, 16.