stað
5S2
stóft
ÖVWVg 5, Steian 3, 11, tyr S-ö ploft 2, 5, ai S-i Oísí 1, 4, frá S-i Gatór // 9. - Jfr ból-, Danpar-, eld-, Qeir-, hgfuð-, pínu-, val-.
2. staðr, m, (-s?), ævnen til — trods böjelighed — at 'stå' (stå stivt), elastisk ævne, elasticitet, s. esa (sverði) Korm Lv 27.
staddr se steðja.
Síafanes, n, S-ss vágr, på Fjalir i Norge, Hál 10.
Stafangr, m, Stavangerfjorden, pul IV ccc, Arn 2, 10.
stafn, m, stavn, pul IV z 5 (både for-og bagstavn, men hyppigst om den förste; pi. s-ar er undertiden brugt om en enkelt stavn), skeiðar s-ar Sigv 2, 9, standa i s-i Eg Lv 1, grípa á s-i Hym 27, með s-um fra den ene til den anden, tv 42, Qrv IX 43, snekkju s-ar bera gollna spgnu ESk 12, 11, skreyta stafna Ht 73, i disse to tilfælde om én stavn, á elliða s-i Korm Lv 57, fyr s-i, foran i, Hhund II 19, bua i fggrum beits s-i HHj 14, byggva blóðga s-a Hhund II 13, verja s. porm 1, 12, tengja s-a saman Sveinsfl, úrigr s. HHj 15, grafnir s-ar Guðr II 16, gyldir s-ar Akv 5, setja s-a í haf ótt 3, 2, snúa s-i til hafnar Likn 33, setja s-a at tnóti pKolb 3, 3, skjóta s-i til Hallands, sejle til H., Arn 6, 2, Forminterra varð fyr s-i, blev foran, man kom til F., Hskv 1, 1; á s-i skal (rúnar) rísta Sigrdr 10; s. (= skibet) hefir numit staðar í miðju landi pjóðA 4,
1. — 1 kenninger, for skib: s-a skíð Ólhv
2, 9, s-s Hrafn Edáð 2, s-a Valr (hds stafnvalr) Anon (X) I B 8, s-a stóð (ved rettelse) Likn 34, og mulig s-s haukar Drv (XI) 8, — for hav: s-a jgrð Refr 2, 2, — s-s plóglimar grafnar, den udgravede, (søen) plöjende stavn, Bergb 9; s-a gnóð, skib, hyrketils s-a gnóö, husets skib, sængeleje, Korm Lv 41. — Jfr folk-, fram-, hgfuð-, il-, skip-, val-, gi-,
sfafnblóðigr, adj, med blodig(e) stavn(e), om skibe, ESk 10, 2.
sfafnbiii, m, stavnbo, forstavnskæmpe, Vgls 12, Hálmp III 11.
Stafnglámr, m, sagnperson ('som kikker, ser skarpt, i forstavnen), Hæng IV 1.
stafnklif, n, 'stavn-klippe', (jfr klif), 'stavn-fjæld', havet, s-s stóð, skibe, ploft 2, 5.
stafnkvigr, m, 'stavn-tyr' (kvigr 'ung tyr'), skib, Eg Lv 23.
stafnreiS, /, 'stavn-kærre', skib, SnE II 212.
stafnrúm, n, stavnrum, det rum, stavnen danner, er nærmest ved stavnen, hvarfa innan s. Ulfr, byggva s., om en død i stavnen lagt træl, Anon (X) II B 9.
Stafnsnes, n, sagnlokalitet, Hhund I 23.
stafnstóS, n, 'stavn-hest', skib, s-s stýri-meiðar, krigere, Brúsi.
stafntjald, n, 'stavn-tælf, tælt over stavnene), bregða s-um af Hhund 1 26.
stafn-Valr, m, 'stavn-hest', skib, vistnok urigtigt for stafna Valr, Anon (X) I B 8.
stahivigg, n, 'stavn-hest', skib, láta s-s hgfuð liggja, de med dragehoveder forsynede skibe, Edáð 5.
stafnvojlr, m, 'stavn-mark', sø, Rv 9.
stafr, m, (pi -ar og -ir) 1) stav, stok, hlaupa of s-f Máni 2, vígðr s., pilgrims-staven, Sigv 12, 27, hafandi s-f, d. s., Sigv 10, 10. — l kenninger, for kriger: odd-feimu s. Gunnl Lv 5, valfreyju s. Nj (XII) 1, ógnar s. Ótt 3, 11, rimmu s. Anon (XIII) B 47, s-ir próttar regns Korm Lv 46, malmregns s-ar Lids 1, oddregns s-ar Korm Lv 38, hjalmraddar s. Obreið 1, geirkiks s-ir Nj 22, fleindgggvar s. Eg Lv 31, hjorva s-ir pjóðA 1, 13, s. (ved-rettelse) stála VGl 1, róglinns s-ar (ved rettelse) HolmgB 8, undlinns s-ar B6t, randlinns s-ar PI 48, vígnaörs s-ar Korm Lv 62, gunnveggs s-ar Ht 61; — s. Nials húsa, om Kari som svoger af Njal, Nj (XII) 2. — 2) runestav, runetegn, (pi -ir), vant es s-s Am 12, þrír s-ir Ski 36, villask of myrkvan s-f Eg Lv 38, hverskyns s-ir ristnir ok roðnir (vcjru i horni) Gudr II 22, ráðnir s-ir, stinnir, stórir, Håvm 142;
— kundskaber, fornir s-ir Vafpr 1. 55, Alv 35; sannir s-ir, sande ord, Sigrdr 14, staölausu s-ir, upålidelige ord, Håvm 29, bogstav, upphafs s-ir Pét 1. Om ordet se H. de Boor, I si. forsch. 124 f. — Jfr auð-, átt-, folk-, gný-, goll-, her-, hjalm-, hnig-, hó-, íveg-, járn-, kyn-, laga-, láb-, leyg-, lóg-, mót-, óð-, ógnar-, seim-, skæ-, veðr-, ætt-; — blund-, bgl-, dreyr-, feikn-, flærð-, hel-, kvein-, lasta-, laun-, leiö-, likn-, mein-, orð-(?).
stag, n, skibs tov (det der går fra mastetoppen til forstavnen), pul IV z 5, spenna stgg ESk 12, 10, rýna við s., pludre med, pjóöA 1. 4, renna rétt á s., lige ad (i retning efter tovet), Valg 6, keyra vefi á s., drive sejlene lige frem, Gisl 1, 15, hrinda rifjum á s., d. s., ESk
12, 14.
stagl, n, stejle, k vel ja e-n i s-i Heil 16, píndr á s-i Anon (XIII) B 55.
staglútr, adj, ludende som tovet (der går fra mastetoppen til stavnen), Stefnir 2.
stagstjórnmarr, m, 'hest der styres ved stagstjórn, styrelse ved hjælp af tovfet fra mastetop til forstavn)', skib, Hhund I 29.
staka, (-aða, -at), støde til noget (så at det falder), áflóð s-ar Mhkv 26, s. e-m Rv 14.
stallari, m, staller, Sigv 5, 6. 12, 18.
13, 6, Steinn 2, Ulfr ESk 13, 5. stalldræpr, adj, slået af frygt (jfr 2.
stallr), vinna monnum s-p hjortu, indjage skræk, Arn 2, 12, jofri varat (hjarta) s-t Hl 15 b.
stallheilagr, adj, 'alter-hellig', hellig ved et (gude)alter, s. staðr Fj 40.
1. stallr, m, 1) egl. 'noget som står' og hvorpå noget (skal) hvile(r), forhøjning, deraf alter, heiðinn s. pvidf, s-a vinr, Odin, Eg Ber (jfr dog Arkiv XIX, 110).
— 2) krybbe (dannet af en stensætning),