spring

531

stad

lind varð s. i tvau ESk 9,1, skildir sprungu Ótt 2, 7, hlíf varð s. Gísl 1, 12, geirar sprungu (v. 1.) Sigv 1, 14, bein sprungu Qrettis 35, enni sprungit Pet 38, þótti s. hauðr ok himinn Sól 54, (goll, guldringe) hefr opt sprungit Ht 41, — om søen, sundr s-r (sær) fyr borðum, kløves af, ESk 12, 13, sundr sprakk vágr fyr vendi, om det røde hav, Leið 18. — 2) rævne, briste, Loptr vas of sprunginn Haustl 8, Sorli sprakk af gildri pr<3, hans hjærte brast, Mhkv 13, mundi hon s. Guår I 2, om en hest, der dør af træthed, overanstræn-gelse, Korm Lv 24, æde sig ihjæl, nema á hræum spryngir Hhund II 33. — 3) blive sprængt, auga sprakk út á kinn E Gils 1, 32. — 4) orðafar hefir sprungit mér framm af tungu, har grot frem, Gd

2.    — 5) springe (efterklassisk) sútir sprungu út ór bæjum SnE II 192 (jfr den prosaiske bemærkning, hvor s. gengives ved renna). — Darr 9 urigtig v. 1.

spróga, (-aða, -at), løbe, rende, yfir of skóg at s. pjóðA 1, 17.

Sprógr, m, hestenavn ('løberen', jfr det foreg.), Anon (XIII) B 27.

sprund, n, kvinde, pul III 2 a, IV i, Korm Lv 59, LU 28. 90, hætta til s-a Hfr Lv 19, fagrt s. pjóðA 4, 18, valskt s. Rv 22, konungr s-a Oddi 2, hellis s., jættekvinde, pdr 14, s. Hjaðninga, Hilde, Ht 49. Som egennavn på en af Karls døtre, Rp 25. Jfr hreysti-.

spræna, (-ða, -t), udsende, især om noget straleformet, spy, und s-öi rauðum legi Jpk 2, intrans, blóö s-ði á brand pjóðA 1, 22.

spyrja, (spurða, spurðr), 1) egl. 'spore', forfølge et spor, undersøge, ransage, erfare, høre, s. herðibrggð Jór 2, s. moro-tor Sigsk 40; Vgl 6; s. leiðangr Sturl 3, 6, s. sann porm 1, 7, s. satt ESk 9, 2, spuro spjgll Ht 80, verk spurðusk Bbreiðv 6; abs., enn lystir mik s. ór Gorðum Sigv 13, 27; med følg. eA-sætn., spurt hefr old at ESk 6, 12, Mhkv 15; — upers., þat spyrr framm i gtt Ht 89. — 2) spdrge, spurði orði Anon (XI) Lv 16, s. (e-n) e-s Grip 3, Hárb 9, Guðr II 17; s. at .e-u, spörge om noget, Reg 17, Grotl 8, Hhund I 23, Hávm 80, Mhkv 19, VGl 7, Herv II

3,  s. at e-m Hávm 109; s. eptir e-u, d. s., Am 78; — s-jask fyrir, spørge sig for, Sigv 3, 4. 5, 2.

spyrna, (-ða, -t), sparke, stemme med foden imod, s. í lófa EGils 1, 17.

spýta, (-ta, -tt), spytte, spy, s. blóði p Sær 4, 4, EGils 2, 15.

spýting, /, bespytning, Likn 15.

spætr, f(P), spætte, pul IV xx 6.

spgng, /, spang, plade, brynju s-ir Ht 57; — i kvindekenninger, porna s. Hrafn 3; gulls s. Mv II 5, auðs s. Vigl 14; brún-leggs mýils s. Korm Lv 55, jfr pul IV yy 3. Jfr auð-, eld-, lin-.

spgnn, f, 1) afstanden fra tommelfingerens spids til de andre fingerspidser på den udspilede hånd (greip), pul IV

öö, mæla e-n s-um Gautr II 7, átta s-a, 8 'spænd', EGils 1, 36. — 2) hånd, i kenninger, for guld: blik s-ar Ht 40, rof s-ar Ht 44, — for sølv: JQkull s-ar Nj 3. Jfr regin-.

spQrr, m, (-s), spurv, pul IV xx 3, Gautr I 4, hefna s-s Yt 8.

^SP9' f> ^sPå> spådom, segja s. Hróm 1, PJóðÁ 4, 11, spakligar spår Merl I 1; vil-sinnis s., spå om noget ondt (elendighed), Guðr II 38; — da 'spådom' udøvedes ved hjælp af 'sange', kunde s. få betydningen 'sang', 'klang', malm-hríðar s., kamp, Hfl 4. — Jfr hug-, vig-.

spónn, m, (yngre spónn), 1) spån, brinn-andi s. Harkv 23, leggja i s-u, slå i små stykker, Steinunn 1.— 2) i pi. — ennispænir, gollnir spænir ESk 12, 11. — 3) spænir, i pi, sværdskede (egl. de to træplader, skeden var sammensat af), draga (sverð) ór spejnum GSúrs 21. — 4) blása í spgn at e-m, synes at måtte betyde 'undvære en', Ragnp. Jfr horn-, hun-, skot-.

staðarmaðr, m, bys indvåner, borger, Mv II 14.

staðfesia, (-ta, -tr), 'stedfæste', støtte, betrygge, styrki ok s-i Anon (XII) C 7.

staðfesti, /, standhaftighed, hugar s. Gd 63.

staðlausa, /, 'stedløshed', mangel på fast grundlag, s-u stafir. ord der savner pålidelig grund, upålidelige ord, upålidelighed, Hávm 29.

1. staðr, m, 1) sted ('hvor noget står'), koma i marga s-i Håvm 66, i mgrgum s-ð Hfr 2, 3, í þessum s-ð Gporg, í einum s-ð, på et (og samme) sted, Håvm 35, ókunnr s. Håvm 10, bjartr s. Od 28, stallheilagr s. Fj 40, setja i einn s-ð, samle på ét sted, samle til et hele, LU 96, fcera orð i einn staö Mv III 1, bíða ór s-ð, på stedet, Eviðs 3, Sigv 1, 2, bregða (skipi) ór s-ð, føre det bort, Steinunn 1, fœra ór s-ð Grott 11, líða ór s-ð pdr 5, gjalfr fœrir ór s-ð Frp I 3, haldandi s-i, þurfandi s-a LU 1, få ekki af s-5, få intet af stedet, få ingen plads, SnE II 202, merkja e-m s-ð Styrr, eiga s-i, have (bestemte) steder, Vsp 5, sessar ok s-ir, (bestemte) pladser, Lok 7. 8, eiga s-ð und steini Alv 3; villr s-ar, tagende fejl af sin plads, Hfl 5, nema s-ar, stanse, pjóðA 4, 1, falla aptr í s-ð, tilbage, Sigsk 23; líða út í s-ð Korm Lv 37, hjcjrr knátti leita s-ar pmáhl 2, leita sér s-ar, søge et sted (for at forrette sin nødtørft), Håvm 112, rakkr s., farligt, besværligt, sted, GrHj 1, vandr s., d. s., pjóðA 4, 27, koma herr í s-ð verra Sigv 2, 5; séa s-ö e-s, se en tings sted, séa engan s-ð e-s, ikke se det mindste (tilbage) af noget, Merl II 7; skipta í þría s-í, i 3 dele, Merl 15, — í bróður s-ð, i stedet for en broåer St 17, lv 13, í kvánar s-ð Bjhit 2, 13; — hyggju s., tankens, sjælens, sted, brystet, St 2. - 2) by, í þenna s-ð ESk 6, 65; s-ir Danpar ₌ Danparstaðir, 5. d. — 3) stednavn, Kap Stadt i Norge, fyr norðan S-ð

34*