s (31

528

spark

sólstillir, m, 'sol-konge', gud, Gd 49.

sólstýrir, m, 'sol-styrer', gud, Mdr 15.

sóltjald, n, 'sol-tjæld (-tag)', himmel, s-s konungr, gud, Has 10, stillir s-a, d. s., Arn 1, 3.

Sólund, /, Sulenøen (ved Sognefjordens munding), pul IV bbb 5, S-ar sund Korm Lv 38, i pi, S-ir, Bjhit 2, 9, Frp I 3.

sólvangr, m, 'sol-vang', himmel, siklingr s-s Leld 35.

sólviðri, n, solskinsvejr, i s. ffeið 37.

sólþverrir, m, ' sol-f orminsker', svan-bekkjar s., gulduddeler (svanbekkjar sól — guld), ESk 3, 2.

sóma, (-ða, -t), somme sig, vel s-ir þat, det er meget passende, Hfl 3, betra s-ir (konu, dativ) Oddi 2, s-ði (manni) Ód 2.

sómalauss, adj, uden hæder, Mv III 18.

somagrr, adj, gavmild på hæder, om gud, s. á efsta dórai Lil 70.

sómi, m, 1) hæder, ære, pryd, gera s-a e-s Rv 31, sigr ok s. Heilv 10, verðr hgs s-a ESk 6, 42, fullr af s-a LU 25, þjóna fyr s-a e-s, arbejde for ens hæders ry, Lil 80, tapa s-a Lil 18, drepa niðr s-a e-s Nj 24 (her vel nærmest Gunnars gode navn og rygte som kriger), eflir alls s-a, gud, Leid 39; s. himintungla siklings EGils 2, 7, klerka s., gejstlighedens pryd, Gd 67. — 2) hædersbevisning, især med hensyn til gæster, margs vas alls s. Am 94. — 3) sværdnavn, pul IV l 1. Jfr Falk, Waff 60. Jfr 6-.

sómlauss, adj, uden hæder, ntr s-t, adv, lúka s-t dómi, uden hæder for dem selv, GSúrs 12.

sómlundaBr, adj, hæderfuldt sindet, hæderlig. Kutr 24.

sómmiðjungar, m. pi, 'sværd- el. buevæsner', krigere, Vell 35. Jfr Meissner s. 144.

sómr, m, 1) bue, pul IV p. Jfr Falk, Waff 94. — 2) jættenavn, pul IV b 3.

son, f, blod (denne betydning foreligger ingensteder bestemt afhjemlet, men de følgende kenninger må antages at forudsætte den), s-ar fress, 'blodets björn', sværd, Korm Lv 28 (jfr hele sammenhængen), s-ar ófnir, 'blodets slange', d. s., lsldr 5; — det samme ord foreligger rimeligvis også i navnet på det berömte kar, Són, hvori en del -af digterdrikken (der jo oprindelig var Kvasers blod) opbevaredes, (SnE I 216. 218), sáð S-ar, digterdrikken, EU 1, bjórr S-ar (jfr bjór-stofnandi) Qiz 2, 2. Jfr Kock, 1FX, 109 f. Lindroth MoM 1915.

sónviðr, m, 'klang-træ' (af sónn = lat. sonus lyd'), helj ar sónn, øksens klang, kamp, dens viðr, kriger, EGlls 3, 19.

sópa, (-aða, -aðr), feje, rense, syndum s-aðr, renset for synd, Pét 36.

sót, n, sod, røg, logi skaut glóðum ór s-i Valg 2.

sóía, f, kamp, pul IV k 2.

Sótasker, n. pi, skær ved Sverrigs østkyst, Sigv 1, 1 (her sker Sóta).

sóti, m, hest, som egennavn, pul lal,

—  i kenninger, for skib: byrjar s. Frþ I

2,  sævar s. Hrafn 2, s. svanbekks EGils

3,  17, barða s. Gyd 2, Olamma s. Graf 9;

—  for ulv: Leiknar s. Hl 32 b, íqIu s. Od 24, Gríðar s. BjH 1, f jarðmývils Sif jar s. Hókr 5. Som mandsnavn (sagnperson), Qrv IV 7. IX 43. Jfr byr-, lQg-.

Sótr, m, Sartorøen (i Hordland), pul III 3.

sótrauðr, adj, 'sodrød', morkerød, s. hani, om Hels hane, Vsp 43.

sótt, /, 1) sygdom (legemlig), Fj 36, bráðar s-ir Oddrgr 5, miklar s-ir Oddrgr 2 (om fødselsveer), eldr (tekr) viö s-um Hávm 137, ferr s. of kyn dróttar Drv (XI) 9, kvalar ok s-ir Lil 82, s-ar brimi St 20, grimmlig s. Lil 73, lækning s-a Lil 89. — 2) (åndelig) bekymring, hvoss sti s. Korm. Lv 35, øng es s. verri an sér engu at una Håvm 95, sgr s. Has 47, minnask minna s-a Lil 53, s-arauki Lil 40. — I kennlng for vinter, s. grettis, slangens sygdom, Hard 14. Jfr ána-, bana-, birki-, bit-, bráð-, fjor-, riðu-.

sóttalauss, adj, uden bekymringer, E G ils 2, 1.

sóttdauðr, adj, død af sygdom, Sigrdr 33.

spakfrgmuðr, m, klog svinger (frQmuðr

—  'den der stiller noget frem'), valteins (sværdets) s., kriger, Yt 8.

spakligr, adj, vis, klog (omtr. — spakr), spjgll s-g, om spådom(sævne), Vsp 29, s-ar spår Merl I 1, II 10.

spakr, adj, 1) vis, klog (bruges især om de medfødte ævner, modsat fróðr, samt om lovkyndighed), om fyrster, Fafn 32, Ht 70, s. í orðum Grip 7, s-ir vojundar Merl II 7; spok trúa Heilv 7; urigtigt (for sonr?), Sigv 3, 20. — 2) fredelig, stilfærdig, medgörllg, ef oss (konur) at s-um yrði Hárb 18. Jfr dóm-, drjúg-, full-, jafn-, marg-, ráð-, volu-.

spann, n, spand, kar, heyrnar s°, hørelsens kar, øret, Arbj 19.

spara, (-ða, -ðr), spare, gæmme, være karrig på, opt s-ir leiðum pats hefr ljufum hugat Håvm 40, s. hodd Hhund I 9, s. auð Nkt 33, s. fé Sigv 2, 2, s. gollhring GunnlSig 1, s. armlog Hl 17 a, s. digul-JQkla Hl 28 b, s. skaða bótir Rst 30, s. spjoll Ht 80, lof erut sporð Sigv 13, 27, s. ftjorleik pSær 4, 3, s. jó, spare sin hest, ride langsomt, Korm Lv 24, pat namk litt s. Ht 92, s. sik, holde sig tilbage, skåne sig, Arn 6, 13, Hókr 5, Mhkv 27, spQrðumk fæst Sigv 3, 13, láta sparðan hneiti Arn 3, 14, s. sverð Ragn III; s. fjgr Stúfr 8, porm 1, 9, s. fjanda enn folkskáa, spare, skåne, ham (hans liv), Fáfn 37;

—   med infinitiv, s-i ek eigi goð geyja Hjaltl, s-ik við hæl at mæla pul III 2 a, seggr s-ir sverði at hQggva Anon (XIII) B 1; — absolut, være sparsom, Gd 69.

Sparinsheiðr, f, sagnlokalitet, Hhund I 51.

sparkr, adj, livlig, ubændig, s-ar gttum konur Hårb 18 (vokalens beskaffenhed er ikke helt sikker).