sorg

526

sól

/, 8, sútir kveykva s. Hamð 1, þiðni s-ir Ghv 20, lægja s-ir Rp 44, s. dafnar Eg Lv 15, borg- firð s-um SnE II 194, ala s. of (konu), nære elskovsbekymring, være forelsket, Årm 3, valda s., s-um Venða (o: ved krigstog) Arn 2. 11. 13, vinna til s-a heiðins vífs, udføre noget der volder sorg, Hskv 2, 5, lifs s. Sigv 13, 14, gleyming s-a LU 89; — legemlig smærte EGils 3,-6, jfr det fra ESk 6, 60 anførte sted. Uklart er simla s. Eg Lv 17. — Boðvar byrgis s., skjoldets sorg, ødelæggelse, sværd, Vell 2. Jfr alm-, lim-, Ó-.

sorgaðr, ad/, sorgfuld, Mv II 6.

sorgafullr, adj, sorgfuld, Hávm 114.

sorgalauss, adj, sorgfri, Sigsk 24, s-astr sefi Hávm 56.

sorgeyra se sorg-cerr.

sorgfullr, adj, — sorgafullr Quðr I 1.

sorglauss, adj, — sorgalauss, sorgfri, fri for bekymringer, ntr. s-t, adv, Hfr Lv 28.

sorgmóðr, adj, sorg-træt eller, rettere, sorgophidset, sorgfuld, s-ð kona (jfr af trega stórum sst.) Oddrgr 13, s-s sefa, gen. abs., sorgfald i sind, Qudr II 41.

sorgærr, adj, rasende af sorg, smærte, om den af kvaler pinte Loke, Haus ti 9 (hds har sorgeyra, ey — æ, som om ordet hørte til mey, o: Idun, men det kan næppe være rigtigt, der bör læses -æran).

sorfaSr, adj, sværtet, beget, tjæret, s-uð sæfong, de begede årer, pjóðA 4, 20.

sorti, m, mörke, mörk tone (over noget), sævar s., det sorte hav Vigl 2.

sortna, (-aða, -aðr), blive sort, formorkes, sól tér s. Vsp 57, s-ar (v. 1. for sloknar) Surta logi Vafpr 51.

Sortuland, n, ø (eller del af Langøen i Vesterålen), pul IV bbb 2.

só — svá, s. d.

sóa, (-ða, -iðr), ofre, dræbe (som offer), veiztu hvé s. skal, ofre (ved hjælp af runer?), Hávm 144, s. Jota dolgi, ofre (kongen), Yt 5; dræbe i alm.. eða hefði honum Suttungr sóit Hávm 109, at Sýslu kind hefði of sóit (v. 1. sóat) Yt 25.

sófnir, m, — sváfnir, slange, s-is bingr, guld, Hjålmp IV 15.

sógorr, adj, 'således fuldkommen', således stillet, ordnet (af só = svá; sikkert ikke forkortet til so), at s-u, idet sagen er således ordnet, under denne tingenes tilstand, Grip 24. 40.

sókn, /, 1) egl. 'søgen frem', angreb, gensidigt angreb, kamp, pul IV k 2, veita e-m s., angribe en, Sigv 2, 3. — 2) kamp, Rdr 12, Gldr 8, Sigv 1, 6. 12, 7. 20, við s-ir Sigv 7, 10, þung s., Sigv 7, 2, bar s. saman Hhund II 10, på es s. lokit Hhund I 56, s-ar læti, kamplarmen, Rrm 16, skapa s. sverðum Am 52, goð ræðr s. ok sigri Sjórs 3; s-ar hvatr Eskál 1, s-ar hvattr tv 6. — I kenninger, for kriger: s-ar Rognir (Tjalfe) pdr 3, s-ar Yggr pSkall 1, s-ar Njorðr Sigv 13, 3, s-ar alfr Rdr 4, — for sværd: s-ar seiðr PI 37, s-ar naðr Ht 6, — for økse: s-ar gifr Sturl 3, 8, — for

pil: s-ar hagl Ht 62, — for kamp: s. ógnar gims Evids 5. — 3) proces, s-ar sækir pmåhl 2. Jfr heim-, skip-.

sóknarsnarr, adj, rask i (til) kamp, Nkt 62.

sóknarstrangr, adj, stærk i kamp, Sturl 3,7.

sóknbára, /, 'kamp-bølge', blod, Hl 33 b.

sóknbjartr, adj, munter i kamp, kampglad, s-ar ferðir Hl 34 a.

sóknbráðr, adj, hidsig i (til) kamp, ESk 6, 12, Rst 3 (v. 1. til sannfróðr).

sókndeilandi, m, kriger, Gdfl 64; jfr det følgende.

sókndeilir, m, 'kamp-yder', kriger, Has 24 (her om røveren på korset).

sókndjarfr, adj, djærv i (til) kamp, Sigv 13, 14, Arn 3, 4, lv 19, Nkt 70; om hunde, Fj 15.

sóknefnandi, m, 'kamp-udfører', kriger, fsldr 17.

sóknfúss, adj, kamp-begærlig, Rolli 2, Hl 8 a.

sóknfœrr, adj, dygtig i (til) kamp, tv 42.

sókngífr, n, 'kamp-trold', økse, sendir s-rs, kriger (sendir — som sætter i bevægelse), Mpórð 2.

sókngœðir, m, 'kamp-forstærker', kriger, Sturl 7, 1.

sóknharðr, adj, kraftig i (til) kamp, Ht 16.

sóknheggr, m, 'kamp-hægg', kriger, Sindr 3.

sóknherðir, m, ur. v. 1. for songherðir, Vell 19.                               / V g

sóknhvattr, adj, ægget til kamp, s-ar sveitir Sturl 5, 1.

sóknhottr, m, 'kamp-hat', hjælm, Sindr 5 (jfr svellrjóðr).

sóknmiðjungar, m. pl, 'angrebs-væsner¹', sverða s., krigere, pmåhl 5. Jfr Reich. 194 (hds. har niðj-).

sóknrýrir, pelf, er formentlig fejl for sókrýrir, 5. d.

sóknsíerkr, adj, kamp-stærk, ESk 6, 8-

sóknsírangr, adj, kamp-stærk, Steinn 3, 10, Rst 23; s-strong sveit Jorns 24.

sóknstríðr, adj, kamp-hård, hård, uböje-lig i kamp, Sigv 12, 1.

sóknstœrandi, m, 'kamp-forstærker', kriger, PI 57 (ved rettelse).

sóknstœrir, m, s. s. foreg., pjóöA 1, 25.

sóknvollr, m, kampplads, s-ar svellir, som lader kampen svulme (egl. 'som lader svulme på kamppladsen'), Ht 61.

sóknvorð, /, 'kamp-kvinde', valkyrje, s-ir syngva kunnu Darr 9.

sóknþorinn, adj, dristig i (til) kamp, Sigv 12, 8.

sóknþýðr, adj, mild, venlig, munter i kamp, ESk 6, 31.

sóknorr, adj, rask i (til) kamp, Steinn 3, 7, pblpnd 1, 1. "

sókrýrir, rettelse for hdss sókn-, af sókr 'ild', m, hauörmens sókr, guld, dettes rýrir, gavmild mand, pelf. Jfr ránsókr, versókr. Jfr Falk, MoM 1927.

sól, /, sol, s. er landa ljóme Run 21, s.