snert

523

snot

angreb, Jorns 24, odda s. pfagr 2. — 2) kamp, of s-u HSt 2, 5, s-u óhljóð Jóms 5, frýja s-u Sigv 2, 11.

sneypa, /, vanære, skam, láta e-n hljóta s-u Hjálmþ IV 6.

snigill, m, snegl, Gautr I 3.

snild, /, udmærket færdighed (i eller til noget), s-ar framr PI 7. 33, orða s., veltalenhed, LU 64, s-ar orð Gdfl 43 (her måske rettere i ét ord), s-ar skýrr Ólhv 2, 3, mildinnar ÍQgr s., om jomfru Maria, Mv III 30. — Jfr orða-.

snildarbrúðr, /, udmærket kvinde (især med hensyn til åndelige egenskaber), Sturl 3, 19.

snildardrengr, m, udmærket mand (jfr foreg.), Gdp 40.

snildarorð se snild.

snilli, f, udmærkelse, udmærket egenskab, geta s. Bjhit 2, 21, Qðlingr hafði alla s. Mark 1, 9, s. kendr Mark 1, 5, við œrna s. Steinn 3, 13, jofurs s. preifsk (fremsk), de af egenskaberne udsprungne handlinger og disses ry, ESk 6, 26, vita sina s. Nkt 80; mod, tapperhed, dylja saðrar s. Sigv 12, 17, segja frá s. e-s Hl 16 a, — veltalenhed, tala með s. LU 23.

-  Jfr 6-

snillifimr, adj, behændig ved sine udmærkede færdigheder, om gud, Leid 6.

snillingr, m, 1) udmærket mand (af snjallr), pul IV j 1, Odfi 39. 43. — 2) slange, pul IV qq 4.

snillivanðr, adj, vant til behændighed i sine handlinger, Has 48.

snimma, snemma, adv. (om de to formers forekomst se Skjspr 113) 1) tidlig, på dagen, dags vas heldr s. Am 67, Baldrs bróðir vas of borinn s., tidlig om morgenen (jfr einnættr straks efter), Vsp 33, s. at kveldi pry 24, ganga s. at sofa Hávm 19. — 2) om tiden, levetiden, i alm. síð né s. Hhund II 48, mikilsti s. ... en til sío Hávm 66, jfr Sól 29, né til s. syni (skyli mangi trúa) Hávm 88, hvé ér s. til saka réðuö Sigsk 34, hneit s., tidlig, alt for tidlig, Krm 17, jfr Kyeld, jfr Hfr 2, 4, Ód 4. — 3) fordums, Rdr 14, Jorns 6. Jfr Vogt Studier AK 214 (mindre rigt). — 4) hurtig, straks, s. kallaði Vol 23, sáttir þínar vilk s. hafa Alv 7, hgll gakk ór s. Akv 15, verða ótt s., om stormen, Am 18, metk s. Korm Lv 7. — 5) komparativ snimr, för, s. trúða ek brúði Korm Lv 23, þó vas Svivor s. numin lifi pdis 1, 2, s. an hyggir Sigsk 54; — superl. snemst, straks, finna s., at i sal kómu (o: forst af alle), Akv 15, urðu snemst barðir Rdr 5,

—  i kortest tid, búa s. snekkjur Ragn Vil. Jfr megin-, of-.

snivinn, part. (af et verb. *sniva), tilsneet, s-in snævi Bdr 5.

sníða, (sneið og snídda, sniðinn), 1) skære itu, skære midt over, s. leggi G Surs 31, s. hrygg i sundr Frp I 15, s. orm, skære i stykker, Brot 4, brynjur sniddum Gautr II 11 (eller fejl for sneiddum?) skor sniðin hjcjrvi Ht 10, s.

af hgfuð, skære hovedet af, Vgl 24. 34, s. e-n sina magni, ved snit at berøve en hans seners kraft, overskære hovedsener, Vgl 17. — 2) fure, s. lunda vqII Sturl 3,

6.  — 3) (intransitivt), súð sneið fyr (forbi) Sikiley Hhard 4.

snjallmæltr, adj, veltalende, Ht 76, Sturl

7,  1.

snjallr, adj, 1) modig, tapper, þér þótti hann s. vesa Eirm 7 {dette sted er især oplysende om betydningen), hildingar hølzti s-ir Hhund II 24 (også her er shammenhængen oplysende), s. est i sessi, du er modig nok på bænken, Lok 15, om fyrster, Oddm, pKolb 3, 12, Sigv 1, 13. 2, 3. 3, 10, Mark 1, 31, pjððA 1, 6, Grip 9; om andre mænd, s. sonr Skalla-gríms Isldr 10; ólbjarn; s-ir brœðr G Surs 9, s. siðreynir Anon (X) Digt om Gudleifr, s-t lið Jóms 9, snjgll ferð ESk 6, 15, s-ari ferð StjO II 8, s-åstr at ggrv-ollu Jorns 8; om gud, Am 6, 19, Od 2,

—  med gen., s. styrjar ESk 6, 46, ESk 6, 1, boðvar s. Mark 1, 25, hyggju s., modig i sind, PI 12. — 2) klog, vis, s. manndáða EGils 3, 8. Som mandsnavn Drv (XI) 6.

—  Jfr al-, dáð-, dýrðar-, for-, geö-, hauk-, hug-, jafn-, líf-, lof-, marg-, mál-, orð-, ó-, ráða-, þing-, þrek-, þróttar-.

snjallráðr, adj, modig, dygtig, klog i råd, Hfr 1, 5, Sturl 3, 17.

snjár se snær.

Snjógrund, /, 'Sne-land', o: Island, Bergb 5.

snjóhvítr, adj, snehvid, s-t dúfa Gd 13, s-tt blóð Anon (XIII) B 1 (her for at betegne det kraftløse).

Snjóland, n, 'Sne-land', o: Island, Gd/} 17.

snjór se snær.

Snorri, m, Snorre gode, Eviðs 7, Obreið 2, ptref 2, — Snor re Sturluson, Máni 4, — Islænder ved 1000, porm 1, 7.

snotr, adj, klog, vis (måske med bibetydning af høviskhed, jfr SnE I 116, jfr nyisl. snotur, kön, pæn), s. maðr Hávm 55. 95, nema enn s-rari séir Vafpr 7, æva til s. séi Hávm 54—56, sit ja með s-rum Hávm 5. 24; s. sunds Hfr 3, 16; snotr mær Sigv 2, 11; Sturl 5, 3, PI 31, Ht 41, vikingar s-rir gunnar pdr 8. — Jfr al-, all-, meðal-, ó-, ráð-.

/. Snotra, /, en asynje (jfr SnE I 116), pul IV h 1.

2. snotra, /, noget på et skib, uvist hvilket, pul IV z 5 (jfr Fas II 210).

snópa, f-ða, -at), sidde og spejde (især efter føde), sitr ok s-ir Hávm 33, snauör munk s. Gautr I 3; jfr snapa.

snot, /, kvinde, (tolkningen SnE I 536: s-ir heita pær er orðnæfrar eru er vist blot en senere lærd gisning), pul III 2 a, IV i, Grip 16. 45. 46, Am 66, Ghv 21, Hfr Lv 22, pKolb Lv 2, donsk s. ESk 6, 35, s. svinnhuguð Hhund II 11; s-ar ulfr, Tjasse (Iduns røver), Haustl 2; — s. saka, Hildr Hognes datter, kamp, Hfl 13, Heðins s., d. s., Grett 2, 4, s. sverða Hfr