snarl

522

snert

snarligr, adj, rask, omtr. — snarr, Hjálmp IV 13, s-g kona Ólhelg 10.

snarlundaðr, adj, rasksindet, pfagr 8, PI 36.

snarlyndr, adj, s. s. foreg., om fyrster, Am 5, 13, ESk 1, 2, Rv 8; s-d sveit Sturl 5, 17, s-d brúðr Qríp 42.

snarpeggjaðr, adj, med skarpe ægge, s-aðast sverð Hl 32 a.

snarpliga, adv, rask og kraftigt, varpa s. EOils 1, 27.

snarpligr, adj, rask og kraftig, s-g sókn lv 30.

snarpr, adj, 1) skarp, om våben (æggen), snorp egg GDropl 3, i pi, Sigsk 60, snorp sverð Hókr 4, Jóms 28, s-ar slíðrtungur Gráf 3, sngrp jcjrn Ólhv 2, 11, s-ar orvar pGisl 10. — 2) hæftig, kraftig, om kamp, snQrp sveröa snót Hfr 3, 18, snorp branda hríð pGisl 6, snorp lota Hást 6, snQrp snerra Bglv 6, — om mænd, s. garpr isldr 20, s-ir drengir Sturl 3, 8, s-ir sveinar TorfE 2, Krm 27, s-ir seggir Ód 18; — snQrp svor, kraftige svar, pormól 1, 1, snorp mein pham 1, 1, s. sultr Merl II, 31." - Jfr all-.

snarr, adj, 1) rask (egl. 'hurtig til at vende sig'), hurtig, dygtig, om fyrster og mænd, pjóð 3, 1, Sigv 1, 6, Hfr 1, 3, Isldr 19. 20, Ht 43 o. s. v., s-ir pegnar ESk 6, 13, s-t líð Hl 39 a, om gud ESk 6, 65; s-t hjarta pjóðA 3, 17, Krm 5, sngr brogð Grip 10, s-ar farar Ht 38, s-t sverðþing Eviðs 7; med gen., s. þrádráttar VGl 5, med prcep., s. til þinga Am 5, 9; — s-ir vindar, stærke, pludselige vindkast, Hyndl 42, sngr mærð, rask (fremført) digt, Ht 92. — 2) skarpt snot, kraftig, s. þgttr St 7; ~ ntr s-t, adv, hurtig og kraftig, GGnæv 1, syngja s-t Bersi 1, 2 (om våben), ganga s- pjóðA 1, 14. - Jfr all-, boð-, folk-, Ml-, geð-, gunn-, hauk-, heipt-, ógn-, skaptsnor, sóknar-, vig-.

snarráðr, adj, rask i råd, handling, Reg 13, Obreid 1, pfagr 9, pjóðA 4, 26, Anon (XII) C 8, Merl II 39, StjO II 5, Halfs IX 13.

snarræði, n, rask handling, pGisl 1, Kolb 2, 2.

snarrækir, m, 'rask plejer', gunnar s., som kraftig lægger sig efter kamp, kraftig kriger, Bersi 1, 1.

Snarvendill, m, svcerdsnavn, Hjålmp 11 4. Jfr Falk, Waff 60.

snarvindr, m, kraftig vind, lindar s-ar, skjoldets kraftige storme, kampe, Ht 32.

snarping, n, kraftigt ting, s. (ved rettelse) fetilstinga, kamp, SnSt 4, 3.

snarþóttr, m, kraftig snot tråd, s. Haralds áttar, kraftigt medlem af H.s slægt, Eg Lv 24.

snata, /, spyd, pul IV n, jfr Falk, Waff 75.

snauðr, adj, berøvet, blottet, fattig, annars s. an æðru, fattig på alt undtagen frygt, Bjhit 2, 7, s-ð kerling Áóreiö, s. at auði PI 13, s-ð ok nokt LU 19; jfr

GSúrs 20, Anon (XI) Lv 8, Hsv 81. -Jfr al-, ást-, ber-, fremðar-, happ-, of-, vell-, æru-.

snauta, (-aða, -at), luske (af), s. i set Korm Lv 51.

snákhauðr, n, (-rs), 'snoge-land', guld, sveigir s-rs, gavmild mand, ÓlBrynj.

snákr, m, snog, slange, pul IV qq 3, Merl II 14. 16. 22. 89, eitrspýjandi s-ar Gdp 51, fránir s-ar Ragn V 10; om Ormen d. lange, Anon (X) I B 10 a, — s-s faldr, skrækkehjælm, ESk 12, 2; stríð s-a, vinter, Nkt 36; s-a vangr, guld, ESk 6, 38, s-a stigr, d. s., Isldr S, s-a tun, d. s., GSúrs 5; ógnar girði-búðar s-ar, sværd, Hl 37 a, brynju s., d. s., Hl 16 b; s. brákar, humoristisk kenning for en garver (jfr fortællingen), pjóðA 4, 15. Jfr ram-.

snákrann, n, 'snoge-hus', guld, i en usikker sammenhæng, Anon (XIII) B 7.

snákvengi, n, 'snoge-land', guld, Hl 27 a.

sneiða, (-dda, -ddr), skære (egl. skære en rand eller kant af noget), fure, láta skeiðr s. (v. 1.) lunda vqII Sturl 3, 6, sneiddak hónum síðu aöra brott Gautr II 16, s. brynjur Grott 13.

sneiðir, m, skærer, s. seima, gavmild mand, Nj 5, Ht 71.

sneis, /, stang, snekkju s-ar, stavnene, eller vel egl. dennes brandar, iv 16.

snekkja, /, snekke, krigsskib, pul IV z 1, Sindr 7, pKolb 3, 2, Am 5, 6. 6, 4, Rst 4, pGisl 9, Ht 75. 77 o. s. v.; ilja s-jur, sko, EBrún.

sneldingr, m, slange, pul IV qq 3 (af snjáldr?).

sneldr, adj, barsk, vred, s. í máli Katr 11.

snemma se snimma.

Snerill, m, sagnperson (egl. 'som drejer sig', tilnavn), Qrv IV(i 3.

snerpa, (-ða, -ðr), hvæsse, skærpe, (af snarpr), upers. þrimu s-ir, bliver hård, Ht 9.

snerpir, m, som gör skarp, hård (til vb snerpa af snarpr), s. hlakkar Ht 42.

snerra, f, kamp, pul IV k 1, snorp s. Bolv 6; Eviðs 2, isldr 19. 27, pKolb Lv 10, Ht 53, Krm 11. — I kenninger for kamp: s. geirvifa Sindr 8, Lakkar s. Anon (XII) C 16, s. vápna GSúrs 19, malma s. Hard 17; herefter synes grundbetydningen at være 'rask bevægelse' (af snarr).

snerriblóð, n, hæftig blod(ström). s. porns svira, hav eller elv, om en brusende elv, pdr 7.

snerrilátr, adj, rask, rørig, snót en s-a pKolb Lv 2.

1.  snerta, (snart, snortinn), røre, berøre, s-tumk harmr i hjarta Hallbj, harmr s-utn við hjarta Korm Lv 62, randir snurtusk, berørte hinanden, stødte til hinanden (hds snurtu), Helr 9; s. á e-u, røre ved, Grettis 22.

2.  snerta, /, 1) raskt angreb (der udføres og afsluttes i forholdsvis kort tid), ganga framm nøkkura s-u, i et og andet