sløng

521

snarl

(jager dem bort), Mark 1, 7. Jfr auö-, gim-, hrað-, hyr-, or-.

2. Sløngvir, m, hest ('den hurtige'), Adils' hest, pul II 4 (skr. slvngnir, slaungnir).

sløngvipref, n, 'slyngende stav', stav der uddriver og udslynger, s. Sleipnis verðar, stav der river høviske ud, høtyv, Yt 9 (hds sleyngo-, slyngv-, slongu-, af et slongva?).

smali, m, kvæg (kør, får), sem annarr s. (om kalve) Anon (XIII) B 9, sæfa s-a, får, bestemte til ofring, Hsv 118.

småbarn, n, lille (nyfødt) barn, Frp II 3.

smár, adj, lille (af vækst), smæstir ástar foglar Sigv 13, 27, smæri skip Sigv 13, 19; ringe, eigi smart undr Sigv 12, 15, þótt smátt sé und einum, uagtet en enkelt har ringe betydning, Hfr 3, 27, frétta s-s Sigv 13, 27; ntr. smátt, brytja s., i småstykker, Krm 18, brjóta gull sundr i s., Ht 89, mølva mergi smæra Lok 43, ríðrat pat smæstu, det har ikke mindst betydning, det har den störste betydning, ESk 6, 57. - Jfr 6-.

smáviði, n, små træer (kollektivt), hollr s., o: små, ringe folk, Merl II 72.

smeltr, adj, indlagt (med noget), blóði s., om sværdet, blodbestænkt, Krm 10.

smeykinn, adj, frygtsom, ængstelig, om Oudmund d. gode, Gdfi 24.

smiðbelgr, m, smedebælg, p>orr s-ja, humoristisk kenning for en smed, pjóðA 4, 14.

smidja, f, smedje, Vol 18. 34; galdra s., mund, hvis afl er tungen, pjóðA 4, 14, bcenar s., bryst, Anon (X) Digt om Guð-leifr.

smiðr, m, smed (kan betyde både grovsmed, guldsmed, tømmermand o. s. v.), samna s-um Merl II 6, s. himna, gud, Kolb 2, 8; s. óöar, skjald, Egils (XII) 1, s. stefja, d. s., porm 2, 7; bglva s., ulyk-kesstifter, Lok 41, s. lifnaðar, en helgen (lifnaðr = kristeligt lævned), Heil 11. — Egennavn Rp 24. — Okse, pul IV ö 1. — Jfr eiki-, frum-, goll-, hag-, skap-, skepti-, skip-, skó-, veðr-, ol-.

smíð, /, forarbejdning, (smede)arbejde, handlingen at danne noget, tíð erum bók ok s-ir Rv 1, tíðr á s-ir, ivrig til at smede, EQils 3, 4; hróörar s., handlingen at digte, (det udarbejdede) digt, Gd/i 51, om en kirkebygning, RKet. Jfr brag-, hróðr-, lof-.

smíða, (-aða, -aðr), smede (om alt muligt), om bygninger, s. hloður Rp 22, s. hallir Merl II 3, s. tíða "flaust (kirker) Mark 1, 25, våben og genstande, smíðuö vQpn Hl 30 a, s. auð, genstande af guld, Vsp 7; — s. svein, avle, LU 30; s. kristni, grundlægge, Pét 24, — om digte, s. hróðr Hl 18 a, s. óð ísldr 18, s. lof Rst 1, s. drppu Rst 34, s. Yggs líð Hharð 5, s. stef PI 11, s. níð Hhali, Nj 17, s-andi drafníða Nj 16, stef goði smíðat Leið 13, orð s-az upp, det rygte dannes, Mv I 5.

smíði, n, smedet genstand, om en borg, frægð af s. Merl I 20, traust s. Likn 34, dverga s., om et sværd, Herv III 14. — Jfr Jólfs-, stefja-.

smjúga, (smó, yngre smaug, smoginn), smutte, trænge igennem, rækyndill smó rítr Krm 7, oddr smó benjar pjóðA 3, 14, heiðar lax smýgr til hjarta Ragn I 1. Jfr Auoun 2. — Iføre sig, s. gollbrynju Sigsk 47, s. í goövefi Hamð 16.

smjorr, adj, smörret, med smór i, s. grautr SnH 2, 4.

smogull, adj, smuttende, smoglir ástar foglar, egl. 'som kan smutte igennem', Sigv 13, 27.

smokkr, m, brystbedækning, et slags vest, s. vas á bringu Rp 16. Jfr Falk, Kleiderk 145.

smurning, /, salvning, Od 62. — Jfr ein-.

Smyl, /, Smølen, ø på Nordmóre, pul III 3.

smyrill, m, falkeart (æsalon), pul IV xx 2.

smyrsl, n, smörelse, salve, dreifa s. (pi.) í sárin Lil 91.

smyrva, (yngre smyrja; smuröa, smurðr), salve, Gå 1, QdfS 50, smurör Pét 45, óleó smurðr Lil 83.

smgn, f, hån, forsmædelse, séa á s. Gróg 7, men teksten er næppe sikker.

snaga, f₎ økse (vistnok ₌. snaghyrnð øx, økse med buet æg og skarpe (blad-) hjörner, se Falk, Waff 107 f.), pul IV m.

snapa, (-öa, -at), spejde efter føde, s-ir Qrn (ok gnapir á mar) Håvm 62, snapvist s-ir, om Byggvir, opføre sig som sulten-og se sig om efter mad, Lok 44.

snapi, m, sø, pul IV u 2.

snapviss, adj, som (kun) forstår sig på at se sig om efter mad, Lok 44.

1.  snara, /, snare, í egnða s-u Grett 1, 6, sjá við s-um, undgå snarer, o: svig, Mhkv 22.

2.  snara, (-aða, -aðr), bevæge rask (af snarr), s. segl við húna, hejse hurtig, Jorns 33; hjaldrganga vas snQruð þangat, blev hurtig foretagen, Mark 1, 19; vinde, sno, s. goll af grasi Merl II 51; intrans., bevæge sig rask, s. gegnum ræfr Gd 13.

snarbeindr, adj, hurtig bevæget (fremad), s-d sverðs egg Hl 25 b.

snardeilandi, m, 'rask uddeler', s. sunds solar, gavmild mand, Kolb 1, 5.

snardreginn, adj, rask dragen, s-it sverð Hl 19 a.

snarfari, m, 'den hurtige', tilnavn til Sigtryggr (9. årh.), Skall 1.

snarfengr, adj, rask til at erhværve (bytte), rask i handling, Eg Lv 8, porm 1, 10, Jorns 9, PI 59, Arn 3, 6, Bjhit 2, 24, Sturl 3, 6; med gen. s. brandéls, rask til kamp, porv 2.

snarla, adv, rask, Eg Lv 10, EVald 1, Arn 2, 16, Valg 2, Sigv 1 11, BjH 8, Rst 21, Úlhv 2, 3, Lids 3, pGisl 9, Ht 54.

snarliga, adv, s. s. foreg., Eirm 5, Merl I 31, Hálfs VII 5. - Jfr raun-.