slít

520

sløng

4, 20, s. sæfgng ór mar pjóðA 4, 21, s. ilsku klungr upp með rótum Gd 1, s. brjóst ór Refr 4, 3. — 5) rive, flænge, s. hái, rettere homlur, Harkv 17, hringar slitu hreggský Krm 9, oddar slitu skyrtur Krm 12, s. fgt Hjarranda Ht 53, slitin brynja Qrv IV 2, s-ask af brynjur, flænge brynjerne af hinanden, Am 52, jfr s. styrk af hjarta rótum Lil 77. — 6) med dativ, forbrage, opbruge, s. aldri saman, leve sammen, Helr 14, Fj 50, s. tjaldi Am 5, 19. — 7) bryde, ende, s. aldri Hfr Lv 28, s. molum Grip 32, s. sifjum Merl I 54, s. svefni e-s Helr 9, s. tryggðum Mhkv 3, s. sverða leiki pmáhl 5, — med acc. i samme betydning, s. sáttir Am 71, s. friö Hókr 4, pSær 2, 3, s. hnøggvi, være gavmild, Mark 1, 4, s. vig á vági Vell 20, s. vinan St 22; upersonl., sleit fróöafrið Hhund I 13, sleit hungri heið-ingja HSn 1, — s. ór, afgöre, raun sleit ór því GOdds 7.

slokna, (-aða, -aðr), slukkes, logi s-ar Vafpr 50. 51, eldr s-aði Brot 2 (FJs udg), friðr s-ar Hávm 51.

slóð, /, vej, spor (især sådant, der er fremkommet ved slæbning, trækning, således at der efterlades en fure), drepa s., danne sti, pjóðA 1, 18, Ód 24. — / kenninger, for sø: Buöla s-ir pfagr 3, s. Glamma Grani 3, s. hafskíða Mark 4, 1, kjalar s. pelf, sæðings s. (jfr slóð-Goti) pSær 4, 1, s. birtinga Ragn XI 1, s. geima, søens vej, søen som vej, Ht 71, — for himmel: solar s. Likn 29, mána s. PI 4, skýja s. Has 19, — for arm: ritar s. SnE II 224. 226. vala s. Olhelg 10, GSúrs 27. Jfr brim-, flat-, hauk-, hreifi-, hryn-, kjol-, kyn-, lý-, ætt-.

slóðgata, f, sti, omtr. ₌ slóð, vagns s., vognvej, alfarvej, Qrv IX 38.

slóS-Goti, m, 'sti-hest'', sæðings s., skib (sæðings slóð — sø), pSær 4, 1.

slóttigr, adj, underfundig, listig, Pét 3.

Slungnir se Sløngvir.

slyngva, (slQng, slunginn), 1) slynge, kaste, s. á kaf Od 21, s. skildi viö rg" Hhund 1 33, s. nisting of e-a, kaste klædning om (en kvinde), Ormr 1, 3, lið-Baldr slyngr af sér tjaldi pjóöA 4, 19; upersonl. eik (dativ) slgng und pér, skibet førtes rask, Valg 6. — 2) bevæge stærkt, slungu snúðgasteini, om kværnstenen, Grolt 4, — s. stjórnlausu saman, samle i en hast, Mhkv 29, r. rœðu í brag, indskyde et afsnit i digtet (om en hjemmelsmand), ESk 6, 45. — Part. slunginn, omviklet, omgivet, dýrkalfr doggu s. Hhund II 38, salr slunginn vafrloga Ej 31, blóðlaukr járni s. Sturl 4, 23; ofte om guld eller guldringe, hvorved ringen eller de spiralformede vindinger betegnes, sløngvir s-ins gulls EGils 2, 14, s. snáka vangr ESk 6, 38, gull s-it við þótt, guldbånd, sammenslynget af guld og tråd, Ht 89, — sammenføjet, mjúkt s-in lof, elegant byggede lov-digte, Lil 4.

slyppr, adj, våbenløs, s-ir menn Grettis 7.

slyttimákr, m, døgenigt (jfr no. slott m, 'lediggænger, dagdriver', Aasen), Grettis 25.

slæliga, adv, sløvt, kraftesløst, mat, gjalda s. Nj (XII) 10.

slær, adj, (-va-st), sløv, mat, slætt sverft Korm Lv 50, Sigv 12, 16, Ótt 3, 10, Fáfn 30, jfr Hæng VII 4, om personer, s. at reyna pSær 3, gefa enum slævurum (rettere: slæurum) sigr Lok 22. 23; bita slætt Anon (XI) Lv 16. — Jfr ó-, raun-(sljór).

slæva, (-ða, -ðr), sløve, sverð s-ðusk Sigv 2, 8.

slœða, /, kun i pi, kappe, der slæbes, síöar s-ur Rp 29, goll-knappaðar s-ur EgLv 34; s-u karmr Hfr Lv 19. Jfr silki-,

slœgð, /, listighed, svig, kunna margar s-ir (om ræven) Mhkv 18, púkans (djævlens) s. Lil 45.

slægliga, adv, underfundig, listig, Merl I 45.

slægr, adj, egl. 'som slår' (fra først af med bibetydning 'uvæntet'), iistig,_ underfundig, krakilsk, dog ikke altid i egenlig slem betydning, Hrómundr þótti garpr ok s. Mhkv 7 (ikke nedsættende her), telk s-jan Sigmundar bur Hhund II 12 (ligeledes), s. refr Merl I 27, ekki mart er s-ra en refr Mhkv 26, s. jarl Sturl

8,  4, s. gaurr, om en gögler, Máni 2, om Loke, Húsdr 2; jfr Rv 34; s. ok lang-pggull Hsv 133. Jfr Acta PhS III, 236. — Jfr orð-, Ó-.

slægvitr, adj, snu, snedig, om djævlen, Lil 43.

slækinn, adj, slap, kraftesløs, lad (af slókr, døgenigt), s. maðr Hsv 141. — Jfr Ó-.

slœkniorð, n, ord for at være kraftesløs, forðask s. porm 2, 19.

slæmr, m, slutningen af et digt, der har omkvæd (drape), Rst 24, Has 46, Leid 34, Gdþ 43, Mdr 28; vokalen er rimbestemt (slæm- : dæm-). Jfr eftir-slæmr hos BHald.

slongva, /, slynge, s. Dávíðs kóngs Gd 37. Jfr val-.

sløkkva, (-ða, -ör), slukke, tunga s-vir porsta Merl II 81, (hrafn) s-ði hungr ESk 6, 52.

sløkkvir, m, slukker, ødelægger, s. tála, from mand, EGils 2, 14.

sløngva, (-ða, -ðr), kaste, slynge ud, s-ði svá silfri, bortkastede således sølvsmykker, Am 46, sløngou vit snúðgasteini Grott 12 (jfr slyngva).

sløngvanbaugi, m, 'ring-udslynger', tilnavn til Hrærekr, Hyndl 28.

1. sløngvir, m, udslynger, uddeler, s. gulls, mand, EGils 2, 14, s. hrings GSvert

9,  s. seima Nj 4, s. bauga EGUs 2, 3, s. menja Grettis 8, s. Vanår dags Hskv 2, 2, s. brimloga ESk 6, 56, s. snáka vangs ESk 6, 38, s. sandheims sólar pormól 3; s. hjorva, svinger af sværd, Úlhv 3, 1, s. Mistar elda, d. s., Has 2, s. boga, der udskyder pile med buen, Grettis 21 (efter-klass.); barra s., som fælder konger