slekj

519

slít

slekja, (-ða, -ðr), neddysse, s. óþekð pSíð 2, s. aöra, bringe til fred. Am 101.

sleppa, (slapp, sloppinn), slippe, komme løs, (kona) slapp ór mundum Birni, gled ham ud af hænderne, han gik glip af hende, pKolb Lv 2; s-r íullræði, glipper, prúf.

1.  slétta, /, slette, á enskri s-u SnE II 222. Jfr Ó-.

2.  slétta, (-ta, -tr), slette, jævne, hrjúfir s-ask, spedalske glattes, o: helbredes, Qd 14; s. gnapturna aldrs, jævne hoveder, d. v. s. hugge dem af, Ht 50, slétt skarð tit 17; s. óö bragar tólum, glatte et digt, udføre det med omhu, ESk 6, 50, vinna s-an sylg Surts ættar tifr 3, 15.

sléttfjallaðr, adj, med glat hud, (af fjall = fell), om kvinder, s-ar allar Hfr Lv 21.

sléttibaka, /, en hvalart, nordkaper, (Nordg.) pul IV y 2.

sléttr, adj, flad, jævn, glat, om overfladens jævnhed (derfor kan ordet godt bruges om hvad der er hvælvet) slétt grund ESk 6, 48, s. promr grundar ESk 6, 31, slétt eyrr pjsk Lv 5, s. moldvegr Oddrgr 3, slétt Serkland p'ødA 4, 13, slétt Selund Sigv 10, 4, slétt Skáney Valg 6, slétt Sikiley pjóðA 3, 2, s. Saurbær HolmgB Lv 6, s. prándheimr Od 51, slétt Súðvirki, o: S. beliggende på en flad slette, Sigv 1 ,6, s. himinn Vafpr 46, s. hlunnr Arn 2, 11; — om digte, let flydende vers, s. hróðr Leið 25, s. óðr Rst 1, s. bragr Gyd 1, .s-ar visur LU 3, slétt óðar lag Leiö 3; kveða slétt Mhkv 2; ok slétt ýfir EOils 2, 14 må betyde 'og jævnet over' o: den, hånden, således at vandet flyder over den.

slitna, (-aða, -aðr), rives itu, gå i stykker (især om bånd, tove og lign.), festr mun s. Vsp 44 o. s. v., tiQmlur s-uðu Am 37; — om andre ting, svát ulfs faöir mundi s. sundr, rives midt over, Haustl 8, s-aðr hjalmr, brudt hjælm, Krm 13, láta vatn s. pjóðA 3, 9; — dul s-ar, Ion-ligheden går itu, det bliver åbenbart, Ht 18, vitni s., vidnesbyrdene forfejles, Qdp 45, friðr s-aði tv 38, láta grið s. golli ESk 11, 6.

Slíð, Slíðr, /, mytisk elv ('den frygtelige'), Gri 28, Vsp 36, pul IV v 6.

1.   slíðr, /, (mest i pi. slíðrir), skede, sverö ríða ór s-um Rv 17, bregða ór s-um vistnok fejl for skeiðum (s. d.) Óspakr. — I kenninger, for sværd: s-a þorn Krm 17, s-a tunga Hl 9 b, 37 b, garmr s-a Merl I 35, flugdreki s-a Kami 2, s-a bryggja (den brede klinge sammenlignes her med en bro) Hl 36 a.

2.  slíðr, adj, frygtelig, farlig, hefndir slíðrar ok sárar Ghv 5, slíðr Suðrvík Sigv 1, 4.

slíðráll, m, 'skede-ål', sværd, s-s reginn, kriger, Mark 4, 2.

slíðrbeittr, adj, farlig skarp, s. hjojr pmáhl 2, s-tt sax Akv 21.

slíðrbraut, f, 'skedevej', skeden som

(sværdets) vej (jfr den anvendte ken-ning), Ht 6.

slíðrdregin Korm Lv 63 er utvivlsomt urigtigt, mulig for sigernis (s. d.). jfr Reich. Ark. XLVI, 55 f.

slíðrdúkaðr, adj, ^ú,cvis dug (sejl) er skede', samnagla siglur (mastetræer) s-ar, sværd, der plejer at være i skede, pjóðA 3, 31.

slíðrfengligr, adj, frygtelig, vild, þá frák sennu s-ligsta Ghv 1.

slíðrhíð, n, 'skede-hi', skeden betragtet som hi (jfr den anvendte kenning; i øvrigt er ordet adskilt ved tmesis), sonar balti gekk ór s-i Korrn Lv 28.

slíðrhugaðr, adj, med farligt sind, kri-gersk, Ólhelg 3, Arn 5, 4.

slíðrliga, adv, frygtelig, grådigt, eta s. Haustl 6.

slíðrlogi, m, 'skede-lue', sværd, s-a senna, kamp, Krm 12.

slíðrtunga, /, 'skede-tunge', sværd, Gráf 3.

slíðrvgndr, m, 'frygtelig vånd', s. Svolnis, sværd, Ry 13.

1.   slikr, adj, (af sólíkr-solíkr) sådan, pegende til noget, der er omtalt eller antydet, s. harmr Guðr II 9, III 8, s. lQstr Håvm 98, s. gramr Am 86, s. systur sonr Sigsk 27, slik rgn Eg Lv 17, síð man s. seggr fœðask Eg Lv 34, s-t sverðs mót Tindr Lv 2, annat s-t, andet så meget, Akv 6, at s-u láði, så stort land, Ótt 2, 18, — den, det, s-t (sammenfattende) es válaðs vesa Hávm 10, s-t eru yrkis efni Jorns 11, af sliku GSiirs 2, s-s eru jarteinir pTref 4, fylgði saðr s-u Am 47, sœtnð vas at s-u Am 95, jaga of s-t Mhkv 9; s. sem Hárb 12, Am 105; — sådan, den. samme, áttu s-t frétta Am 81, velja s-an hlut Rst 8, vér unnum svarat s-u, på samme måde, Bersi 1, 1; séa við s-u Fåfn 37, herom se Kock, Arkiv XXVII, 128 f; her skulde s-u være af slika /., 'falskhed' el. lign.; men dette er ikke nødvendigt, og sliku af slikr giver god mening og er vist fuldt i orden.

2.  slikr, m, 'glinsende farve(P)', vas á holdi s., på (fiskens) kød var der glinsende farve (slim?), fisken glinsede, Bjhit 1, 1.

slita, (sleit, slitinn), 1) slide, rive, itu, s. bpnd, St 7, s. reip Sól 37, rifa ok s. e-n LU 84, slitinn af króki bitrum LU 82; rive (ud), s. hjarta ór e-m Guðr II 31. s. sjónir pr Fj 45, Sål 67, s. hond frá Lok 38. — 2) rive i stykker, bide i, især om sår og lig, s. undir Skall 1, freki sleit und Hfl 11, haukr sleit hold Krm 19, s. nái Vsp 50, s. vera Vsp 39, s. tafn Hl 9 a, s. svgrð Edáð 5, s. hjarta Guðr II 9. 10, s. hrælundir, men dette er utvivlsomt fejl for hræs undir Sigrdr 1, ormar s. mik Krm 26, hrafn sleit beitu af ná pmáhl 8. — 3) rive, fure, ór sleit bgru Ótt 2, 4, s. sæ ára bloðum pKolb 3, 3, beit verða sæ s. Anon (XII) B 3, hófr kná s. voll Sigv 3, 11. - 4) rive, rykke op, ud, s. rœði ór verri pjóðA