sicg

518

sleit

at der dannes en hvælvet form, Arn 2, 4; — om hjælmkant, á s. hjalmi Krm 8.

2. skgr, f, hovedhår, s. vas fyr enni, der var hår, o: klippet på en bestemt måde, hængende ned på panden, Rp 15, (skálar) und s-um Vgl 24. 35, lýtin þykkja skammæ s-ar (jfr lýti) Mhkv 19, dgglings s. dreyra runnin Guðr 114, af s. búa blæju lini Herv I 4, dýja s. pry 1, skaka s. Hamd 20, s. JQrp sst, Guðr II 19, døkk s. Arbj 3, svgrt s. Sigv 13, 5, porm 2, 5; vinna s-ar rauðar, o: sid en ihjæl, Sigv 1,9, jfr Hást 8, standa of s. e-m, stå over en som død, pKolb Lv 11, Drv (XI) 2; þváa s. QSúrs 27, alda gengr of s. drengjum Korm Lv 39; — hoved i alm., skorða s. vikingum Sigv 12, 6, efsa s. með hJQrvi Sigv 12, 4, s. sniðin hjorvi Ht 10. — I kenninger, for hoved: f jall s-ar ESk 12, 2, hgf jall s-ar Hym 23, s-ar haugar Eyv Lv 5, s-ar lgnd Bjhit 2, 20 — for redekam: s-ar geirr Korm Lv 10.

Skgrpusker, n. pi, stednavn i England (jfr Skarpasker?), ESk 7, 8.

skgrungmaðr, m, mand der er skgrungr, energisk, dygtig, mand, SnSt 4, 6.

skgrungr, m, energisk, kraftig og virkelysten person (både mand og kvinde), Isldr 5, Has 51 (om St Peder), G G alt 5, GSvert 10, Ht 2. 83; Falgeirr s. peira, deres hovedmand, hovedmanden blandt dem, porm 2, 13, s. skalda, den ypperste blandt skjalde, Hhali, jfr et nyisl. udtryk som að skara fraram ur, overgå , (andre).

skol, f, 1) skål, bæger, bolle, gollin s. Ht 91, gulls s. svifr Ht 23, s-a mgrk, kvinde, HSt 2, 4; greipar s., hånd, hånd-hulhed, ganga ór greipar s-um Korm Lv

23.   — 2) vægtskål, Gd 60, vega verð í hvossum s-um Likn 36, vega mól í s-um Halli 5, s-a snær, sølv, Esk 11", 8. — 3) hjærneskal, s-ar es und skorum vóru Vol

24.  35. Jfr blíð-, goll-, ol-! Skgmingar, m. pi, Skåninger, Skånes

beboere, menn kunnir S-um ESk 6, 35 (v. 1. Skáneyjum urigt.), S-a lið Ótt 3, 2, S-a gramr pSær 3, Arn 3, 13, pjóðA 1, 5, S-a jarl Hókr 2.

slafr, n, snakken, talen, alt dró s. af Hafri, H. snakkede ikke mere, Grett 2,8.

slag, n, 1) slag, nederlag, gefa e-m s. Sturl 6, 5. — 2) pi. slgg, 'slåredskaber', våben, (oli vópn heita saman) slog pul IV q, pars s. ríða Hharð 1, pars s. snuddu Bkrepp 9, pars s. sungu Sigm 1, suðrœn s. bitu tv 42, farask und s. Gráf 3, s. sungu við hringa Hl 38 b, láta s. syngva ESk 4, 1, brandr gall við s. Rst 17, rjóða s. ]6r 1, EValg.

Slagfiðr, m, Volunds broder, Vgl 4.

slakr, adj, slap, vilgi s., stiv, stift modstræbende udspændt, Rdr 16.

slangi, m, tølperagtig person, Rv 14 (ved rett).

slapparðr, m, ræv, pul IV ææ.

slaug, /, kådhed, kåd fortræd, gerva pungliga s. Griss.

sláa, (yngre slá; sló, sleginn), 1) sid, give slag, s. hgrpu Vsp 42, s. (hgrpu) svá kunni Am 66, s. fiðlu ESk 13, 6; især om smeden, s. hamri Vgl 20, s. mæki Herv III 1, s. sværð Rún 10, s. nagla Hrólfs 6, hamri slegnar Hggna váðir Hfr 1, 7, s. brjóstkringlur Vgl 25. 36, s. goll rautt Vgl 5, slegit gull Ullar fars, skjoldets udhamrede guld(plader), Sturl 3, 14; om væven, s. sigrvef. Darr 2, slógu (absolut) meyjar Qrv II; s. hond-um, slå hænderne sammen, Guðr I 1, II 11, s. sinar hendr, d. s., Sigsk 25. 29, — s. súlur í gggnum, kaste noget, der trænger igennem söjlerne, Hym 29. — 2) slå, prygle, Júðar slógu (Jésúm) Lil 49. — 3) slå ihjæl, s. sonu Sigv 10, 2, s, handbana Hyndl 29. — 4) s. tjald, rejse tælt (udtrykket hidrører fra 'slagene' på teltpælene), EGils 1, 18, men også s. tjgldum Qrv IX 18; — s. málping við mey, have samtale med, Qrv VII 7; — s. eldi of e-n Hyndl 48, klæöi eldi umb slegin Sål 66, slegit bål, tændt bål, Sturl 3, 10; — medium, s-ask — s. sér, kaste sig, s. und sesspiljur Harkv 10, s-ask i ferðir, slutte sig til en undervejs, på rejsen, Anon (XIII) B 25; — upersonlig, pogn (dativ) slær á e-n, en bliver tavs, Sigv 11, 12, hvikan slær á e-n EilSn 2; — part. sleginn rógpornum, omgivet af, omgjordet med, Akv 29 (hvis teksten er rigtig), valdggg sleginn Hhund II 44, jfr 45, sleginn regni Bdr 5, salr s. sessmeiðum, beslået med bænke, Akv 14.

sláni, m, lang, leddeløs person, pjóðA 4,4.

slátr, n, kød af slagtede dyr, Kolb 2, 3, EGils 1, 31, Gd 60.

slátra, (-aða, -aðr), slagte, Am 20. sleði, m, slæde, (rúnar) á s-a fjotrum Sigrdr 15. — Jfr myk-.

sleggja, f, forhammer, Skall 2, s-ju Sigurðr, spøgefuld kenning for en smed, pjóðA 4, 15.

sleikja, (-ða, -ðr), slikke, s. sinn blót-trygil innan Hfr Lv 22, s. synda punga linri tungu Gdp 50.

Sleipnir, m, Odins 8-føddede hest, den bedste hest, Gri 44, Bdr 2, avlet af Sva-dilfare og Loke, Hyndl 40, (riinar) á S-is tgnnum Sigrdr 15; pul I a 1, II 4, IV rr 1. — / kenninger: sægnipu S., skib, Refr 4, 3, hgrva S., galge, Yt 14, S-is verðr, hø, (jfr "sløngvipref), Yt 9. Jfr haf-, hg-.

sleita, /, 1) strid, trætte, lystir s-u, trættekære, pjóðA 3, 19, unna sér s-u, holde af strid, Sturl - 8, 4. — 2) nølen, langsomhed, unna seims s-um, holde af at være langsom m. h. t. guld, være karrig, Ingj 2, 2. — Som mandsnavn, egl. tilnavn, porm 1, 10.

sleitinn, adj, stridslysten, pegnar s-nir Qrv IX 44, s. óvinr Heilv 15; GSiirs 16.

sleitu-Helgi, m, 'den stridbare Helgi' (10. årh.), Hast 7.