skæll

517

skp

skællauss, adj, fri for fejl (skæll), kunna at mæla s-t Gdft 36.

skænjorðungar, m. pi, 'hest-njordunge', skorðu skær, skib, dets njorðungar, mænd, Sigv 12, 15.

skær, m, hest, pul IV rr 1, i kenninger, for skib: barða s. Arm 4,_ branda s. Eforn, stjórviðjar s. Snæbj 2, hjalmar s. Hl 27 b, skorðu s. porm 1, 9, Grettis 4, s. sunda PI 17, borðmœrar s. Eyv Lv 2, Jalks mærar s. Hást 3, hríðar s. Eviðs 1, — for ulv: svgru s. QunnlSig 3, Gjalpar s. Hfl 12, hólu (ved rettelse) s. Hhund 1 54, — for buk: s. (ved rettelse af skirr, jfr om stedet Lindroth, Sertum philol. 1910) skQkuls Hym 37. Jfr gifr-.

skæra, /, morgengry, (af skærr), of s-ur, skæru Sigv 13, 12, Krm 19. Jfr aptan-, morgin-.

skæriligr, adj, lysende, om ilden, Sturl 3, 10.

Skærir, m, jættenavn (v. 1. skorir), pul IV b 4.

skærleikr, m, klarhed, glans, náttúru s. LU 7, s-s andi LU 25, om jomfru Maria, Mdr 42.

skærr, adj, klar, skinnende, ren, beimar s-ir LU 74, móðir s-ust LU 91, s-t hold LU 12, s-t brjóst LU 28, s-r brúðhvíla Mdr 14.

skæstafr, m, kun i forbindelsen skógs (af skogr ₌ bue) s., kriger, Qrv IX 1; skógs stafr vilde være nok og klart, men skæ- (hest-) passer ikke; mulig er skæ-— skæv-, st. i verbet skæva, træde, trænge frem, eller det er forvansket.

skæva, (-aða, -at), egl. 'træde med höjt løftede ben', styrte (frem, afsted), kom út s-andi móðir Atla Oddrgr 32, s-aði en skirleita, om Gudruns bevægelse i hallen, Akv 35, hon s-aði skýjum øfri Hhund II 4, — om sejlas, s. vér létum (o: skip) Am 98.

Skævaðr, m, hest (egl. "den höjt trædende'), Helges hest, pul I a 2 II 1, IV rr 1 (her i det ene hds skr. skæyvðr); geima s., skib, Hfr 3, 5, branda s., d. s., Gyd 5.

skœðaspgn, /, skadelig, farlig, skare, s-ir skógar, skovens grumme skarer, ulvene, Od 22.

skœðr, adj, skadelig, farlig, grum, et s-a skass Hhund I 38, s-ð lætr skína Drv (XI) 10, s-ir vargar Gd 31, eldr elri s. Jorns 19, s-ar dylgjur pjóöA 1, 20, s-ar år Merl II 99, s. ferð (ára) Katr 49, s. pokki, grumt sind (sindelag), Am 2, 7, s-ð samþykð, farlig enighed, SnE II 234, s-tt vald djofla Heilv 6. Jfr hjalm-, hug-, kvist-, mann-, orð-.

skæra, f, kamp (vokalen er rimbestemt skær : Mær-), skapði svá s-u Am 50, sk(?rp s. pjódA 1, 6, hyggja til s-u Evids 1, vinna s-u verk Ott 3, 8, of s-u, under kampen, pjóðA 1, 10.

skcerubildr, m, 'kamp-(dreladnings-) jærn', sværd, Krm 6.

skærudrengr, m, ufredsstifter, bersærken Ljotr, Eg Lv 29 (medmindre der bör læses skapa verðum vér skjalda skæru, kamp).

skoer(u)9ld, /, ufredstid, Anon (XIII) B 1.

skæting, /, hvasse, hånende, ord, svara s-u Hårb 59.

skojnungr, m, sværd, pul IV l 7, s-a (ved rettelse) viðr, kriger, Korm Lv 40, s-a hríö, kamp, EGils 3, 19. Jfr Falk, Waff 60. — Som egennavn, Korm Lv 27, tsldr 21.

SkQgul, /, valkyrje, Vsp 30, Gri 36, Hak

1.  13, pul IV h 4, aaa 1, — i kenninger, for kamp: S-lar dynr Gldr 5, S-lar veðr Håk 8, Ht 54, — for sværd: S-lar reyr (ved rettelse) HolmgB 1, S-ar eldr Rst 7, S-ar fiirr Ingj 2, 3, S-ar tandr Rst 20, — for skjold: S-ar tjgld Hl 34 a, S-ar borö Rst 29, S-ar ský pjsk 1, 2, Nj (XII) 7, — for brynje: S-ar kápa Krm 18, — for ravn: S-ar gggl Giz sv 1, — for kvinde: S. borða Korm Lv 56, S. hauka setrs porm

2,  24, S. fjarðbyggs Merl II 39. Jfr geir-, goll-, hring-, men-.

skggulborð, n, 'kamp-bræt', skjold, s-a pollr, kriger, Sigm 1.

skgkull, m, skagle, hafrar skyndir at skgklum pry 21, skær (s. d.) s-s, buk, Hym 37.

skglkvingr, m, sværd (jfr skelkingr), s-s herðir, kriger, mand, Hfr Lv 5, riðu skglkingar (sål. hds.) Hl 19 b. Jfr Falk, Waff 60.

sÍíqII, /, larm, fieina s., kamp, phreð 7.

skojm, /, (kort) sværd, s-um gyrðir Guðr II 19, festa s-ir Hamö 16, grenjar s. gengr ór slíðrum Hrólfs 7; Hæng V 9; s. ok hjalt SnE II 206, s. nýbrýnd Óspakr. Jfr Falk, Waff 14. - Jfr bit-, ryð-.

sko,p, n. pi, hvad der er (forud) bestemt, skæbne, s. norna Fáfn 44, Krm 24 (får gengr of s. n.), fornhaldin s. norna, sóm man fór har trot på, Hfr Lv 10, góð s. Sigsk 58, ill s. Oddrgr 34, rik s. Fáfn 39, Korm Lv 40, — om guds styrelse, við s. goðs pstf 1, 2, — med gen., s. pess Steing, Hfr 3, 23, s. annars (v. 1. onnur) Årm 3; — at s-um, ifølge skæbnen, ifølge naturens orden, Yt 10, skeikar Skuld at s-um (jfr Skuld) Gróg 4; s. skipta, afgór, Am 36, Ingj 2, 4, skipta s-um Grettis 47, láta s. vaxa, lade skæbnen få sin fuldbyrdelse, om død og undergang, Akv 39, æxla s. skjoldunga, d. s., Am 2, vinna s-um, modstå, Hhund II 29, Grip 53, Am 48, Korm Lv 30, s. visa e-m framm Fáfn 41, s. fýsa margs pKolb 1, 2; s-um (bundinn) Likn 30 er fejl, vistnok for skepnu, 5. d. — skapa deilir, gud, Leid 41. — Jfr for-, Ó-.

skgpun, /, skabelse, LU 5.

1. skQr, /, egl 'rand, kant', sammenføjning af de enkelte planker (i et skib), idet den ene hvilede på den andens kant, pul IV z 5, þunn s. pjóðA 3, 9, s-um hvélðr húfr, sammenføjet således