skynd

516

ský

3, s. stála Nj 29, s. þremja Rst 10; — månens navn hos jætter, Alv 14. Jfr baug-, blakk-, eld-, él-, hrað-, men-, rym-.

skynduðr se skunduðr.

skynja, (-aða, -aðr), skönne, forstå, pat fekk skald s-jat Máni 4, s. ÍQður Heilv 4, s. ok þekkja, skönne og gennemskue, Nj 17, s. frétt Merl 11 9.

skynjar, /. pi, forståelse, kunna s. e-s, forstå sig på, Sigv 13, 29, vita s. á e-u, d. s., Heinr.

skynlauss, adj, ufornuftig, Mgr 33.

skynsamr, adj, forstandig, s-som gnd Od 36.

skynsemð, /, forstand, musteri lamit með hamri s-ar Mdr 14.

skynsemi, f, forstand, Merl II 100, LU 5.

skyrkaup, n, køb af skyr (tyk mælk), hlaupa framm at s-i SnH 2, 4.

skyrta, /, skjorte, prqng s. Rp 15; Herv

I  4, — i kenninger for brynje: SvQlnis s-ur Rrm 12, Hamðis s-ur Hfr 1, 8, Qrv VII 1, s. hamri søo Lids 2. Jfr fyrir-, grå-, hring-.

skyti, m, skytte, veðreygr s. Vgl 4. 8.

skytja Mpórð 2 er urigtigt for skýja; s-ju pdr 11 er uforklaret.

ský, n, sky, Alv 17. 18, Anon (X) III C 1, harðmóðug s. Gri 41, skolla við s. uppi Vgl 37, skæva skýjum øiri Hhund

II  4, reyk leggr til s-a Anon (XI) Lv 15, æ sé hann øfri s-um, o: i himmerig, G Svert 9, upp ór s-um LU 70. — / kenninger, for gud: s-a pengill Has 12, Likn 43, siklingr s-a Ekúl 1, 5, — for himmel: s-a skrin Leid 32, s-a slóöar skrin Has 19, s-a tjald Has 20, — for skjold (jfr SnE II 428): próttar s. Od 2, Jalks s. HolmgB 5, pmndar s. Orettis 23, Hildar s. ESk 7, 7, s. Gunnar ESk 6, 43, Skoglar s. Nj (XII) 7, pjsk 1, 2, bauga s. Hák 8 (Kuhns opfattelse i Eurwort s. 14 kan ikke godkendes), viga s. ESk 6, 68, boðvar s. QOdds 5, Sturl 4, 20, hjorva gnýs s. Hfr 2, 1, brynhríðar s. Mpórð 2, lindar snarvinda s. Ht 32, randa s. Sturl 2, 3. Jfr boð-, hjaldr-, hregg-, moro-, odd-, reiði-, róg-, vigg-, vig-, pram-.

skýbjóðr, m, 'sky-tilbyder, -giver', SkQglar borðs skelfihríðar (kampens) s., kampskyens, skjoldets, giver, Rst 29.

skýSir, m, måne, pul IV II.

skýdrúpnir, m, luft, himmel (egl. 'skyludende', 'med ludende skyer'), s-is ský Sól 51.

skýfa, (-ða, -ðr), hugge itu, midt over, s. liðs leggi pGisl 7, randir s-ðusk Ólhv 2, 10, s. krúnu e-s Heil 2, s. brúðir Mey 54.

skýflir, m, spreder, uddeler, eggja s., kriger, måske snarest her 'ødelægger af ægge, sværd', Rv 14. Af skýfla; adj. findes i sammensætninger som féskýflt; i senere isl. findes også folkskylmr, mann-skylmr (d. s.) 'krævende mange folk' (f. eks. om 'jord', der kræver mange arbejdere). Jfr goll-.

skýfold, /, 'sky-land', himmel, s-ar skap-ari, gud, Mgr 43.

skýjaðarr, m, 'sky-rand' — 'sky-land', himmel, und s-ri ESk 6, 2 (som v. 1. for det rigtigere skýrann).

skýlauss, adj, skyfri, s. rgöull, solen skinnende på den skyfri himmel, Sigv 12, 15.

skýlihogg, n, kraftigt hug på skrå, Ragn VIII 1, Grettis 39.

skýlir, m, beskytter (til skýla 'give læ'), holda s., gud, Gdp 1, om biskop Gudmund Q°dfi 41. Jfr boö-, gim-.

skýmáni, m, 'skymåne', i uklar sammenhæng, pSíð 3.

1.   skýra, (-ða, -t), væde (af skur, f.), ek læt ýring s. of gron, fugte, løbe (som en byge) over min læbe, Eg Lv 4.

2.  skýra, (-ða, -ðr), klare, forklare, stille klart frem, jofurs dýrð hofum s-ða ESk 6, 66, s. hverja dýrð Likn 41, s. Máríu prýði LU 94, merki fremðar verka s-isk Rst 10, orð s. svá EOils 2, 7, nu munk s. of skipa heiti pul IV z 1, sem s-ðiz í frœði Od 39, gott s-iz fyr glósu setta Od 36, dýrð skýrð í tíðum EGils 2, 4, vann skýrðar sínar gøroir góðri roksemð, gav gode grunde for sine handlinger, Gdf5 32 (egl. 'forklarede med gode grunde'), — vise, Maria ok Pétarr megu pat s. Gdp 21, vinna s-ðar manndýrðir ₌ s. m., vise, udøve, Ht 44. — Part. vizku skýrðr, udstyret med klar visdom, Likn 8.

skýrann, n, 'sky-hus', himmel, und s-i, under himlen, på jorden, ESk 6, 2 (jfr skýjaðarr), Arn 5, 5; s-a tjald, himmel, Ód 28.

skýrleikr, m. klarhed, forståelse, af skjótum s-k EGils 2, 12.

sky-viga, adv, klart, kvað s. EGils 2,14.

skyrligr, adj, klar, — skýrr, s-t verk GdH 54.

skýrr, adj, 1) klar, ren, skýr skuggsjó Gd 67, skýr súð, blank, Hharð 16; s. skygnleikr LU 24, skýr andagipt LU 12. — 2) tydelig, skýr orð LU 3. 98, skýr læring Gd 7, skýrt próf Gd 68, s. úrskurðr fyrirburða SnE II 246. — 3) forstandig, om personer, s. greppr Ht 70, s. Ullar élherðandi Gyð 6, malmrýri telk s-an IngE 2, om gud, Has 2, s. snildar Ólhv 2. 3, skatna skýrstr Ht 82. 94, skýrstr at ollu lv 11; boðvar skýrstr, som bedst forstår sig på kamp, Hl 33 b. Jfr al-, lof-, marg-.

skýrunnr, m, 'sky-træ', skjaldar linna s., kriger (egl. 'skjold-slangens, sværdets, sky' — skjold), Rst 1; s-ar urigtigt Ód 28.

skýrviðr, m, se skírviör.

skýstallr, m, 'sky-lag', 'sky-grund', luft, s-s skrin, himmel (jfr skringeypnandi), Has 29.

skýtjald, n, 'sky-tœlt', himmel, vorðr s-s, gud, Has 65.

ský-Pundr, m, 'sky-Odin', egghríðar s-ar, krigere (egghríðar, kampens, ský, skjold), Sturl 5, 20.