skreið

513

skrúf

en skjorte, Lids 2, s. út, krybe ud, Snjólfr 4.

skreiðungr, m, fisk, måske torsk (af skreið 'torskestime'), pul IV x 2.

skreppa, (skrapp, skroppinn), slippe, skrapp ór hondum Haraldr DQnum Anon (XI) Lv 10.

skreyfir, m, sværd, pul IV l 5; v. 1. skryfir, skreivir, skryöir. Jfr Falk, Waff 59.

skreyja, /, fej person, Bjhit 2, 8. — Tilnavn til Eyvindr, Eg Lv 8, Eyv Lv 3. 4.

skreyta, (-tta, -ttr), pryde (af skraut), udruste prægtig, s. hersis kvón, iføre hende sin stås, óuðr I 9, menn s-ask at móti, ifører sig prægtige klæder, Mberf 4, s. unnvigg sunnan pjóðA 4, 9, skreytt flaust Ótt 2, 4, s. skafna stafna Ht 73, skreyttr skjojdr Hl 38 b, skreyttar brynjur Ouðr II 19, men vistnok fejl for stuttar, da sk er urigtigt rimbogstav, s. spJQr Vigf 2, skreytt reiöi Ótt 2,15, róða skreytt silfri ok golli ESk 6, 34, skrin skreytt dreka bóli ESk 6, 41, jfr 64, (hond) skreytt f jarðar loga Od 10; s. dag frama-verkum Leid 20; skreyttar lokvánir, prydede, d. e., urigtig smvkkede, foregöglede, forvæntninger om afslutning (fred), pjóð A 4, 5; part. aet., s-andi darra dom, som prægtig udfører kamp, Grettis 12, s-endr skokks, søfarere, PI 45, s-endr borðs brautar blakks Leið 8.

skreytir, m, pryder, udstyrer, s. skaut-hreina, søfarer, Ótt 3, 2, s. skorðu blakks Brandr, s. vognu láðs skíðs Ód 28; s. vísu, søm danner et smukt vers, digter, Hfr Lv 5; efterklassisk er s. hyrfoss, en som pryder med guld, gavmild mand, EGils 3, 16. Jfr láð-, lof-, vågn-.

skreytigrr, m, 'prydende tjœner', s. skorðu mårs, mand, Gyð 6 (skreyti ved rett).

skrið, n, skriden (s. s. følg.), biðja skeið s-s Éjhit 2, 2.

skriðr, m, (-ar), skriden, glidende bevægelse, især om skibets, orka á skip til s-ar tíávm 82, biðja viðar skriðar Ht 38, njóta viðar skriðar Ht 72, (skipi) vas s-ar auðit Arn 2, 9, nýta s-ð Klos.

skrifa, (-aða, -aðr), 1) male, forsyne med (malede) billeder, kapps vel s-uð hlif Gisl 1, 12. — 2) skrive, s. á bréfi Mv I 26.

skrifnask, af ukendt betydning, Sigv 13, 30 (jfr BMÓlsen, Skjaldedigtn. I B 683).

skrimta, (-ta, -t), glimte, lætk við ský s. Svarf 12.

skript, /, 1) billedfremstilling, i vævet töj eller ved brodering, hafa á s-um Guðr II 15, jfr Falk, Kleiderk 24. — 2) malet

fenstand, joru s., skjold (egl. skjold med Meder), Has 44; helgenbillede, s. Máríu Vitn 17, skorin s. Mv II 7. — 3) bog, himna s., himmelske skrifter, skrifter om gud, Sol 70. — 4) skriftemål, ganga til s-ar tv 46. I en forvansket eller ufor-

ståelig sammenhæng, Sigv 13, 30. — Jfr dýrðar-, her-, hun-.

skriptagangr, m, gåen til skrifte, Mgr 40.

skríða, (skreið, skriðinn), 1) skride, bevæge sig glidende, krybe, især om skibe, skríðiat pat skip es und þér s-i Hhund II 32, beit út skriðu Hhund I 23, skip skriðu frá landi Gudr II 16, skeið skríðr Hfr Lv 24, skreið vestan viðr Sigv 10, 7, s. með lið lýöa Hfr 3, 13, s. und fylki Arn 2, 16, med acc., s. glæheim pKolb 3, 4, Ormr enn langi skreið olna vang Rst 15. — 2) løbe (på skøjter, ski), s. á ísi Hávm 83, s. á skíðum Rv 1, s. austr Vol 4, láð Finnum skriðit Anon (X) III C 3. — 3) krybe, især om slangen, snákr skríðr Anon (X) I B 10 a, skapdreki skinna skreið af leista heiði pjóðA 4, 15, s. til fjgrs, krybe hen til livet, for at borttage, Ghv 17, garör skriöinn ormum Akv 31; ormar s. ór hamsi á vår Mhkv 6, (ormar, o: sværd) s. slíðrbraut Ht 6; — s. i hreysi Hhund I 36, s. und váðir Hfr Lv 16, s. meðal runna Dagst, flatir skriðusk menn at EilSn 1, s. af kjalka Hæng II 1.

skrikja, /, jættekvinde ('den skrattende, skrigende'), pul IV c 3.

skrin, n, skrin, især helgenskrin, heilagt s. Nkt 35, auðig (rigt udstyrede) s. Mark

1,  12, skreytt s. ESk 6, 41. 64, s. hnossum gofguð Mark 1, 29, gollit s. Sigv 12, 24, bera hendr at s-i, for at aflægge ed, PJóðA 1, 5, hvila i s-i GdfS 34. — I ken-ninger, for himmel: s. skýja Leid 32, leiptra s. Mgr 1, hlýrna s. Likn 25, s. skýja slóðar Has 19, — for jomfru Maria: s. himinstýris Mår 40, s. pengils solar Gdfi 4. Jfr byr-, él-, hregg-, log-, veðr-, veg-.

skringeypnandi, m, 'holdende skrin i sin hånd', skýstalls s., gud, Has 29 (ský-stalls skrin = himmel).

skripalgt, n. pi, uhyrlige fagter, om gögleres lege, Mani 2.

skripi, n, vidunder, noget uhyrligt, glæpafull s., onde synder eller tanker, Gdp 3. Jfr sel-.

skrjúpr, adj, skrøbelig, s-t es líf lýða barna Merl I 65, varð s. í því, deri (i truslerne) kom den til kort, SnE II 202.

Skrofa, /, øen Skroven i Vestfjord (Norge), pul IV bbb 1.

skrukka, /, kurv (af bark eller næver, Aasen), meðan full vas s. Anon (XIII) B 25, her om madkurv.

skrum, n, pral, pralende ros, heims s., v. 1. til heims-skraut Hsv 72.

skrúð, n, skrud, rustninger, s. várt H hard 18; stasdragt, s. allvalds Mark 1, 30; urigtigt for reiði Arn 2, 4.

skrúði, m, prydelser, s. skikkju ÓTr anon 7; — skrúð, í fogrum s-a Mgr 9.

skruf, n, blandt sáðsheiti, pul IV ddd

2,  identisk med no. skruv 'en hob kornneg' (Aasen).

33