Skot

512

skreið

SkofborgarQ, f, Skodborgå (Jylland), Am 2, 13, pjóðA 1, (j.

skotbroddr, m, 'skud-brod', spyd, p Gisl 4.

skotfróðr, adj, skud-kyndig, dygtig i skydning, Rst 6.

skotjgrð, /, 'skydende, udsendende, jord', s. heiðis, 'jord som udsender høgen', arm, ganga á heiðis s. ₌ ganga á hQnd Od 10.

Skotland, n, Skotland, Rst 6, Qlúmr 1,

2,  Sturl 5. 9. 16, S-s harri Am 5, 9, S-s firðir Krm 24.

skottta, (-aða, -at), tilfalde, upersonlig, med dat. og acc, e-m skotnar mikla frama Ht 44, sóknvallar svelli s-ar pat Ht 61.

skotnaðr, m, 'skud-slange', spyd, stok, pdr 6.

skotningr, m, sværd ('den udskudte'), pul IV l 7. Jfr Falk, Waff 59.

skotnuðr, m, hvad der bliver en til del, lod, þeir b(jðut sér síðan sliks s-ar Sigv 1, 10.

skotskúr, /, 'skud-byge', skudvåbnenes regn, Ht 16.

skotspónn, m, 'skud-spån', skydeskive, Heil 7.

1.  skozkr, ad), skotsk, s-ir (menn) Sturl 5, 20, s-ar dróttir Sturl 6, 10.

2.  skozkr, adj, synes at betyde 'rap' eller lign., s. skalpgrani Bárðr (jfr Bj Hald.s cursor agilis).

skóð, n, skadeligt redskab, våben, láta s. roðin blóði Hfr 3, 11, rjóða s. Ólhelg

5,  s. drifusk blóði Ingj 1, 1. — Hyppig i kenninger for sværd: Hildar s. Nj 9, rimmu s. (sing.) Mlag 3, hjalma s. Jorns 20, randa s. Kuml 2, skjaldar s. Máni 2, Skoglar skýja s. pjsk 1, 2, s. benja Grettis

6.   Jfr ben-, her-, hjaldr-, hjalm-, hjalma-, hring-, hræ-, remmi-, yal-.

skógarmaðr, m, skovgangsmand, fredløs mand, IngE 2, Ólhv 3, 2.

skógarnef, n, 'skov-pynt', tilnavn til Ormr, tsldr 19.

1.  skogr, m, (-ar), skov, víðir s-ar VGl

3,  svifa til s-ar Hym 18, renna til s-ar, Hildr, Sturl 3, 10, ríða kjorr ok s-a Rþ 46, s-ar hógbrotningr, et af (i) skoven afbrækket stykke, gren (af et træ), pdr 20, vega e-n ór s-i, ved kamp at befri en fra fredløshed, Am 99; — heimis s-ar Hárb 44. 45, antages at være fejl for heimis haugar; læra s., pubes, Grettis 46; s. hugar, sjælens skov, sjælen betragtet som skov med frugter (jfr hele sammenhængen), Heilv 5; om flere kenninger, hvor s. kunde anvendes, men som ikke forekommer, se SnE I 540. Jfr aldin-, Dana-, Eiða-, fyri-, Horn-, hvarm-, Joru-, kinn-.

2.   skogr, m, (-s), bue, s-s hagl, pile, Nj (XII) 7 (ved rettelse af skarpt), Hl 34 a; gýgr s-s, økse, Sigv 7, 4; s-s skæ-stafr, kriger, er uklart, Qrv IX 1.

skóklæði, n. pl, 'sko-klæder', skotöj, sko, EG ils 3, 10.

Skólastíka, /, den hellige Scholastica, Mey 56.

skóli, m, skole, ilsku-s., ondskabs, slet-heds skole, utysket, Gdfl 29; krapti s-a, en skoles støtte, Gd 13.

skólkinni, m, ulv (skól-: er rimbestemt: jól, men betydningen er usikker; det sidste led står utvivlsomt i forbindelse med kinn), pul IV ee 1.

skor, m, (pl. skúar), sko, skúa tvá Gautr I 1, s. es skapaðr illa Håvm 126, binda skúa Guðr I 9, skúa ok bróka skammisk engi Hávm 61. Jfr húð-.

skósmiðr, m, skomager, Hdvm 126.

skrapa, (-ta, -at), rasle, s. skinnkyrtlar Hæng IV 2, skglm s-ti Hæng V 9.

Skrati, m, jættenavn, pul IV b 3; mulig identisk med følgende.

skratti, m, utyske, djævel, Bjhit 2, 21, om Selkolla, Gd/3 29; — blóta s-a (v. 1. med artiklen, jfr fjándi) Qrv VIII 11.

skraut, n, skrud, pryd, prydelse, stås, s. mitt afarlitit Rv 9, fremjask s-i Heilv 7, s. Moms, herlig blomst, SnE II 202; s. aldar, menneskehedens pryd, en udmærket mand, Gd 67. — Jfr heims-.

skrautbúinn, adj, klædt i stasdragt, prægtig udstyret, s-in skeiö Hfr Lv 24, s-ir skildir pjóö 3, 3.

skrautfor, /, stasrejse, herlig rejse, Ht 70.

skrautgjarn, adj, pyntelysten, om Tjasse, Hyndl 30, men ordet er — mulig rigtig — rettelse for skautgjarn.

skrautgorr, adj, prægtig lavet, bygget, prydet, s-t skrin Nkt 71.

skrauti, m, vel egl. skib (jfr Skroter hos Saxo), s-a Njorðr, mand, Vigl 8; men i kenning for 'skib', hás s. ESk 3, 4.

skrautla, adv, prægtig, Bglv 2.

skrautliga, adv, s. s. foreg., s. búinn Sigv 5, 5, s-ar buinn Halli, Rv 9.

skrautligr, adj, prægtig, s-g hjolt Hfr Lv 5, s-g íína Korm Lv 33, s. skjoldr Gautr I 6, s-g silkis skorð Vígl 16, s-g mær Mey 30, s-t kollum vér nafnit farar, vi kalder navnet 'rejse' prægtigt, må vist blot betyde 'det er prægtigt at rejse', Mhkv 19.

skrautmenni, n, pragtelskende mand, Qrv IX 15.

skraut-Valr, m, 'prægtig hest', skokks s., skib, PI 38.

skrautvaxinn, adj, prægtig skabt, prægtig, s-in dyggða braut Gd/5 6-

skráa, (-ða, -ðr), skrive, á vas skråt Mv III 21.

skráma, f, økse, pul IV m (mulig egl. 'jættekvinde', Falk, Waff 115).

skrámr, m, måne, pul IV II (skr. skarmr, skamr, jfr SnE I 472); ordet betyder vist 'den svagt lysende'.

skráveifa, m, tilnavn til en mand (egl. 'pludselig fare', puds man spiller en), Snjólfr 4.

skreiðask, (-ddisk), bevæge sig langsomt, krybe, s. skóg af skógi Hharð 2, s. i skyrtu, krybe i (langsomt iføre sig)