skoð
511
skot
skoða, (-aða, -aðr), betragte, undersøge, s. hafnir HHj 26, s. augura Hávm 7 (jfr parallelen sst eyrum hlýða); gáttir allar skyli s-ask Hávm 1.
skokkr, m, 1) synes at betyde 'en del af et skib', (blóð) fell á s-a Kolli 4, dýrr s. BqIv 8 (her kollektivt) medmindre s bör rettes til skokks, s-s dýr — skib), s. vas blóði stokkinn Am 5, 21, s-s promr Bplv 5, (skíðs?) s-s skeytendr, sømænd, Pl 45, s-s skraut-Valr, skib, Pl 38. Om ordet se I. Lindqvist i Festskr til FJonsson; den her givne tolkning er rimeligvis rigtig. — 2) æske, en lille kiste (til mindre genstande, redskaber og lign.), s. vas á golfi Rp 15. — 3) skokr bituls, Akv 28, synes at være kenning for 'hest', men ordet er vist her forvansket; et skókr er også ukendt.
skola, (-aða, -aðr), skylle, vaske (jfr skylja), kjol s-ar Karmtar helsi (v. 1. kili skýtr) ESk 13, 12, (blóð) s-ar benja rœði Hl 33 b.
skolkr, m, 1) sværd, pul IV l 2 (v. 1. skalkr). — 2) hjælm, pul IV s 1. Jfr Falk, Waff 59.
Skoll, n, ulvenavn, den ulv der løber foran solen, G ri 39 (egl 'svig', jfr skolli).
skolla, (-da, -at), holde sig i svævende afstand, pars þú s-ir við ský uppi Vol 37, s. með skróutn, hænge og dingle, Håvm 134, s. við \ré, dingle i et træ, pskakk 3, vé s-du, fanerne vajede, pjagr 5; om skibe, láta skeiðr s. viö sker Hharð 7, láta skip s. við ey Sigv 3, 10, lét dreka s. fyr miðju brjósti pjóðA 3, 12; láta s-a viö e-m, holde sig i afstand fra en, vrage en (som-elsker), Hharð 3. — Ang. ordet se Arkiv XXII, 362 f.
skollauss, adj, svigløs, s-t, adv, uden svig, ærlig, Sigv 12, 25.
skolli, m, ræv, pul IV ææ. — Som mandsnavn, Qrv VII 11, IX 30.
skolir, m, 1) svig, rænker, fara með s-i Hhard 13, vesa raun s. Sturl 8, 3. — 2) ræv, pul IV ææ (jfr skolli).
Skollvaldr, m, navn på Odin ('svigvol-der'), pul IV jj 6.
skollviss, adj, svigkyndig, rænkefuld, s-s kona Hhund I 37.
Skolm, /, norsk ø (Skomsø ved nitteren?), pul IV bbb 2.
Skolmr, m, Islænder i 10. årh., isldr 13.
skolptr, yngre skoltr, m, egl den forreste del af (et dyrs) hoved, hoved i alm., om et dragehoved, Valg 10, Rst 14; om menneskeansigt, Gautr II 25.
skopa, (-ta, -at), holde sig i en stilling hvor man bevæges frem og tilbage, gynge (jfr no. skopa, Ross), s-ta ek uppi á sundi porm 2, 9.
skoppa, (-aða, -at), göre nar ad, s. at e-u pmáhl 15.
skopt, n, hår (jfr SnE I 540), s. et svarta porm 2, 6, heilagt s. Sigv 12, 28 (om Kristus), (yngre form er skott, der bruges om visse dyrs hale); s-s bjort (kona), lyshåret, Tjgrvi.
Skopti, m, islandsk mand (10. årh.), HolmgB 10, — norsk høvding (omkr. 1000), Edáð 1.
skora, (-ða, -at eller -aða, -aðr), danne indsnit, láta haus s-at Gautr II 14, láta skor skorða (part.) Sigv 12, 6, skorðum vér blóð ór benjum skorpum geirum Grott 15; — s. á e-n, udæske en, Holmg B 1.
skorð, /, s. s. følg., støtte, underlag, i kvindekenninger, bærerske (jfr pul IV yy 2), haukvallar s. Rv 15, s. silkis Vigl 16, s. hranna kertis Katr 11, skjaldsteins s. GSúrs 20, tvinna s. ok borða Hard 4, s. vizku borða Katr 10 (jfr Falk, Ark XXXIX, 81), hrings (ved rett.) s. Grettis 13- Jfr goll-, nQr-, men-, nám-.
/. skorða, /, s. s. foreg., støtte, til skibe, s-u skíð, skib, Am 2, 9, s-u bersi, d. s., Mark 4, 1, s-u skær porm 1, 9, jfr Sigv 12, 15, s-u drasill Refr 4, 4, s-u blakkr Brandr, s-u marr Gyd 6; stuðla s-ur, de støtter (for digtet), der består i bi-stave, LU 2. — / kenninger, for kvinde: s. hrannar båls Katr 7, s. ófnis palla Katr 19, s. elda sika Nj 26, s. fjarðbeins Ormr 1, 3, s. pornteigar Bjhit 2, 8, s. skapkers GSúrs 26, s. hornflœðar GSúrs 22, s. vins Bjhit 2, 2; s. skerjarðar, 'Korm Lv 35; G Surs 18 er s. urigtigt for borða. Jfr hijr-, saum-, silki-, veg-,
2. skorða, (-aða, -aðr), sætte støtter til noget, støtte, s. skip Hårb 39, s. flaust øxum, ved økse(skafte)r, Gisl 1, 8; goðs orðum s-aðr Pl 2, orö s-uð með stuðlum Gd 3, s. dikt orðum í kvæði, støtte digtet med ord, indrette digtets ord, LU 92.
Skorir, m, jætte, se Skærir.
skorningr, m, (gravet) kanal, gera s-a Merl II 13.
skorpíónn, m, slange, pul IV qq 3.
Skorsteinn, m, Sherston i Westsex, Ótt 3, 6.
skorta, (-ta, -t), skorte, mangle, svát eigi s-i(r) Jorns 21, ESk 13, 1; upersonl. med dobbelt acc, en skinnbjarta s-ir halmein Anon (XII) C 31, es hug ei s-ti Anon (XII) Dl.
skortr, m, mangel, orða s. Gdfi 22.
skot, n, skud, halda skjoldum fyr s. Ht 24, beiöa s-s. bede om skud, o: skydeøvelser, Qrv IX 65, s. mognuöusk tv 22. Jfr dyn-.
skota, (-aða, -aðr), støde til (noget), holmrond s-ar varrar ondri ESk 12, 12, marr s-ar minum knerri Hfr Lv 26, verðr s-at arfi, arven bliver ødelagt, VGl 1.
Skotar, m. pl, Skotter, Hfr 2, 8, Rst 6, allr herr S-a Gldr 8, fárbjóðr S-a Hfl 10, S-a støkkvir Bkrepp 6, S-a veldi lv 11, Am 5, 11. — Gandvikr S-ar, jætter, pdr 2. - Jfr Ot-
skotblao, n, blandt sáðsheiti, pul IV ddd 1 (no. "det øverste blad på et strå, som omfatter det udskydende aks", Aasen).