skírr

509

skjóm

skírr, adj, ren, lys, klar, s. mjgðr Gri 25, s-ar veigar Bdr 7, skír Skotborgaro Arn 2, 13, s. malmr Akv 39, s-ar skjaldborgir Hák 6, s. dagr Vafþr 12, s-t lif, kyskt liv, Od 9; s-ir mannkostir Heilv 6; s-t år, godt år, åring, Likn 10; — om personer, lys, strålende, skír brúðr goða Grí 11, s. Freyr Gri 43, s. (Kristr) EG ils 2, 10; s. of svik, ren med hensyn til svig, Sigv 13, 18. Skjold (egl 'den lysende'), pul IV r 2. Jfr al-, heið-.

skírsla, /, renselse, gudsdom, gerva s-u of e-t Iv 12.

skírviðr, m, 'skjold-træ', kriger, HolmgB 14 (skr. skýr-).

skjal, n, snakken, praten, knýta s. skgmmu máli, sammenfatte hvad man har snakket om i en kort sætning (vers), Nj 15; iøvrigt er ordet her (metrisk urigtigt) en fejl for de andre hds.s skjótt.

skjaldaðr, adj, forsynet med skjold, s-at Kb'Oddi 3, s-ir stóðum VGI 10. Jfr fagr-.

skjaldblotr (-blætr) se skaldblætr.

skjaldborg, f, skjoldborg, tæt kres af skjoldforsynede mænd (hvor den ene skjoldrand berører den anden), skipa i s-u porm 2, 4, setja s. of e-n Ht 16, — skjolde i alm., lykja hauðr rauðri s. Mark 1, 24, bera s. af skeiðum Arn 5, 12, s. raufsk Arn 6, 3, skirar s-ir Hák 6.

skjaldbrak, n, 'skjold-bragen', kamp, s-s mildr, krigersk, Ht 28.

skjaldbuinn, adj, forsynet, udrustet med skjold, om skibe, Rst 7.

skjaldfimi, /, dygtighed i at anvende skjold, Qrv IX 65.

skjaldfimr, adj, dygtig i at anvende skjold, Hl 29 b.

skjaldfryðr urigtig v. t. Rst 6 for skot-fróðr.

skjaldhlynr, m, 'skjold-lön', kriger, p Kolb 3, 2.

skjaldhvalr, m, en art hval, pul IV y2.

skjaldkænn, adj, 'skjold-kyndig' = skjaldfimr, ESk 7, 8.

skjaldlinnr, m, ' skjoldslange', sværd, s-s élsveigir (= skjaldéls linns sveigir), kriger, Sturl 8, 3.

skjaldmær, /, skjoldmø, kvinde bevæbnet med skjold, som deltager i kampe, Húna s-meyjar Akv 16, brunnu ok s-raeyjar Akv 42; StjO II 4, Qrv IX 67.

skjaldprúðr, adj, 'skjold-smuk', med et smukt skjold, urigtig v. 1. for skotfróðr, Rst 6.

skjaldreyr, n, 'skjold-rør', sværd, s-s hotuðr, kriger, Ingj 2, 6.

skjaldrim, f, 'skjold-liste, skjold-fjæl' (en træliste ved skibets ræling, hvortil skjoldene fæstedes, jfr Falk, Seew., 53 f.), skaut á s. sveita Arn 5, 21, laust skúr á s. Bplv 5.

skjaldsteinn, m, 'skjold-sten', er blevet opfattet som kværnens ene sten, s-s skorð, tjænestekvinde, GSárs 20; muligt er det dog, at s. betegner en kvindelig

prydelse (ravperle i skjoldform? 'skjoldædelsten', jfr Falk, Waff 143, kan der næppe være tale om her).

skjaldveðr, n, 'skjold-storm', kamp, s-s (skr. vers) reginn, kriger, HolmgB 1.

skjalfa, (skalf, skolfinn), ryste (intrans.), bæve, (hjarta) skalfa við ótta pdr 10. 21, jfr Hl 15 a, s. af sútum LU 54, sjónir s-andi Sål 43, peygi hendr skulfu, rystede, var usikre (i deres bevægelse) Am 51, hugr skelfr Hæng V 6, englar s. Has 32, náttúran s-andi LU 59, fold fór s-andi fyrir Grott 12, jorð tók at s. Brot 1 (FJ.s udg), f joll s. Lok 55, s. garðar Gytnis Ski 14, jarnhlið s. LU 61, skelfr Yggdrasils askr Vsp 47, skalf Mistar marr (se Mist og marr) Hhund I 47; skeiðr s. Valg 1, hlýöa skalf Mark 1, 16, rœði s. Ht 75, jfr pór; spJQr skulfu Ólhelg 3; skulfu skaptré Grott 23; eggj ar skulfu/>/Co/6 3, 11, skeyti skulfu Iv 9.

Skjalgdalsheiðr, /, hede- eller fjæld-stræhning i det nordlige Island, Sturl 8, 2.

skjalgi, m, mulig identisk med skalgi, et slags fisk (s. d.), kera s., sværd? (jfr kumbl konunga ór kerum valði Ghv 7), Hfr Lv 5. Jfr Falk,,Ark. XXXIX, 71, Reich. 212.

skjalgr, m, navn på månen (egl. 'skelende', skæv?), pul IV II. Som egennavn (egl. tilnavn, 'den skelende'), Erlings fader, S-s sonr Sigv 7, 3; S-s vinir pham 1, 1.

skjalla, (skall, skollinn), klinge, klaske, falde klaskende, skjallandi skarfr, klingende skilling, Herv VII 7, hringar skullu á hælum Hym 34, láta hnefa s. við eyra, lade næven runge, Húsdr 6; hnefar skullu út at borði EVald 3; hjortu skullu, rystede, bævede, Sigv 11, 3; — skiall i en uforståelig sammenhæng, Qlv 2.

skjallhvitr, adj, hvid som skjall d. v. s. som den hvide hinde i et æg, s-t Ilija Gd 68.

skjalprunginn, adj, opfyldt af snak, skvalder, s-nir Foldungar (v. 1. er det meningsløse skýþrunginn) Anon (XIII) B 16-

skjarr, adj, sky, frygtsom, hann es s. Korm Lv 38, s-astr við skot Lok 13. Mulig foreligger ordet i det forvanskede sted Fáfn 5. Jfr bleyði-, dag-, flótt-, flug-, læ-.

skjáfa, /, økse, pul IV m.

skjól, n, ly, læ, eiga s. pjóðA 4, 22, esat s. á skála Frp l 19; tilflugt, værn, vætta s-s Has 58, at bura s-i, til sonners værn, beskyttelse, Gudr II 34; — s. fótar, fodens værn, sko, EGils 3, 10 (v. 1.), — s. aldar, menneskenes værn, jomfru Maria, Mdr 41.

skjólsamr, adj, fuld af læ, værn, s-ar Skoglar treyjur Merl I 34.

skjómi, m, sværd ('den lysende' Falk, Waff 59), pul IV l 1, skafinn s. Drv (XI) 6, hvassir s-ar Krm 14, toginn s. Vell 10,