skil

507

skip

part. pass. s-iðr, yngre skilinn, klar, tydelig, forståelig, s-in orð Hávm 134, Mv II 24, fregna s-it Hfr 3, 11, skatnar lggðu s-it skip at, kyndigt eller: uden tvivl, ivrigt, Arn 5, 7 (om dette sted se B. M. Olsen, Arkiv XXV, 292 f.).

skillingr, m, penning, hljóta skell fyr s-a pry 32. Jfr Marstrander, Vægtens hist. 1924 s. 29 (— brakteat).

skilmildr, adj, som gærne giver rigtig besked, retskaffen, s-d skcjld SnSt 4, 6.

skilning, /, forståelse, dvelja s., hindre den rigtige forståelse, LU 98, s-ar brauð Heilv 4.

skilningr, m, forståelse, hreinn s. Od 2.

skilnuðr, m, adskillelse, at s-uö ykkarn BjH 3.

skilrikr, adj, rig på skil, bevismidler, troværdig, pålidelig, s-t vitni Od 11.

skilviss, adj, som forstår at aflægge ret besked, kyndig, retskaffen, skyli enn s-i, om Harald hårfagre, Harkv 21 (v. 1. skatnar s-ir).

skimuðr, m, buk (egl. 'som hyppig vender öjnene i alle retninger, ligesom for at spejde'), pul IV bb 1.

skin, n, skin, lys, s. solar ESk 6, 19, s. grams, sværdets lysning, Svarf 12; månens navn hos dværgene, Alv 14. — I kennin-ger, for guld: elfar s., dog urigtigt for elfar skíð, pHjalt 1, dtjkkvar s. pKolb Lv 12, — for sværd: hers s. PI 9, s. Hlakkar PI 21. Jfr líkn-, sól-, tungl-.

Skinfaxi, m, solens hest, (egl. 'med lysende manke'), Vafpr 12, pul IV rr 1. 4.

skinn, n, skind, hud, hrokkit s. Rp 8, s. fplnar LU 58, dux fyr s-um Anon (XIV) 2, skapdreki s-a, garver (ironisk), pjóðA 4, 15, — grón s., om en kappe, Rst 30, jfr ÓTranon 7'.

skinnbjartr, adj, lys på huden, med lys teint, om en kvinde, Anon (XII) C 31.

skinnfeldr, m, skindkappe, skikkja s-d Rv 9, Ingjaldr i s-i Bárð 4.

skinnkyrtill, m, skindkjortel, Hæng IV 2.

skip, n, skib, både om större og mindre fartójer, også om både, pul IV z 1, langhofðuð s. Hhund I 24, punn s. Jorns 38, s/skríðr (skríða) Hhund II 32, Ouðr II 16, orka á s. til skriðar Hávm 82, halda s-um Mark 1. 16, Jorns 10, stýra s-i, s-um Am 98, Hhund II 19, ganga á s. Jorns 15, hrjóða s. pQisl 12, skeldu s. mitt Harb 39, s-s borð Vol 33, s-a bQrð Oldr 3, s-s ráar Mhkv 12, Hávm 74, s-a stóll, flåde, Jorns 16, s-a sagnir Ht 24, Arn 5, 1; — båd, Korm Lv 22 b, Hárb 7. — / kenninger, for skjold: s-a sól ESk 12, 5, s. Ullar, der hed SkJQldr, pjóðA 3, 31; — for gammr, grib, ved synonymi: s. práins Gát 2, — for skjaldskab: s. dverga Anon (X) III Al, — for vogn: s. þíslar ESk 13, 6, — uvis er betydningen af s. Jarðar Sól 77. Om andre kenninger, hvor s. kunde bruges, men som ikke findes belagte, se SnE I 514. 540, II 467. 429. Jfr bý-, haf-, her-, hlcegi-, kaup-, lang-, stór-.

skipa, (-aöa, -aðr), 1) ordne, sætte i stand, anbringe, valda e-u s-at = s. e-u Sigv 7, 6, s. ljóðum, indrette digte, Hfr Lv 7, s. e-m fyrstum i skjaldborgu, porm 2, 4, hringr vas s-aðr of (mann) Ólhv 3,

1,   s. vel við e-n, behandle en vel, Grip 49, s. vifi aptr i heim, bringe kvinden tilbage til livet, Od 19, -— besætte, bemande, torn hQll s-ask Ht 23, jfr 89, s. allprútt (stól) Rst 2, marblakícs s-endr, mandskabet på et skib, Ht 46, s. barða Eskál Lv

2,  — 2) ordne, bestemme, verðr aldrspell s-at Merl II 69, — skipuð Gísl 1, 12 urigtig v. 1. for skrifuð.

skipastóll, m, flåde, Hskv 2, 9, Jorns 16 (jfr skip).

skipmaðr, m, sømand, matros, Gd 5.

skipreiSa, f, skibrede (herred, der skal ruste et skib), gaf mér s-u heiða Ht 28.

skipsmior, m, 'skib-smed', Viðurs s. skal være 'skjald', men 'Odins skib' kendes ikke som kenning for 'digtning' (derimod dværge-skib'), Bragi Lv 2; v. 1. er iøvrigt skap-.

skipsókn, /, skibsmandskab, Sigv 7, 3.

skipstafn, m, skibstavn, póísl 3, Sturl 5, 5.

skipt, /, ændring, s. es á gumna giptu, menneskenes lykke er forandret, foranderlig, Hfr Lv 6.

skipta, (-ta, -tr), l) ordne, indrette, skipt hafið ér svá Valg4, skiptit skapliga, hun ordnede sagen unaturligt, handlede unaturligt, Am 79, þá hygg skop s-u, ordnede (afgjorde) sagen, Am 36, jfr Ingj 2, 4, rétt s-u því nornir TorfE 2, pó at eigi s-i orð min, mine ord ikke er afgår ende, Grettis 43, þykkja engu máli s., anse det for uden betydning, Nj 21. — 2) dele, s. arfi Oddrgr 10, Anon (XIII) ~B41, s. auð (dativ eller fejl for auði) Rp 38, s. (jllu til jafnaðar, dele alt ligeligt, Sigsk 67, s. liði með gsum, dele skaren blandt aserne, Hárb 25, s. i tvau, i to (lige store) dele, Sigv 13, 10, Hl 9 a (sønderdele, hugge itu), s. seggjum, dele i skarer, partier, Arn 7, l, s. lýðum Leið 35, s. gersemum Hskv 2, 12, s-i jorðu, delte landet, afgjorde landets skæbne, Arn 3, 10, lótum s. goð giptu, dele lykken, afgöre den, Nefari, s. gunni, dele kampen mellem de kæmpende, afgöre den, Håk 12, s. heiptum pjóðA

3,   24; dele med nogen, orn s-i (blóði) viö ulfa Sturl 3, 9. — 3)„ dele, udveksle, s. gjgfum við e-n Havm 44, s. orðum viö e-n Hávm 122, Gróg 14, Hhund I 33, s. mglum við e-n Hamð 9, s. litum ok lgtum Grip 38, s. litum við hafrgðul Sturl 4, 40. — _4)^ have med en at göre, kann nipt við snør s. pul III 2 b. — S^Jiandle, s. vgpnum, kæmpe, Darr

4,  visi s-ir svá boga driptum Ht 62, s-um hlífar skelfiknífum, vi kæmpede med hinanden, Eg Lv 40. — 6) ændre, forandre, s. dgð ok drótni pfoðA 3, 11, s. geði Hsv 23, heimar s-ask, om overgang fra liv til død, Gmlkan 1, 4, heimar s-usk