Skån

504

skel

pjóðA 4, 8 (v. i.). Jfr Bugge, Beitråge XXI, 424.

Skáneyrr, f, Skanør, S-ar síða pjóðA 4, 8.

skår, adj, kun i sammensætninger, eyr-, folk-, her-, hregg-, vig-, betydningen er 'trædende, betrådt'; i prosa findes eið-, níð-, opin-, orð-, upp-, gfund-.

skári, m, mågeunge, måge, pul IV xx 7, sára s., ravn, til 10 a, benvíðis s., d. s., HolmgB 11. Jfr ben-, dolg-, gunn-, bræ-, nå-.

Skáværr, m, dværg, pul IV ii 2.

skeðja, (skadda, skaddr), beskadige, med dativ, axi vas skatt Gautr I 4.

Skefill, m, søkonge, pul IV a 2 (egl. 'skraber').

skefla, (-ða, -t), danne drive, lægge i drive (skafl), upersonl., haflauðr (acc.) s-ir, søskummet lægger sig i driver, Ht 76; vatn et skeflöa pjóðA 1, 1.

skegg, n, skæg, seggr með iogru s-i TorfE 5, s. skapat Rp 15, s. nam at hrista pry 1, konu s. SnE II 432, s. et rauða, opfattet som tegn på falskhed og fejhed, Nj (XII) 7, bíta á s-i pjsk Lv 3, halda upp s-i, være i live, Rv 32, drepa niðr s-i, lude med hovedet, Mpórð 2, sækja framm skeggi, falde til jorden, Sigv 2, 11, hgggva s-i niðr, d. s., Tindr 1, 6, hgggvask til s-jum, stikke næserne sammen, om rådslagninger, Grett 2, 9, — bukkeskæg, Hjprtr 2. Jfr rå-, tré-.

skeggi, m, 'skæget person', s. brunns byggs ₌ eyjarskeggi, øbo, Ólhelg 3. Jfr bundin-, eyjar-. — Som egennavn GSúrs

1,  Korm Lv 25. 26 (Midfjordskegge). skeggja, /, økse, pul IV m (egl. 'hvis

blad er længere nedad end opad', jfr barða, se Falk, Waff 109 f).

skegglauss, adj, uskægget, skægløs, om Njal, Nj 14. 15.

skegg9ld (for skeggjold, som også findes i hdss, af skeggja), /, øksetid, Vsp 45, — valkyrjenavn, Gri 36, pul IV aaa 2.

skeglingr, m, tærne-unge, tærne (søfugl, af skegla — rytr), pul IV xx 3.

1.   skeið, n, løb, løbebane, s-i bráör Rdr 11, ríða mart s. Hhund I 42, á s., tilløb, Eåfn 5, i en usikker sammenhæng. — 1 kenninger, for søen: Glamma s. Refr 4, 5, s. knarrar pórh 2, s. skut-borðs Sturl 8, 2 — for hav: olna s. Hfr Lv 14, — for himmel: sunnu s. Gd 66, hlýrna s. (ved udfyldning) pKolb Lv 9; — urigtigt er s-s for seiðs, Eviðs 5. Jfr dag-, må-, Vikars-.

2.   skeið, f, (pi. -ar, [-ir], -r, se Skjspr 38. 65), krigsskib, pul IV z 1, Sindr 2, Tindr 1, 4. 5. 9, Hfr 3, 6, Lv 24, Edáð 7, pKolb 3, 2, Olhelg 9, "Danir", Sigv 1, 3;

2,  7; 7, 2, Jorns 38; Hókr 7, Sigv 3, 9, Am 3, 13, Bplv 2, om korset, Likn 33. Jfr lof-.

skeiðar, /. pi, skede, ór s-um Óspakr (ved rettelse af slíðrum).

skeiðarbrandr, m, krigsskibs-forstavn (jfr brandr), Oddm (sikkert ikke mands-navn her), Arn 2, 7.

skeiðarhúfr, m, krigsskibs 'hav' (egl. 3. og 4. plankerække fra kølen, her om skibets skrog i det hele), stíga á s-f hvélðan skgrum Arn 2, 4.

Skeiðbrimir, m, en af asernes heste, (egl. 'den løb-brusende'), Gri 30, pul I a 3, IV rr 1.

skeiðhestr, m, 'løbebane-hest', Gestils skeið, havet, dets 'hest', skib, Sturl 5, 3.

skeifa, /, hestesko, som tilnavn til pór-leifr (13. årh.), SnSt 4, 2.

skeifr, adj, skæv, s. fótr, skæv fod, fod der på grund af jordbundens ujævnhed træder skævt, skjóta s-um fœti pjóðA 4, 4; — forkortelse af tilnavnet EJQ^ruskeifr, med ironisk bibetydning, pstf 2, \

skeika, (-aða, -at), slingre (lidt til siden), forlade den rigtige retning, svigte, vápn s. gomlum Hæng VII 5, láta s. at skQpuðu, lade sagen gå — endogså, ud af den tilsyneladende lige retning — ifølge skæbnens bestemmelse, Qrv IX 16, Skuld s-ar at skopum, Skuld (der jo selv er skæbnegudinde) går ifølge skæbnen, alt går som det skulde, Gróg 4, men mulig er Skuld fejl for Skuldar (sål. Bugge, Arkiv IX, 338), og s-ar da 'det går' (jfr nyisl. það s-ar ekki ₌ það bregst ekki).

/. skeina, /, let sår, fáa s-u G rettis 3. - Jfr ligfuö-.

2. skeina, (-da, -dr), såre let, LU 84. 85 (v. L), s. þangs pjalfa, fure søen, Hharð 11, s. kylfur, afhugge, Sigv 2, 9, skeind æðr, åbnet åre, SnE II 218 (sål., snarere end skemd).

Skekkill, m, søkonge, pul III 1, IV a 2, identisk med den Hyndl 21 nævnte?

skekkir, m, som forfærdiger, laver, s. bragsmíðar, digter, Bjhit 2, 13; jfr det 1⁰Lg- Jf/ Torp, Ficks Worterb s. 450.

skekkja, (-ða, -ðr), udføre, lave, s. dverga drykkju, digte, GSúrs 36.

skeleggjaðr, adj, ₌ det følgende, egl. 'skal-ægget', hvis æg er skarp som en muslingeskal(P), uforfærdet, (metrum kræver tilvisse förste stavelse som lang, men et skel- synes ikke at kunne fore-Hgg^e> ^merl det er muligt at ordets rigtige form er skeljeggj-), s. spjalli landreka Steinn 2. Jfr skelpunnr.

skeleggr, adj, s. s. foregående (s. d., den rigtige form er vel skeljeggr), uforfærdet, s. (maðr) porm 1, 9, Orettis 49.

skeifa, (-ða, -ðr), ryste (transit.), svinge, s. lind Rp 35. 37, s. aska Rp 42, s. e-m hjarta, lade ens hjærte bæve, Eg Lv 39, synðir s. e-n Has 58, s. heim Anon (XIII) B 28; skelfðr grœðir, havet sat i oprør, Arn 2, 16.

skelfihríð, /, 'forskrækkende byge', 'farlig byge', s. Skoglar borðs (skjoldets) Rst 29.

skelfiknifr, m, 'forskrækkende kniv', 'farlig kniv', 's. hlifar Eg Lv 40.