skarr

503

Skån

skarr, m, sværd, pul IV l 9. Jfr Falk, Waff 59 (tolkningen næppe rigtig).

skart, n, skrud, nu es s. á (konu) Leiknir, piggja s. Hjålmp IV 13, eilíf skort Pet 19.

skarta, (-aða, -at), skinne, se smukt ud, bjartlig vøn sem hjalmr s-ar Od 35.

Skartheðinn, m, opdigtet, symbolsk navn, Sól 11.

skass, n, trold, jættekvinde, om havjættekvinden, HHj 23; utyske, et skœða s., om en valkyrje, Hhund I 38, — s. allra feiknast, vistnok om fenrisulven, Hyndl 40, — om et sæluhyre, EGils 3, 5. Jfr hjalm-.

skata, /, rokke, pul IV x 2.

Skatalundr, m, sagnlokalitet, Helr 9.

skati, m, gavmild mand (jfr SnE I 528: s. hverr er mildr er), hövding, s-a hus Arbj 20, s. enn ungi Hyndl 9, s. Hadd-ingja pul II 1, þats s-ar léku Guðr II 15, levfðr s. Ht 71, skapleikr s-a Hfl 16, s. hringa Ht 90. — Oen. pi. var oprindelig skatna, hvorefter der blev dannet nom. skatnar o. s. v., i betydningen mænd, krigere, Harkv 21 (v. L), Korm Lv 61, Hák 6, Am 5, 7, Steinn 3, 13, ESk 6, 17. 64, Mhkv 12, isldr 10. 13, Hyndl 21, skatna mengi Sigsk 56, Akv 31, skatna dróttinn Grip 5, skatna vinr Hál 3, róg-malmr skatna, guld, Akv 27. — Fingeret navn, burr S-a (her menes Brand Kol-beinssön) Anon (XIII) B 58. Jfr auð-, baug-, blóð-, goll-, hodd-, horn-, hring-, vell- og herskatnar.

skattfærir, m, 'skat-bringer', jarl, gat þann s-i Hál 3.

skattgildr, adj, skat-betalende, skatskyldig, vinna e-n s-an Sindr 4.

skattland, n, skatland, Sturl 6, 10.

skattr, m, 1) skat, guld, s. Niflunga Ht 41, s-i gnœgðr Ótt 2, 15; Draupnis s., en underlig betegnelse og måske forvansket, Bbreiðv 2, jfr Draupnir. — 2) skat, afgift, hér es pér s. Anon (XII) C 15, velja e-m harðan skatt, om stenene, hvormed ens lig dækkedes, TorfE 2, gjalda i skatt Pét 21, taka við s-i Frp I 26, einum s-i Herv V 8. Jfr afráð og tiund.

skattýrnir, m, den yderste himmel (v. 1. skatyrnir, skathynir, skaturnir), pul IV ff, nn; sidste led synes at høre sammen med úr, ntr, fðrste led er vanskeligt, hvad enten der læses skat eller skatt-, (om skát(t) synes der ikke at kunne være tale). Jfr Falk, Heid. Hægstad 136.

skauð, /, fej, ussel, karl, s. hernumin Qrv VII 13, s. en aumasta Hjálmþ III 3, s. afgojmul Hard 11.

skaufali (o: skaufhali, 'med dusket hale'), m, ræv, pul IV ææ (af skauf n).

skaufi, m, ræv, pul IV ææ.

skaunn, m, skjold, pul IV r 1 (egl og oprl. adj skaunn — skån, lysende, jfr bygdenavnet Skaun), s-ar seil, skjold-bånd, pdr 9. Jfr M. Olsen: Stedsnavne-studier s. 103 f., der antager et fem. skaun (mindre rigtigt) og Falk, Waff 139.

skaup, n, spot, hån, fœra í s., göre nar ad, Anon (XIV) 1, draga s. Gautr II 23, s-i gnœgðr, fuld af hån, Arbj 2, pat es s., det er ting, der er hån værd, Máni 2, verða at s-i Korm Lv 53, nýtt s. Grettis 53, hljóta flest s. Likn 15.

skaut n, 1) skød, på et sejl, pul IV z 6, og deraf sejl i atm., s. pats drósir spunnu Ótt 2, 20. — 2) legems kød, leggja i sitt s. Mv II 12, ágætt verndar s. LU. 86.

—   3) på klædningsstykke, hafa ráð und s-i, overført, pønse på råd, Anon (XII) B 13. — 4) yderste kant, rand, på jord og himmel, tit fyr jarðar s-i Snæbj 1, fyr s-i grundar gjalfrs, ud for kysten, ESk 6, 40, himins s., með og und himins s-um Hyndl 14, Grip 10; halsa s., á himin verpa halsa s-um Bdr 12, kaster halsskø-derne mod himlen; da der her synes at være tale om bølgerne, må der ved 'hals-skøder' sigtes til deres hvidtskummende toppe. Jfr heims-, himin-, mgttul-.

skautbjgrn, m, 'skød-bjorn', s. Gusis nauta er åbenbart kenning for 'skib', hvad s. alene vilde være nok til; når Ousis nauta fojes til, må der være sigtet til pilen Flaug, men flaug er også en del af masten; det hele må således betyde den med skød og flaug forsynede björrí, Refr 4, 5.

skautfagr, adj, skød-fager, med smukke skød, o: sejl, Sturl 5, 15; jfr skautvænn.

skautgjarn, adj, som gæ/ne sejler, færdes på havet(P), om Tjazi, eller fejl for skraut-?, Hyndl 30.

skrauthreinn, m, 'skød-rén', skib, skreytir s-a, søfarer, Ótt 3, 2.

skautjglfuðr, m, 'skød-bjorn', skib, s-ar skyldir, søfarer, Sindr 4; jfr skautbJQrn.

skautreip, n, skødreb, pul IV z 5.

skautvænn, adj, — skautfagr, med smukke sejl, s-ar skeiðir Sturl 5, 3.

Skáfiðr, m, dværgenavn, Vsp 15 (vokalen her metrumbestemt), pul IV ii 2 (egl 'den skæve Fiðr'P).

skálgelmir, m, bue, pul IV p. Jfr Falk, Waff 99.

skáli, m, skåle, enkeltstående hus, også særlig del af en gård (bygningskompleks), ganga ór s-a Grip 5, eldr leikr of órum s-a GSúrs 2, þinn s. es mér pekkr Sigv 5, 6, s. sævar, ved søen, ESk 11, 4, á s-a, på taget af, Frp I 19, skunda til s-a Hjálmp III 5; heims s., himlen, ESk 12, 1 (jfr vafrlogi). Jfr lý-.

skálkr, m, 1) tjæner, s-ar þeirs skJQld bera Herv V 11. — 2) skalk, slyngel, hverir eru s-ar happalausir Hjålmp 1 1.

—   3) blandt sværdnavne, pul IV l 2 (v. 1. skolkr), og hjælmenavne (v. 1. skolkr) pul IV s 1. Jfr Falk, Waff 59.

skálleikr, m, (skr. skáleik), 'skål-leg', Heðins reikar skgl, hjælm, dens 'leg', kamp, pdr 11.

Skáney, f, Skåne, ₌ Skáni, Glúmr l, 2, Hfr 2, 4, Sigv 10, 6, Am 3, 16, pjóðA 1, 24. 4, 4, Valg 6, S-jar síða Sindr 3,