skaf

501

skap

upers. hvalmæni skefr, stormen spröjter havvandet op, Refr 4, 1.

skafl, m, 1) drive, især af sne, bgru s., langstrakt, skummende bølge, Hfr Lv 26, bláfoldar s., d. s. (jfr hyrr) GSúrs 20, jarðar s., lang fjældryg, pdr 8. — 2) — skeifa, hestesko, beygja s., trække læberne som born der skal til at græde, være grædefærdig, s. beygjattu skalli, tab ikke modet, pjok. Jfr digul-, hengi-, hrøkkvi-.

skafningr, m, en del af sværdet (måske ligefrem sværd, jfr skafa), pul IV l 11. Jfr Falk, Waff 16.

Skafnortungr, m, sagnperson, Gautr

1,   1.

Skagafjgrðr, m, fjord og egn i det nordlige Island, Ingj 3.

Skagfirðingar, m. pi, beboerne af Skaga-fjgrðr, Ingj 2. 3.

skaka, (skók, skekinn), ryste, s. bogna hagl ór Hlakkar segli Vell 8, s. hrím á tjaldi Korm Lv 34, hrannir s. hliðar, på skibet, Ht 38, s. fiðri, ryste vingerne, Am

2,  15, s. vængi Sól 54, s. hofuð Lil 53, s. skor Hamd 20, s. loða Hamð 16; — upersonlig, skjoldu skekr Ht8, skekr rond Ht 9, segl skekr Ht IQ, veðrvita skók" tv 16, blån vegg skekr Ht 78; — skekr Pét 41 er dunkelt, måske forvansket, s. ráðs, 'være usikker'?

skakkr, adj, 1) skæv, Erlingr enn s-i Nkt 68; uretfærdig, s-ar sættir Stud 8, 3.

—    2) haltende, om den lamme buk Hym 37.

skald, n, skjald, digter, med kort a flere gange i rim, Eyv Lv 9, Gráf 3, Korm Lv 34. 47, GSúrs 15, pmáhl 2, ■VGl 11, pjsk Lv 5, Hfr Lv 2. 18. 26, Anon (X) Digt om Guðleifr, Bersi 2, Kolb 2, 8; på flere steder bruges s. her i steden for "jeg", idet digteren nævner sig således i 3. pers.; i pi Bragi Lv 2, s-a reiða Harkv 18, Bragi (es æztr) s-a Gri 44, (Odin) gefr brag s-um Hyndl 3.

—   Jfr hofuð-. — Jfr M. Olsen, Festskr. til Fejlberg 281 f.

skalda, f, båd, iyul IV z 4 (låneord, se Falk, Seew., 90).

skaldblætr, adj, som dyrkes, hædres, af skjalde, om Odin, Hál 3 (v. 1. skjald-). — Jfr BMÓlsen, Arkiv XVIII, 196 f.

skaldfé, n, digterion, s. mitt kalder Egill sit hoved, Arbj 7.

Skallagrimr, m, norsk-islænder 10. årh., tsldr 10.

skalgi, m, et slags fisk, pul IV x 2 (mørt, Nordgård) jfr MoM 1917 s. 11.

skalli, m, skaldet hoved, Hsv 81, Anon (XII) B 9, váfallr s-a Eg Lv 44, hoved, s-a rg, hår, Årni 2, 1, ~ skaldet person, Eg Lv 31, pjgk. — Jættenavn, pul IV b 4.

skalmask, (-aðisk, -at), gå med lange skridt, s. fyr bur Hfr Lv 17.

skalmold, /, 'sværdtid', ufredstid, pul IV aaa 2, Vsp 45, Anon (XIII) B 41, porm 2, 19, Hfr 3, 27.

skalpgrani, m, storpraler (af skalp) =

málskalp, 'snakkesalighed', og grgn), s. skozkr Bárðr.

skalpr, m, 1) båd, pul IV z 3 (jfr navnet Gestaskalpr). — 2) skede, s. sverða Rún 8; som tilnavn (til Simon), ESk 8, 2.

skammask, (-aðisk), skamme sig, med gen. skúa ok bróka s-isk engi maðr Hávm 61, at skyldi s. Mey 30.

skammr, adj, 1) kort, i udstrækning (i rum), s-ar ro skips ráar Hávm 74, Mhkv 12, Atli enn s-i, den lille, Eg Lv 33, láta e-n hofði skemra Ht 66, Hym 15, Fáfn

34.  38, s-t frá Lundi Mark 1, 27, kveða s-t meðal skata húsa Arbj 20. — 2) kortvarig, skomm mun ró reiði Am 78, s-t mål, kort tale, Nj 15, s-t mun mål okkat Hårb 59, vas pess s-t bíða Am 89_{ s-t let visi vigs at bíöa Hhund I 10, s-t til betra GSúrs 14, skemri aldr pjódA 1, 5, prima vas þvígit skemri Am 5, 8; — dat. skommu eller skommum, kort, ikke længe, pdr 2, men 'for kort tid siden', pat vas s-u Hhard 15, pjóðA 4, 13, pfisk 3; også med præp. fyr, fyr skommu Korm Lv 1, Sigrdr 1, Hharð 16, pfisk 1. 2, ó-fyr-skommu Haustl 2; á skommu fresti, i kort tid, ólhetg 8, á skommu méli, d. s., Jorns 18; — kompar. til s-t, skemr, haldask skemr, i kortere tid, Sigv 12, 21. Jfr frænu-, jarp-, nef-, Ó-.

skammær, adj, kortvarig, at munim s-ir, at vi vil snart dø, Am 29, lýtin þykkja s-æ skarar, dårlig klippet hår varer ikke længe, det vil hurtig vokse ud igen, Mhkv 19, s-æ þykkja ófin gll Mhkv 15.

skap, n, sind, blitt s. ESk 6, 58, greypt s. Eg Lv 20, illa s-i, ondsindet, Håvm 22, geðleysi i grams s-i Grip 32, því s-i hefr haldit, den tilbøjelighed har holdt sig, Jorns 4, skilja s. frá vifni, opgive kvindekærhed Merl 11 74, fela s., være falsk, Anon (XII) B 16; gríðar s. GSdrs 4.

skapa, (skóp, sícapði, skapaði, skapinn, skaptr, skapaðr, se Skjspr 95, jfr skepja), 1) danne, jorð vas skopuð Vafpr 21. 29.

35,  Gri 40, vóru ský oll of skopuð Grí 41; skabe, Kristr skóp vergld Skapti, s. hlýrn pKolb Lv 9, s. skírliga Sól 10, s-andi (v. 1.) alt Lil 24, þú es skaptir allar aldir Has 1, peim es þú skaptir Heilv 11, er alt gott skapti Katr 19, peir es miðgarð skópu Vsp 4, s. ný ok nið Vafpr 25, skópu hann (Njgrð) Vafpr 39, s-aðr góör, om djævelen, LU 7, gagarr es skaptr þvít geyja skal Mhkv 4. — 2) danne, tildanne, s. Skíð-blaðni, bygge, Gri 43, skegg s-at ór silfri Merl II 74, skór es s-aðr illa Håvm 126, tangir skópu Vsp 7, engi skaptr hali Anon (XIII) B 9, vgru hjgrtu skgpuð (á hverf-anda hvéli) Håvm 84, snart hjarta s-at Gisl 2, vas skegg skapat, tildannet, klippet (så at det fik en bestemt form), Rp 15, s. skjgldu, tildanne dem, hugge dem itu, sarkastisk, Eg Lv 29. — 3) bringe i stand, volde, skapði svá skœru Am 50, s. hríö Anon (X) II B 8, s. sókn sverðum Am 52, s-ar flaustum deilu Ht 19, s. e-m praut Grett 2, 6, s. furðu pjóðA 3, 15,