síz

499

sjár

2) siden, ₌ eftersom, s. þik stóðu Lok 32, s. arma lagðir Lok 17, s. pik geldu Hhund I 40. — 3) præp. med acc, efter, s. mína sonu dauða, — s. synir dóu, Vgl 31.

síþQgull, ad], stedse tavs, stum, s-ir brimrótar gagrar, konkylier (adjektivet er valgt af hensyn til gagarr, for modsætningens skyld, jfr Mhkv 4), Eg (XII) 2.

sjafni, m, blandt 'hugar heiti', pul IV zz, ₌ elskov (beslægtet med sefi.).

sjaldan, adv, sjælden, ofte — aldrig, Vsp 26, Hávm 6. 48. 55. 58, Hárb 10, Am 40, Eg Lv 15. 35, pmåhl 1, Sigv 11, 16, porm 2, 10, Ótt 2, 11, jfr sjald- i sammensætninger. Jfr of-, Ó-.

sjaldfarinn, adj, som sjælden befares, s-nar lautir Svert 1.

sjaldfestr, adj, sjælden fast, overholdt, s-ar sættir pfagr 2.

sjaldgæir, adj, sjælden (egl. 'som sjælden fas'), v. 1. til sanngQrr, Yt 28.

sjaldhýrr, adj, sjælden glad, Hl 6 a.

sjaldreyndr, adj, sjælden prøvet, sjælden, s. vandi Has 15.

sjaldspurðr, adj, sjælden erfaret, sjælden, PI 8.

sjaldstundum, adv, sjælden, Rst 35.

sjalfgi, /, ikke selv, se sjalfr.

sjalflopti, adj, svævende (af sig selv) i luften, pdr 9.

sjalfr, pron. adj, 1) selv, betegnende en modsætning (til andre), es s. of á Hávm 9, deyr s. et sama Hávm 76. 77, s. gefinn s-um mér (og ikke til andre som sædvanlig) Hávm 138, ek reist s. sutnar Håvm 143, s. leið þú sjalfan þik Gróg 6, es s. gerðak Fáfn 29, etnk enn sétti s. Eirm 9, es hann s. sinu fjgrvi of fara vildi Yt 28, sverð es s-t vegisk Ski 8. 9, engi dcemir s-an sik Mhkv 10. — 2) betegnende et eftertryk uden tillige at betegne nogen modsætning, s. gekk visi Hhund I 7, haf þér s. i hug Sigrdr 20, við himin s-an Vsp 57, Hyndl 42, við bana s-an Reg 17, vega þik s-an Am 86, s-ir ásliðar Ski 34, fœrðum s-ar setberg ór stað Grott 11, á þik, hann s-an, at séa Vafpr 6, Hák 13, es s. hann misti LU 15, veitk þat s. St 11, fyr mér s-um Eg Lv 20, ok sjolf Ooðrún Am 89, þótt hon sjglfgi segi Lok 29, attu s. enn dýri drótt-inn LU 21, af harra s-um Mark 1, 30, á s-um vejrum monnum Krm 15, s-t hrein-lifit, kyskheden selv, jomfru Maria, LU 27, mildin sjolf Kristus, LU 67. 95, lifit s-t, d. s., LU 83, sjolf náttúran Lil 31. 42, beir s-irHhund I 30, ok þá s-a Ótt 2, 15, þeir s-ir frá Svarinshaugi Hhund I 31, ntr, s-t mun letja, det vil af sig selv, Hálfs VIII 11. — 3) undertiden tilsyneladende helt overflødigt, Oeitir tak við Qrana s-um Grip 5, golli mælti pjazi s. Mhkv 8, s-ri skipti meginbóru Sturl 3, 9.

sjalfráði, adj, 1) selvrådig, som vil (eller kan) råde sig selv, s-a þræli (skal man ikke tro) Håvm 87. — 2) efter egen fri

vilje, s. tók dauða Líkn 12, s. dó SnE II 196, drengr lét of fengit s. Eg Lv 34.

sjalfráðligr, adj, hvad der står i ens magt, en kan selv göre ved, þat es s-t es fundit e-m Nj 1.

sjalfráðr, adj, frivillig, s. tók á sik dauða Katr 9; hon kvað s-tt sveini, hun sagde, at manden af sig selv kunde, Vitn 6.

sjalfskapi, adj, som selv danner, selv er skyld i noget, sums estu s-a Am 68.

sjatna, (-aða, -aðr), sætte sig, få ende, om ufred, þat mun þeygi s. Ry 32, s. mein Gd 14.

sjau, talo, syv, om 7 døde, Hást 3, ptréf 4, Akv 19, s. íjWáVell 14, s. land-rekar Vell 23, s. konungar Guðr I 24, s. synir Gudr I 6, Sigsk 27, s. systr Hárb 18, s. þýjar Am 95, s. (sumbl) Korm Lv 20, s. rgð saman Sål 32, s. sigrheimar Sol 52, s. salhus Akv 7, s. dagar (3 gange) Gudr II 35, s. misseri Gudr II 14, s. vetr Vol 3. — s. tigir, 70, Hókr 2, pjódA l, 4. 3, 16, men som ét ord, sjautigum s. sinnum Pét 26, s. hundruð Vgl 7, Gudr III 7, s. þúsundir Hhund I 50.

sjaufaldr, adj, syvdobbelt, om den helligand (dens 7 egenskaber eller gaver, jfr "spiritus septiformis"), s. andi LU 27. 80.

sjaundi, ordenst, syvende, s-a sinni Sigv

1,  7, Håvm 152, Gri 12, Gróg 12, Vafpr 32, Sigrdr 31.

sjauskiptr, adj, syvdelt, om den helligand (jfr sjaufaldr), Heilv 13.

sjautján, talo, sytten, Nkt 70 (skr. fuldt ud).

sjautjándi, ordenst, syttende, Håvm 162 (skr. XVII).

sjautøgr, talo, i antal af 70, s. vgndr Anon (XII) B 3.

sjá, pron. dem., kun i nom. mase. og fem. (se iøvrigt þessi), denne, mase, hvar skal sitja s. Håvm 2, ef s. es enn bazti Sigv 3, 11, s. maðr Lil 12 (v. L), EGils

2,  2, s. ræsir Reg 14, s. konungr Oddrgr 15, s. prestr Gdp 10, s. bragr Jór 2, s. hverr Gudr III 9, s. fundr HHj 40, fem, s. veltistoð straumtungls Steinarr, s. eiki-kylfa psktim, s. (gr) Anon (X) III C 4, s. en fjolnýta fold Sigrdr 4, s. atfrétt Mhkv 29, geipun s. Mhkv 1, s. hglf hýnótt Ski 42, s. ey Rv 4.

sjádrifinn, adj, bestænkt med søsprojt, s-in segl Gisl 1, 14 (sia- alle hds undt. ét: sio-).

sjáfang, n, 'sø-redskab', åre, (v. 1. sæ-), sortuð s-fong pjódA 4, 20. 21.

sjágnípa, f, 'sø-tinde', höj bølge, s-u Sleipnir, skib, Refr 4, 3.

sjáligr, adj, værd at se, anselig, smuk, s. svarri Griss, s-ar skálar Gd 60 (ældre form var sé-). Jfr raun-.

sjálútr, adj, böjende sig, nejende sig, i søen, s-ar snekkjur Arn 7, 2 (v. 1. sjó-).

sjámeiðr, m, 'sø-træ', skib, Sigv 1, 1 (v. 1. sæ-).

sjár se sær.