Sin

497

síð

Sintre, n.(P), Cintra i Spanien, Hskv 2, 2.

sitja, (sat, setinn), 1) sidde, hvar skal s. sjá Hávm 2, s. at vini GSiirs 3, s. sumbli at Lok 10, ganga at s. Oddrgr 7, s. millum elda Gri 2, s. með snotrum Hávm 5, gefa sitjgndum sigr Sigrdr 3, s. á bekk Akv 2, s. á stóli ESk 6, 5, s. á haugi Vsp 42, Ski 11, pry 6, s. á asklim-um, om orne, Hhund II 50, s. á himins enda, om Hræsvelg, Vafpr 37, s. á horni vinbjarga Harkv 2, s. á Orana bógum Sigsk 39, s. í soðlum Akv 16, s. í reiðu Korm 1, 5, s. úti 5i^5Å 6, s. ok standa PJóðA 3, 10, s. sáttir saman Jorns 40. — 2) forblive, opholde sig (på et sted), sgtum fullkátir VGI 9, sgtu síðan Vol 3, sótu samtýnis Am 88, inni at s. Harkv 6, s. úti, o/re borgvagten, Akv 14, s. heima PI 14, Korm Lv 29, s. í kyrðum Stor/ 3, 5, s. kyrr //ym /9, Ghv 2, hann sjaldan sitr, han forbliver sjælden stille, forholder sig sjælden rolig, Vsp 26, s. ok sofa Hfi Sigsk 11, s. á annars fletjum Hávm 35, s. með póru, hos Tora, Guðr II 14, s. brautu nær Sigrdr 27, s. í Járnviði Vsp 40, s. at Sefafjollum Hhund II 3(j, s. i Ulfdglum Vol 5°6, s. at sælu Qrv IX 70, s. of sitt, lade sig nöje med sit eget, Mhkv 22, s. við betra Jok 2, jfr s-andi sælu njóta Sigsk 16; residere, styre, s. at Jórvík Sigv 10, 1, s. at Jómi Jóms 6, s. at landi (láði) Arbj 4, Ott 2, 18, s. at jorðu Eskál Lv 1, s. at Urðarbrunni Eil 3, s. at Danmgrk einni BjH 6, s. norðast Útt 2, 17. — 3) være, s. jafnauðigr e-m p Kolb Lv 1, s. ásamt e-m Ht 29, sitr eigi hér snør Ghv 18, siti hann vesalstr pKolb Lv 8, s. grátin GSúrs 25, Am 96, s. miklu hæra, sidde langt höjere, være langt mere udmærket, Lil 43, — s. fyrir, være i forvejen, Hávm 1. 133, sidde hos (en), Rv 34, men sidde således at man er den nærmeste til at svare, Hym 2, pry 26. 28, — s. i hugum, være ved godt mod, Hyndl 2, — s. uti, sidde ude (om natten for at søge spådom), Vsp 28, — s. eptir, blive tilbage, Hhund I 51, Vgl 38, — s. saman, om elskende, Vgl 40. 41 (evfemistisk udtryk), s. of e-u (eller e-n), sidde, være, ved siden af, omkring, Ghv 15, — s. á auði, sidde på guld, være rig, Grott 5, — s. of skgrðum hlut, måtte finde sig i' at blive undertrykt, forurettet, Eg Lv 21, — s. of e-n sidde og lure på en, ötranon 4. — 4) transitivt, s. sali, opholde sig stadig i, Ski 3. — 5) finde sig i noget (forholde sig rolig overfor noget), s. e-m harm Eg Lv 45, pórir sitr þetta þegjandi TorfE 1, s. (mgnnum) mart HolmgB 14.

sia, f, glødende jærnbolt, pjóðA 4, 14, lyptisylgr siu, løftet jærnbolt, pdr 17 (udtrykket er valgt i henhold til hele ordvalget).

síbyrðr, adj, liggende side om side, om skibe, skeið lá s-ð við skip siklings Sigv 7, 1.

1. síð, adv, sent, silde, Sól 77, til s. (komk) í suma Hávm 66, s. of alinn (forklares straks ved: ept genginn guma) Hávm 72, s. skínandi (sól), sent på dagen, Reg 23, s. né snimma Hhund II 48, sent, endelig, Sturl 5, 17, omtr. — aldrig, s. mun slíkr seggr fœðask Eg Lv 34, s. mun verða tsldr 17, s. munt ráða HHj 6, s. mun mér (hugr) rinna af Hfr Lv 2, s. léttir mér stríða Am 5, 4, sæta fregn s. Jgk 1, s. mun sætt sett Nj 19; s. aptans, sent om aftnen, Sigv 11, 18; komp., fgm vikum s-ar ESk 6, 37, muni s-ar ESk 6, 23, (9) mgnuðum s-ar Lil 33, fyrr né s-ar Lil 34. — Ordet er egl. subst. f, men findes som sådant kun i pi og i udtrykket of s-ir, endelig, VGI 8, Raudsk, Korm Lv 43, Eyv Lv 11 (v. L), Hharð 2, Steinn 1, 5, Mark 1, 21, PI 35.

2. Síð, f, elv (egl. 'den langsomme'), Gri 27, pul IV v 1.

1. síða, /, side på mennesket, of s-ur Brot 4 (EJs udg), Ragn X 3, of báðar s-ur GSúrs 32, jfr Lil 40, s. kerlingar Anon (X) II B 8, at s-um mér Sól 37, af Adams s-u Lil 13, — på dyr, runa s-ur SnH 2, 5, — på skib, Fáfnis s. Hókr 3, — om kyststrækning eller bredden af elve, Skáneyjar s. Sindr 3, Skáneyrar s. PJóðA 4, 8, Bálagarðs-s. Sigv 1, 3, Kinn-lima-s. Sigv 1, 5, foldar s. Mark 1, 24, s. markar heiðins dóms Tindr 1, 7, Jótlands s. Eg Lv 8, Hallands s. Sturl 3, 11, Noregs s. Ólhv 3, 9, Merl II 25; Tempsar s. Lids 3. — Jfr Grå-, hjarta-.

2. síða, (seið og síddi, siöinn), udøve trolddom (seiðr), en pik s. kóðu Lok 24, þótt vér s-im, es Rggnvaldr síðr (v. 1. seiðim, seiðir) Vitg, seið Yggr til Rindar, Odin udøvede sejd for at vinde Rind, Korm 1, 3, seið (vglva) hvars kunni, seið hug leikinn (i dette tilfælde bruges verbet transitivt) Vsp 22.

síðan, adv, siden, derefter, Haustl 9, Harkv 4, Korm Lv 3, Hym 15, Vgl 3, HHj 5, = herefter, mere, HolmgB 1, Steinunn 1, Tindr Lv 2, aldri s. Lok 65, kallara s. Akv 37, og oftere således; med pá, þá varðk s. Guðr I 9, fóru pá s. Am 4, med eptir, s. eptir Jorns 37, med at pat. s. at pat Sindr 2, at pat s. Nj (XII) 10; s. frá pvisa Eyv Lv 11; ₌ s. es, fra den tid af at, (bör vist skrives så), Ej 16, s. es, síðans St 10, Am 81.

síðarla, adv, sent, Ólhelg 5, Hl 23 a, s. á kveldi ESk 6, 47.

síðarri, adj, senere, hann mun ykkar gnd s., Sigsk 33, hvis ordene er rigtige, må de betyde: han vil være den sidste af eder (to) med hensyn til sjælen, d. v. s. han vil leve længst af eder (to), hvilket er meget skruet; formodenlig mangler láta efter ykkar, láta g., lade sit liv.

síðbúinn, adj, sent færdig, s. heim af veiðum Hym 10.

síðerni, n, særk (jfr SnE II 494; vel egl. 'klædningsstykke, langt nedhængen-