silfr

496

sinn

6, 34. — 2) sølvsmykke, s. vas þó meira Am 95, serkr merktr viö s. Ragn II 4, sløngva s-i Am 46, snæhvitt s. Am 70. — 3) sølvbæger, s-i skenkt vin Hi 91. — 4) sølvpenge, selja s-i LU 48. — 5) i ken-ning for mand: sundrhreytir s-a (i pi.) Nj 1. — sifja s. Sigrdr 28 er vist fejl for Sifj ar s-s, se Sif.

silfrband, n, sølv-bånd, bånd med sølvplader (eller sølvindvirket), s-s SJQfn, kvinde, QSúrs 35.

silfrbolli, m, sølv-kop, sølvkar, Od 60.

silfrgylir, adj, forsynet med sølv (næppe forgyldt sølv), s-t soðulklæði Akv 4 (hds

-gylt).

Silfrmioppr, Silfrtoppr, m, en af asernes heste ('sølvtop'), Qri 30, pul I a 2 IV rr 1.

silfrker, n, sølvkar, s-s Gng, kvinde, Hard 4.

silfrvafiðr, adj, omviklet med sølv (sølvtråd), sverð s-ið Harkv 19.

sili, m, bånd, sele, s. pjórnar, havet, ESk 13, 12, s. Hernar, d. s., ESk 13, 13. Jfr fagr-, fold-, grå-.

silki, n, silke, hår gult sem s. Rv 15, vefja s., omvikle med silkesvøb, Rp 34, s-is sima Vell 14, s. saumat, i gåden, Gát 3, ₌ tjald, tælt, synonymt med acc. af tjaldr, en fugl (hæmatopus). — I kenninger for kvinde: s-is Sif Rv 12, s-is skorð Vígl 16.

silki-Grund, /, 'silke-Jord', kvinde, Vitn 23.

silki-Gunnr, /, 'silke-Gunn', kvinde, Vigl 3, Ans 5.

silki-Nanna, /, 'silke-Nanna', kvinde, Korm Lv 32.

Silkisif, f, sagndronning, Qrv IX 71.

silkiskorða, f, 'silke-bærerske', kvinde, Mv I 5.

silkislœða, /, silke-klædning, silkekappe med slæb, i pi, Lv 34.

silki-Sol, f, 'silke-Sol', kvinde, Mv I 12.

Silund se Selund.

simblir, m, af ukendt betydning, s. sumbis synes at høre sammen og betegne en jætte, Bragi 2, 1.

simi, m, hav, pul IV u 2 — okse, pul IV ö 1. Jfr for-.

simir, m, okse, pul IV ö 2 — hest, pul IV rr 1.

simla, Eg Lv 17, af uvis betydning; s. sorgar synes her at høre sammen.

Simul, f, jættekvinde, pul IV c 3, H hund I 42, her brugt som skældsord.

simull, m, okse, pul IV ö 2.

sin, f, 1) sene, sníða e-n s-a magni, berøve en senernes styrke, om Vólund, hvis knæhaser blev overskårne, Vol 17. — 2) det mandlige avlelem, eiga meiri s. Grett 2, 10.

sinbundinn, adj, senebunden, om et jartöj, hvis planker er bundne sammen ved sener og ikke fæstede til hinanden ved söm, om et lappisk skib, s-it skip tv 26.

sindr, n, de glødende skæl, der falder

af det hamrede jærn, sægs s., guld, E Gils 3, 12.

Sindri, m, dværg, (jfr SnE 1 340), S-a ætt Vsp 37. — Tilnavn til skjalden Guth-orm, lof S-a Jór 4.

Sinfjgtli, m, Sigmunds sön, Eirm 5, H hund I 8. 33. 37. 45, II 23, Fas I, 134.

Singasteinn, m, mytisk klippe ude i havet, bekendt af Heimdals strid med Loke (singa- — 'den gamle'?, jfr got. sineigs), Húsdr 2.

Sinir, m, en af asernes heste ('den senefulde, senestærke'), Gri 30, pul I a 2.

sinjórr, m, hersker, konge (låneord fra old-engelsk-fransk), s. Nóregs Sigv 11, 15, pul IV hh 3. Jfr synjórr.

Sinmara, /, mytisk væsen, (egl. 'den sene-ødelæggende'?), Fj 24. 26.

sinn, n, 1) gang, guðr vas á s-um, kampen var i fuld gang, Harkv 8, — især i opregninger og lignende, hvor både acc. og dat. bruges, både med og uden præp. í, þetta s. HHj 39, annat s. Korm Lv 49, Rst 18, þriðja s. Korm Lv 50, øfsta s. Rst 15, hvert þat s. LU 81, of s., én gang, Hhund II 13, i petta s. Am 11. 14, i annat s. Am 11. 104, Hhund

I  43, Hárb 59, i s. et fimta Rst 31; s., på engang, Bkrepp 4, i s. — i senn, på engang, Heil 5; at s-i Krm 8, einu s-i Hvm 35, Fdfn 10, hverju s-i Rst 3, morgu s-i" Sigv 13, 23, Hym 9, Rst 14, hinsta s-i Qrv IV 7, fyrsta s-i Sigv 1, 1, gðru s-i Yt 15, Vell 19, Vsp 59, þriðja s-i Ghv 14, Rst 21, fjórða s-i Sigv 1, 4, sjaunda s-i Sigv 1, 7, tolpta s-i Sigv 1, 12, í oðru s-i LU. 70; s-i optar, oftere end engang, Hsv 41, pritnr s-um minna Arn 5, 11, tvis var s-um Lil 67, sex, sjau at s-um Lil 36. 68, fimm tøgum s-a Krm 28. — 2) hjem, at s-i Odds Ófeigr 1. Jfr opt-.

sinna, (-ta, -t), gå, rejse, s. austr Sigv 3, 18, sék hrafna s. til hafnar Sigv 13, 23, at s. meö ulfs lifru, gå til Hel, dø, Rdr 9, s. til sala þinna Hálfs V, s. af lgnd-um Hl 22 b; med acc, s. ben jarðar, gå i graven, blive begravet, Anon (XI) Lv 2; almenningr varð út at s., begive sig i leding, Sturl 3, 12 (jfr Gebhardt, Beitr. XXIV, 412).

1.  sinni, n, s. s. sinn, eitthvert s. Lil 53.

2.  sinni, m, ledsager, (sól) s. mána Vsp 5, Aöils s-ar Bjark 1. — Jfr of-.

3.   sinni, n, 1) gang, rejse, auka e-m erfitt s. Bdr 5, vesa á s-um Vafpr 4, Gróg 7, dagr vas á s-um (= á forum), var ved at gå til ende, Rp 32. — 2) følge, ledsagelse, lýða s., følge af mænd, Qudr

II  33, Akv 17, þjóða s. St 18, þjóðar s. Ht 88, ríða i s. e-m Sigsk 3, fara feðr í s. Sigsk 12, með mér i s. (dativ) Alv 1, ept honum grn i s. Qrv IV 8, vilja e-n sér i s. Hjalmp III 7, mangi es mér i s. Ragn II 1, Vinða s., den skare der bestod af Vender, Tindr 1, 4. Jfr vil-.

sinnir, m, som lægger vind på (jfr sinna e-u), hjælper, ýta s., Tor, par 9; — s. seims, mand, Grett 2, 3.