Sif

493

Sig

12; Sifjar silfrs (ved rettelse) Sigrdr 28, EGils 1, 29 er kenningen fordærvet, (jfr navnene Silkisif, Ellisif = Elizabeth), for jættekvinde: fjarðmývils S. Hókr 5. — Jfr hirði-, hristi-, hgrbeiði-, reiði-. — Blandt navne på 'jord', pul IV æ 1.

2.sif, /, 1) svogerskab eller slægtskab, s. sifjaör, knyttet ved slægtskab, Hyndl 43; ellers altid i pi, sifjar, pyrma s-jum Sigsk 28, spilla s-jum Vsp 45, slita s-jum Merl I 54; i en forvansket sammenhæng Arbj 18, og barna s. Lok 16. — 2) om åndelig tilknytning, s-jum es þá blandit, da er et (fuldstændigt) åndeligt slægtskab, fortrolighed, bragt i stand, Hávm 124. — 3) sifja silfr Sigrdr 28 er uforståeligt og vist fejl for Sifjar silfrs (se Sif).

sifjaðr, adj, besvogret, beslægtet, sif s. sjotum gorvgllum Hyndl 43, Véurr Óðni s., Odins son, Hym 21.

sifjugr, adj, s. s. foreg., á s-um mér Grip 50 (her af nogle rettet til sifjungi).

sifjungr, m, besvogret person, pul IV j 10 (pi), s. peira, om Gudrun(P), Akv 29, bera sakrúnar með s-um Hhund II 34, snýta s-um, om sönner, Am 85.

sifuni, adj, som er tilfreds med, lever under, venskabelig forbindelse, venskabelig forbunden, om Tor og Loke, pdr 11.

sig, n, kamp (vistnok egenlig og oprindelig identisk med sigr, der i betydn. 'sejr' blev mase, i sammensætninger findes ofte sigr- ₌ kamp, hvis ikke dette er indkommet under traditionen eller ved afskrivere for sig, bevislig er dette undertiden tilfældet. Jfr Bugge, Studier II, 111), pul IV k 1, at s., efter kampen, Sigv 7, 5.

Sigarr, m, sagnkonge, søkonge, Gudr II 16(P), bekendt fra Hagbard-Signy-sagnet, S-s fjandi, Hagbard, dennes grand-meiðr (skadetræ), galgen, Hskv 3, 3, mægða laun pau er S. veitti, o: hængning i galge, Grett 1, 5; S-s hestr, galge, Sigv 12, 1, S-s jór Hál 6 (til disse to udtryk er valgt verberne at ríða, at temja), S-s drifa, kamp, Nj 9, S-s veggr, skjold, Ht 59, S-s tjgld, d. s., Ingj 1, 1; her bruges S. i betydn. 'søkonge', men navnet findes ikke i søkongeremsen. — En kriger, HHj 36. — En sagnperson, Hhund 11 4.

Sigarsholtnr, m, sagn-lokalitet, HHj 8.

Sigarsvellir, m. pi, sagn-lokalitet, H hund I 8.

sigbjgrk, /, 'kamp-birk', kriger, s-a serkir, brynjer, Vell 35.

1.  SigSir, m, Odinsnavn (ældre Sig-pér, jfr skrivemåden Sigpær), pul IV jj 6.

2.  sigðir, m, sværd, pul IV l 9 (af samme st. som sigör, 'skæreren'), s-is látr, skjold, (jfr Hermóðr), pmaur. Jfr Falk, Waff 58.

sigðr, m, (-s og yngre -ar?) 1) segl, Gauts s., sværd, pjóðA 3, 30 (bera Gauts s-ð á sveita svans orð), sára s., d. s., þollar sára s-a (s-ar v. 1.) EGils 3, 13. ~

2) urðar s., stenhulens segl, slange, Merl I 46- — 3) sværd, pul IV l 1.

sigdeilir, m, kæmper, kriger, Sturl 5, 3.

Sigfaðir, m, Odin (egl. 'kamp-fader'), Vsp 55, Lok 58.

sig-Freyr, m, 'kamp-Frey', kriger, ald-rænn s. Rv 13.

Sigfúss, m, Islænder i 10. årh., S-ss synir Nj (XII) 2.

Sigfpðr, m, Odin (egl. 'kamp-fader'), pul IV jj 4, Gri 48. Jfr Sigfaðir.

Sigg, /, (-jar), egl. navn på fjældet Sig-gen i Sydhordland, men tidlig forstået som ønavn, pul III 3, IV bbb 2, fyr S-ju, forbi S., pSær 4, 1, S-jar lindi, havet, Leiknir (jfr sól-Grund).

Siggautr, m, Odin, pul IV jj 6.

Siggeirr, m, — Sigarr, Signys mand, Hhund I 41, — sagnperson, Guðr II 16.

sighljóS, n, kamp-sang, syngva s. Sturl 4, 25, jfr sigrhljóð.

Sigi, m, Odins sön, pul IV e (v. 1. Siggi).

/. sigla, /. mast (egl. 'sejlbærer'), pul IV z 5, Frp I 10, samnagla s., sværd, pjóðA 3, 31, Naglfara segls (skjoldets) s-ur, krigere, Rdr 5; — s-u otr se otr.

2. sigla, (-ða, -t), sejle, s. of sæ Am 3, s. sex dægr Krm 11, s-ið ér sælir Am 34.

sigli, n, smykke, måske særlig 'hals-ring', gefa s. Lok 20, gefa hroðit s. Sigsk 49. Jfr Falk, Kleiderk. 87.

sigling, /, sejlas, GrHj 2.

sigli-Sága, /, 'smykke-Sága', kvinde, Korm Lv 56.

siglutoppr, m, mastetop, pul IV z 6.

siglutré, n, det masten udgörende træ, mast, pul IV z 6.

sigma ni, m, 'kamp-måne', skjold, s-a gnýr, kamp, Sigv 2, 5.

Sigmundr, m, Odin, pul IV jj 6, — Be-römt sagnhelt, Eirm 5, Hyndl 2, Helges fader, Hhund I 6. 11, II 12. 50, Sigurds fader, Grip 3, Reg 13, Fáfn 4, Sigrdr 1, Sigsk 38, bani S-ar Reg 26, skip S-ar Guðr II 16, S. ok Sinf jgtli Fas I, 134; — Sigurds sön, Guðr II 28.

signa, (-aða, -aðr; -öa, -ðr) 1) signe, indvi ved tegn, full skal s. Sigrdr 8, gumnar goðum signaðir Hyndl 28, (jfr Bugge, Arkiv I 252) s. e-n goðum, o: ofre én, Gautr II 20, ol pats Báraðr signði Eg Lv 3, hjúpa° signuð goðum Ragn VI 3; grund sólu signuð, land solbestrålt, om det hellige land, Oddi 5, men urigtig v. 1. for birt. — 2) velsigne, s. minni Alpost 3, signat ljós, om Kristus, LU 63, signat hjarta Gå 30. — 3) indvi, rense, i signdu vatni Gdfi 61. — 4) anvende korsets tegn, s-ask skyldu seggir, skulde korse sig, Gdfi 27.

signan, /, signen, slåen kors, s. handar Gd 58.

sig-NjprSr, m, 'kamp-N jord', kriger, Ht 55.

Signý, /, (-jar), Sigars datter, Hagbards elskede, S-jar verr, Hagbard, Yt 10.

Sigorðr se Sigurðr.