»ca

492

Sif

o. s. v., Hyndl 44, Grip 20. 22; upersonl., sér eigi minni efni Halli 3. — 3) med prœpp., á, s, á, se på, tage i betragtning, undersøge, s. á e-n Vafpr 6, Hák 13, s. á gest Ej 44, s. á sumbl Z-oÅ

5.  4/ s. á skjold Hamð 20, s. á dýr Vj>/ 20, s. á hlaui°Hym 1, s. á sigling Gr/i/

2,  s. á hauðr, se /rå jorden, tragte efter jordiske goder, Merl I 56, s. á sjot goða Eirm 7', þás sék á Sggu, /za/" /«g får óje på, betragter, Hfr Lv 24, — til, s. til, se i retning af, vænte sig noget (dér hvor man — åndeligt — ser hen), ey sér t'l gildis gjgf Håvm 145, s. til launa Eg Lv 32, ek sé par til bjargar Has 12, segg-fjolð sér par til sælu Graf 11, s. par til fíeira Ótt 4, 1; se noget hos en, se en gore noget, upers., pat så til (hans) Arn

6,  14, — undersøge, stræbe at lære, litt så gassi til laga, brød sig ikke om at lære, Ófeigr 1, séask til, se, betragte hinanden, Am 36, — i, es i sgu, da de kikkede ned deri, Vol 21. — við, s. við e-u, undgå noget, s. við tungu e-s, undgå ens spydigheder, Gunnl Lv 8, s. við svik-um Fåfn 37, s. við fári Sigrdr 8, s. við illu Sigrdr 32. 37, s. við meini Ulfr Lv, s. við synð Merl I 64, s. við rokum Mhkv 19, s. við snorum Mhkv 22, s. við prett-um LU 43; — of, s. of e-t, lade blikket gå henover, Vsp 29, — fyr, s. fyr e-u Grip 39, vistnok fejl for hyggr (hyggsk), séask fyrir, se sig for, sorge for sig selv, Merl I 63; — umb, séask umb, se sig omkring, Vol 4, PI 21. — 4) medium séask, frygte, med acc., HHj 12, Hhund II 16. 18, Sigsk 33, Akv 2, Knútr sásk fátt Hl 35 a, sås aldrigi sásk háska Arn 6, 12, menn sóusk orm pjóðA 4, 15, séask sverða song Ólhelg 2, séask vítt stríð pKplb 3, 1, nu séumk hitt at pmáhl 12, meirr séumk hitt at Gunnl Lv 6, þó séumk hitt at Sigv 3, 6, — med of, være bekymret, séask of Munin Gri 20, séumk vér hans of hugi Hák 15; — séask ekki at, intet frygte i henseende til (dem selv eller livet), Merl 1 53, jfr så fylkir sésk fæst at lifi HHj 11, — med genitiv, þeirar sýnar ek SQumk ^ey> følgerne af det syn har jeg altid frygtet, Guðr I 26- — 5) vanskeligt og forvansket er vistnok svárra sára sákat né kunnu, hvor der mulig skal læses sák at, jeg så, at de ikke forstod . . . Ghv 11.

Sém, m, Sem, Noahs sön, SnE II 246.

sérlátr, adj, egen, ejendommelig (om en som er "noget for sig"), s. i lyndi Gd 7.

sétti, ordenstal, sjætte, Eirm 9, Sigv 1, 6, Håvm 51. 151, Gri 11, Vafpr 30, Gróg 11, Sigrdr 29.

siðabót, /, forbedring i sæder, Has

3.  48.

siðapallr, m, sæders, troens, bænk, grund, standa á s-i Pét 31.

siðavendni, /, retskaffenhed i opførsel, s. einkend gid SnE II 246.

siðbjóðr, m, troens byder, s. lýða, Kristus, PI 31.

siðbót, /, forbedring i sæder, moral, verðrat snótum s. at pvi Merl II 51.

siðbœtir, m, forbedrer af sæder, i religiøs henseende, Gd 8.

siðferð, /, sæder (gode sæder i religiøs henseende), s-ar blóm Heilv 3.

siðforn, adj, gammeldags med hensyn til religion, hedensk, Jorns 7.

siðfróðr, adj, kyndig i religionen, PI 51.

siðgætir, m, bevogter af religionen, om Kristus, Likn 46.

siðlauss, adj, 1) uhøvisk, tølperagtig, s. sveinn Hhund I 43. —■ 2) umoralsk, s-s kona, om Ran, Frp I 13 b.

siðlátr, adj, troende, Heilv 8, Mv I 3 (i supert.).

siðlæti, n, gode sæder, især i religiøs henseende, s-is gætir Pét 8.

siðminnigr, adj, erindrende religion, sörgende for troen, om Kristus, Leið 37.

siðnenninn, adj, arbejdende for troen, om Kristus, Likn 18.

siðnæmr, adj, lærenem med hensyn til gode sæder, især det religiøse, om Knud d. store, ploft 2, 2.

siðr, m, (-ar), 1) sæd, sædvane, adfærd, så es s. með Sygna ræsi Hfr Lv 10, frægt es at segja til sliks s-ar, om kampen, Hfr 3, 3, hirð jók þann sið, om det samme, Hl 6 b, kunna sið jgfra Hl 40 b. — 2) moralsk vandel, gode sæder, s. batnaði Gísl 1, 7, især med hensyn til det religiøse, nema sið Hsv 1, døkkva sið manna Has 55, spilla s-um LU 9, vátta siðuna LU 76, lifa at sið (v. 1.) Hsv 1, siðar mætr Alpost 10, heilagr s., religion, tro, ESk 6, 3, heiöinn s., hedenskab, PI 8, s. ljótr, d. s., Ólhv 4, 2, vándr s. Ud 10. Jfr ó-, rán-.

siðreynir, m, prøver af sæd, fremgangsmåde^ hjaldrs siðr, ₌ kamp, dens 'prøver' (reynir), kriger, Anon (X) Digt om Guð-leifr; — 'troens prøver', Gd 62.

siðskjótr, adj, hurtig med hensyn til tro, må vel betyde 'hurtig fremmende troen', om gud, Likn ().

siSspennir, m, 'tro-omspænder', troende mand, Pét 27.

siðsterkr, adj, tro-stærk, vidnende stærkt om tro, om et digt, s. bragr, Pét 6.

siðvandr, adj, omhyggelig med hensyn til sin tro, Rst 9, EGils 1, 27.

siðvándr, adj, som har slemme sæder, superl. siðverstr, ryggesløs (mand), Gd 45.

siðvendi, /, omhu med hensyn til sine sæder, retskaffenhed, s-is kvikvendi SnE II 236.

1. Sif, /, Siv, Tors hustru, S. á hó heima Hárb 48, Sif j ar rúni, Tor, EVald 1, Sif j ar verr Hym 3. 15. 34, pry 24, Grett 1, 7 (hjolp Sifjar vers, rönnetræ), svarðfestar Siffar, guld, Bjark 5 (jfr SnE 1 336). -/ kenninger, for kvinde: jfr pul IV yy 1, S. slœöu karms Hfr Lv 19, S. silkis Rv