set

491

séa

2, 9, s. hnakka við e-m, vende nakken imod en, Sigv 3, 6; s. e-m sÃ¥r, give en sÃ¥r, Pét 40. — 3) intrans., s. undan, flygte, tv 23. — 4) ordne, fastsætte, s. hróðr, indrette et digt, Arbj 14, s. sætt Nj 19, s. ráð tnóti e-m, lægge rÃ¥d op imod, Gd 40, þat vas sett við glettu Tjprvi, s. s-m sverðleik, beramme kamp, Finng, s. e-n sælan, göre en rig, Am 99, s. e-n hofðingja PI 43, þann es svá setr seggi, underholder dem sÃ¥ godt, Ht 84, illa erum vér settir, ilde stillede, Anon (XIII) B 4, á settum tima LU 22; s. saman (o: sakar, næppe rúnar), forlige, Sigrdr 12; s. verk í einn stað, samle et arbejde om digtet, danne det til et hele, LU 96. — 5) neddysse, undertrykke, s. etju lund jofra Vell 7, s. dramb e-s HÃ¥lfs VIII 6, s.° e-n aptr af e-u, hindre en i noget, Rv 5. — 6) oprette, stifte, s. hgfuðkirkjur Mark 1, 25, láta erkistól settan Mark 1, 27. — 7) upersonligt, upp setr mokk, der hæver sigt Guðbr 2. — 8) part. pass. settr, besat med, opfyldt af, s. dreyr-stofum Sól 40, s. flærðum LU 17, s. tglum EGils 3, 9. — 9) medium, sætte sig, gd under, stjarna sezk SÃ¥l 46, sól réttlætis sezk Mey 3.

setning, f, ordning, s. guðs Mey 47.

setr, n, (-rs), 1) sæde, hjem, bolig, mitt s. (rettelse for sex) VGl 9, sælligt s. Lok 43, jofra s. Eskål 1, pjóðA 1, 19, buðl-unga s., kongens land, Ht 15, Oauta s. Asgård, pdr 8, Ymsa kindar s., Jætteverdenen, pdr 2, s-rs heimr, verden til at bo i, HolmgB 9, Brandfurða með byggðu setri, med dens boliger, Ótt 3, 7, vera s., menneskenes bolig, verden, Likn 36, hríðar s., fjælde, Bergb 1. — I ken-ninger, for sø: flausta s. Anon SnE I 512, — for arm: hauka s. porm 2, 24, Nj 13 (i pi), — for skjold: randa reyrar s. Am 2, 14, geir-hríðar s. Anon (XIII) B 19, hrings s. porm 2, 8 — for guld: Fáfnis s. Hl 24 a, orma s. Grettis 50, — for himmel: sunnu s. Has 13, Leid 13, solar s. Oddi 2, roðuls s. ESk 6, 3. — 2) nedgang, s. solar, solnedgang (v. 1. sjqí), Eg Lv (j; ophør, sútar s. Rv 34. Jfr él-, hjalm-, linn-, orm-, ý-.

setrlinni, m, kun i s-a særir = særir linna setrs (hds har sett-; mulig er setrs det rigtige), gavmild mand, Anon (XII) B 11.

setrverjandi, m, forsvarer af et rige, ifølge sammenhængen, kræver af et rige ('en som vil forholde en noget, göre en noget stridigt'), i pi, Yt 4 (v. 1. setrs v.).

sex, talo, seks, Eg Lv 39, Hást 1, porm 1, 6, Mark 1, 30, ESk 6, 54, Rst 18, Krm 11; VGl 9 urigtigt for setr, s. d.

sexhofðaSr, adj, med sex hoveder, s. sonr Vafpr 33.

sextán, sextían, talo, sejsten, Njáll, pKolb Lv 3, Rv 4, tsldr 20, sextian Vell 37.

sextándi, ordenst, sejstenie, pat kank s-a Hávm 161.

sextigir, talo, tres, s. ára (eller i to ord) Anon (X) I B 10 b, -s. seyðis heita pul IV pp 4 (her skr. i romerske tal), skarfQgr skip s. (dette som appos., også her vel rettere i to ord), pstf 1, 2.

seyðir, m, ild, nu eru sextigir s-is heita pul IV pp 4; der er meget, der taler for (se BMÓlsen i Aarbb. 1909 s. 317 f.), at s. betyder kogeindretning i gruber, hvor ilden er på bunden, og det, der skal koges, ligger ovenpå, helt tildækket af törv, bera øxn á s-i, lægge (oksekødet) på ilden (i en sådan grube), Hym 15, bera mat á s-i Haustl 2, hafa á s-i, have over ilden, lade koge, Hjálmp III 2, draga á s-i (hds urigtig seyð) Hjálmp III 9; snúa s-i, vende det, som er sat over ilden, Hæng V 10; jfr de hos Fritz-ner anførte steder fra prosa; at ordet også har betydet 'ildsted' (o: ildgrube?), ses af Landn 30 (Isl.s I). Man kan dertil föje talemåden (kendt fra nyisl.), e-ð er á s-i, noget er i gære (egl. 'noget er over ilden, ifærd med at blive kogt').

séa, (yngre sjá; sá, séinn — sénn), 1) se, fysisk, es s. kunnu, der har den fulde brug af synet, Reg 23, s. illa i milli, kunne vanskelig se igennem noget (om spydregnen), pjódA 1, 10, sé nu seggir Guðr III 9, sák ok þagðak Hávm 111, s. e-t sjónum Hávm 150, s. salkynni Gri 9. 10, Ski 17. 18, s. heim Atla Akv 16, s. Óðin Grí 53, s. Svipdag Ej 43, s. mik, se til mig, Guðr III 1, s. fall flotna Rdr 7, s. á hlýri Haustl 1, s. hjalm slitnaðan Krm 13, s. verðung falla Sigv 11, 1, s. dróttin hanganda LU 56, s. mey und hjalmi Eáfn 44, hefr sénar bórur Gunnl Lv 5, s. merki Hást 4, s. raunir e-s Bersi 1, 2, sáttaðu hrafn gjalla, du så ikke ravnen, der (o: hvor den) skreg, Egils (XII) 3, s. baug, betragte, Vgl 23, s. þá roðru, se, undersøge, Am 20, s. svást, se det yndige, Fj 5, s. svik, have øjenforblændelse, H hund II 40. 41, s. sgr, se sår, forstå sår, deres art og farlighed, Sigrdr 11, s. jarl í fiskivóðum, se, genkende, jarlen, Rv 12, s. sverö í hári, se, indse arten af, Grett 2, 10, séask i augu, se hinanden i öjnene (om omhedsfølelse), Rp 27, upersonligt, eðr of sér es Haustl 14, á geröum sér þeira at Harkv 19, á sér pat illa, det ser man vanskelig på (af) det hele, Am 43, á sér, man kan se det på os, porm 2, 21, vé sá ríða pGísl 9. — 2) åndelig, s. rgð til e-s Am 70, s. hug e-s allan, se, gennemskue, Hålfs VI 3, s. stoð af e-u Vell 22, ek sé at engi tunga, jeg ser, skanner, LU 26, sék ei pann, jeg indser ikke hvem, LU 64, ef s. pykkisk Grip 8. 30, s. geðleysi í skapi e-s Grip 32, s. forna staf i í brjósti e-s, lære at kende, Alv 35, s. e-m ofarla bíta Hávm 118, s. feigð fira, forudse, Grott 21, s. Baldri ørlog folgin Vsp 31, s. fyrir e-t Grip 10. 28, s. framm (lengra) Vsp 44