sen

490

set

o: trætter ved drikkelaget, Sigrdr 30. — I kenninger for kamp: sverða s. Korm Lv 25, Ht 6, eggja s. Tindr Lv 1, vápna s. Hfr 3, 2, pjóðA 1, 9, Anon (XII) B 23, Nj 28, Grettis 49, malma s. Hfr Lv 23, leggbita s. Hókr 4, slíðrloga s. Krm 12, geira s. Nj (XII) 3, odda s. Krm 17, orva s. ptréf, flokka s. Nj 20 (jfr flýtir); (alene) kamp, porm 1, 14, s. tóksk Arn 5, 10, sannnJQrðungar s-u Ód 23. Jfr hjgr-, hyr-, odd-.

2. senna, (-ta, -t), strides, trættes, s. við e-n (of e-t) Hym 28, Hsv 26; s-um ór soðlum, Hyndl 8, er vist forvansket, da s. slet ikke passer i sammenhængen (vistnok for senn í sgðlum).

serfr, m, blandt slangenavne, pul IV qq 4.

Serkir, m. pi, Saracener, Maurer (i Spanien og Afrika), verk bragnings á S-jum Hskv 2, 7, út með S-jum Sturl 3, 21, i S-ja garði Hharð 15, S-jum hættr PJóðA 3, 2. Jfr Th. V. Jensen, Tidsskr. f. nord. filol. 4 r, V. b. 101-2.

Serkland, n, Saracenernes land, Afrika, (á) S-i pjóðA 3, 2. 4, 13 (sléttu tilföjes), pfisk 3, — S. silmarkar sunnu, guldets S., kvinde, Anon (XII) C 33 (jfr Samland).

serkr, m, (-s og -jar), særk, skjorte (nærmest kroppen), om en kvindes 'særk', mækir borinn ór s-k þínum Am 24, s. blå-får Rp 29, s. enn síði Ragn VI3, s. við silfr of merkðr Ragn II4, s-jar Samland, kvinde, Anon (XII) C 33, om en mands 'særk', illr, forn s. Lids 2 (modsætning er her skyrta hamri samið); om brynjer, s-ir hring-ofnir Harkv 19, s. járnofinn Brot 4 (FJs udg.), og vist også s-i "valropa" Akv 4; — s. hrisgrisnis, ulveskind, Hál 8 (jfr ulfheðnar). — / kenninger for brynje: Oondlar s. Sigv 2, 6, Gunnar s. Hást 5, Hfldar s. Ólhv 2, 11, Gdji 43, SkQglar s. Ht 64, (alt dette i tilslutning til det forst anførte), Hamðis s. pGisl 4, Sgrla s. Tindr 1, 3, Hgalfs s. pfagr 5, Heðins s. Hfr 3, 13, sigbjarka s-ir Vell 35, styrs s. Ht 7, Heðins manþinga (= Hildar þinga, kampes) s. pjóðA 1, 8; — serkja Audun 2, i en forvansket sammenhæng. — Som mandsnavn, nordmand (i det 11. årh.), pstf 2, 2. Jfr ber-, blá-, bQð-, él-, hjaldr-, hring-, hryn-, hvít-, ítr-, járn-, megin-, val-.

serkrjóðr, m, 'særk-rødfarver', s. Hóars, kriger, ESk 2, 2.

serlar, m. pi, mænd (egl. 'brynje-klædte'?), pul IV j 7.

sess, m, siddeplads, bænk, GSúrs 23, i s-i Vafpr 19, Lok 15, Vgl 28, i s. minn Egils (XII) 3, fara i s. i sal Vafpr 9, i s-i ok i sæingu Gudr I 20, s. ok rekkja Frp I 13 b, halda jofra s. (acc.) Mark 1, 2, æðra s. ok virðing Lil 7, haga sér til s., indrette sig (varigt) sæde (hjem), ploft 3, 2, hyggja e-m s. Sigv 5, 6, velja e-m s-a ok staði Lok 7. 8, ráða s-a kostum i sal, om husets herskerinde, Gri 14; — s. hugar,

bryst, dets grjót, hjærte, Hl 15 b, — rorbænk, pul TV z 5: — Jfr lama-, vili-.

sessi, m, 'samsidder', en som sidder på samme bænk, sidekammerat, kammerat, pul IV j 7, Korm Lv 35, Sigv 13, 5, pengils s., jarl, Arn 5, 3, seggja s., d. s., Tindr 1, 3, s. þjóðar, konge, Hfr 3,

2,  bonde, Grett 1, 1.

sessmeiðr, m, 'bænk-træ', træ, stok, der udgör en bænk, salr sleginn s-um Akv 14.

sessniQgr, m, 'siddende mand', i pi. sessmegir, bænkende mænd i salen Håvm 152.

Sessrúmnir, m, Freyjas hal, egl. 'bænke-rummer', som rummer mange, findes kun i prosa som sådan. Derimod findes ordet i pul IV z 1 blandt skibsnavne.

sessunautr, m, ₌ sessi, kammerat, pul IV j 10 (i pi), Qrv VII 3, Heil 12.

sesspilja, /, bræt der udgor siddeplads, særlig 'rorbænk', sláask und s-ur Harkv 10.

set, n, siddeplads, bænk, flaut of s. Rdr 4, láta e-n snauta i s. Korm Lv 51, i s-i miðju Akv 37. Jfr sjgt. Jfr baug-.

seta, /, sidden, sidden stille, s-u efni, lejlighed, mulighed til at holde sig rolig, Eyv Lv 1. Siddende mænd (bagholds-mænd?), pul IV j 5. (SnE I 532 opgives, at s. er 16 mand). Jfr kyrr-.

setberg, n, flad (langstrakt) klippe med ,en fordybning (ligesom dannende en siddeplads, set), færa s. ór stað Grott 11, s-s bgnd, klippers guder, jætter, EU

3,   linna s., guld, dets finnr, guldrig mand, den danske konge, Edáð 3 (ret enestående kenning).

seti, m, blandt ildens navne, pul IV pp 3 (jfr búði).

setja, (setta, settr), 1) lade sidde, sætte, anbringe, s. e-t á bjóð, sætte på bordet, Rp 4, s. framm, d. s., Rp 32, s. und hvera Hym 9, s. í Sævarstoð Vgl 17, s. e-n i fjgtur Akv 18, s. skotnaðra fyrir, sætte, støde, stavene, mod bunden (til støtte), pdr (j, s. e-n und kylfu, anbringe en så, at han rammes af køllen, Vagn, medium s-ask, sætte sig, Rp 3 o. s. v., Vgl 1. 30, Hhund I 14, Oddrgr 13, settisk orn Haustl 2, s. niðr Ski 29, Sigsk 53, s-ask und ripti, sætte sig under, med, ripti, sidde med et sådant på som brud, Rp 23. — 3) anbringe, føre, s. at setri jofra, anbringe en i kongers hjemsted, gore en til fyrste, Eskál 1, s. e-n at (landi), d. s., Sindr 5, Edáð 3, s. stafna at móti e-m, føre sine skibe mod, pKolb 3, 3, s. stafna í haf Ótt 3, 2, s. branda at landi Arn 3, 6, s. skeiðr af hlunnum Sturl 3, 3, s. oddnets þinul við e-m Anon (X) III B 1, s. brott, men her er setta vist fejl for sótta, Korm Lv 21, s. segl við húna, hejse sejl, Gisl 1, 14, s. blóð of e-n (e-t), bevirke, at blodet strammer over nogen (noget), G Surs 33; s. e-m gisla, give en gisler, Halli 6; — s. sjónir viö e-m, rette sine öjne mod en, porm