sem

489

sen

auðr s. augabragð Hávm 78, svá ek pat af rist s... Ski 36, svá fór pat s... LU

16,  svá kollum vér róð s. gefask Mhkv .14, auman svá sem sælan Sigv 11, 15,

svá lengi s. ek lifi Reg 9, Sigrdr 21; for svá kan også andre ord som sá, slíkr, jafn-, samr, stå, sá hælbítr s. húðskór Hárb 35, slíkr s. þú Hárb 12, jafnrammr s. . . Vafþr 2, jafnggrla s. . . Lok 21, jafnhátt upp s. . . . SnE I 286, á samri stundu s. . . Lil 9; som, i egenskab af, s. faðir (egl. 'som en fader i alm. har'), Alv 4, — til s. kan þá er tilfojes, s. þá er geislinn brár Lil 33. — 2) således som, i overensstemmelse med, s. ferk máli Sigv 1, 7, varia sýnisk alt sem er Mhkv

17,  s. hilmir mælti Sigv 1, 10, s. biðjum ESk 6, 65, s. kunnum ESk 6, 71, s. Dur-inn sagöi Vsp 10, s. ek hugða Bdr 13, s. beiddak Grip 53, s. vilt Am 78; s. áðr of hvatti Sigv 3, 19. — 3) med superlativ, så . . . som muligt, s. optast Lil 81, s. skjótast Lil 47, vasa s. vænst, ikke det bedste, ESk 6, 60. — 4) med konjunktiv for at betegne den tænkte sammenligning, som om, svá beit s. brygði Hák 5, s. visi kæmi Eirm 1, s. rgðull renni Arn 2, 17 jfr 18, [vasat s. vin konur bæri Krm 18 jfr 20 og Sigv 2, 6], pykki mér s. nálgiz LU 39, þvílíkt var s. andinn segði Lil 39, láta s. solginn séi Håvm 33, s. orrostu letti Rdr 9, s. þríu bú eigir Hárb 6, s. logi færi Hyndl 24, s. móðir séi Grip 41, svá s. aki jó óbryddum Hávm 90, svá s. svimmi Hfr Lv 16, her står altid konjunktiv, eller infinitiv, som i: vasat sem brúði í bing hjá sér leggja Krm 13; også part. aet. kan tilföjes (efter-klassisk), s. prófandi, som om han, Lil 16. — 5) relativum, for es, men sent og næppe oprindeligt på steder som pat sem fáir eigu Fj 28, hvat s. at hendi kømr Fåfn 31; her er sikkert es det oprindelige; leyfði alt s. krafði Mark 1, 14, her er s. dog næppe rent relativ men sætningen betyder egl. 'han tillod alt således sóm' o. s. v., jfr alt s. æstir ESk 6, 18, mål s. innik ESk 6, 7, men sådanne tilfælde indeholder spiren til overgangen; som rent relativ findes det Krm 29: disir s. (v. 1.) Óðinn hefr sendar, par s., Lil 9. — Akv 16 er teksten næppe rigtig. — Jfr sems.

Semð, /, elvenavn, pul IV v 4 (scemð?).

semja, (samða, samiðr), 1) egl. 'sætte sammen', istandbringe, s. svik, brygge svig, Ggnæv 1, s. frið ESk 4, 1, samiðr friðr Merl I 43, skyrta satnið hamri Lids 2, s. e-m pisl Gunnarr. — 2) indrette, s. sér brúðhvílu Mår 14, s. munn ok varrar til hróðrar Leið 1, s. hringserk, 'iføre sig den godt siddende brynje', Ht 36, s. hildi, holde kamp, Edáð 9, s. sverða seið Sturl 4, 12, s. vigra dunur Ingj 1, 3. — 3) indrette et digt, digte, s. mærð Ht 68, s. Óðins oldu Nj 26, s. i kvæði, sammenstille, indsætte i et digt, Merl II 93.

sems, egl. ₌ sem es, som, sådan som,

jóð s. ól Ojúki Am 105, hét á Háleygi s. (v. 1. sem) á Holmrygi Hak 3; jfr Fjuckby-stenens sems uti furs.

senda, (-da, -dr), egl. 'lade gå', sende, skikke, s. gru Hhund I 21, Oddrgr 25, s. Gondul ok SkQgul Hák 1, s. e-m disir Krm 29, s. boð Am 2, Ulfr Lv, s. boð at jarli pKolb 3, 8, s. at Saxa, for at hænte ham, Guðr III (j, s. orð Korm Lv 45, s. af landi Sigsk 63, s. e-n at ríða HHj 36, Akv 1. 3, s. i ÍQr Sigv 3, l, s. pundi val Tindr 1, 11, jfr Vql 25. 35. 36, Akv 8, Am 5, Sturl 3, 2, gisl of sendr at goðum, sendt som gissel tU, Lok 34. 35, s. (menn) at grundu, føre sine mænd til, Gráf 3, vinna sendan sverðbautinn her Qauti Glúmr 1, 2, senduð hel systur Am 56, s. visu (konu) Korm Lv 56; s. e-m sanna gipt Lil 80, s-ask fárhugi, sende hinanden bitre tanker, Am 88, sú miskunn s-diz framm Lil 22; lýða kind s-diz framm af Adams lendum, udgik fra, Lil 19, — s. ór ondugi, sende fra höjsædet, o: gode stykker (kød) til dem man vilde hædre (jfr sending), Akv 36, — sendr, udskudt, bifporn s. ór minni hendi Eg Lv 18, — om runerne, veizt hvé s. skal Håvm 144 (jfr Falk, Arkiv V, 111 f.), (runar) sendar á víöa vega Sigrdr 18; — s. á rekning, lade en gå ud og tigge sig frem, Hard 4.

sendiboSi, m, sendebud, s. anda Lil 27.

sendimaðr, m, s.s. foreg., Am 4, Sigv 3, 13, Gd 72 (om biskoppen).

sendir, m, en som sender, anfører, flotna s., som sætter mændene (søkrigerne) i bevægelse, fører, anfører, Sigv 11, 16; som sætter i bevægelse, s. sund-hreins, skibets styrer, Anon (XIII) B 12, s. logskíðs, d. s., ESk 6, 20, s. pilblakks, d. s., Sigv 2, 12; — bevæger, svinger, s. Hlakkar éls skíða (sværdenes), kriger, Hfr Lv 14, s. sóknar seiða PI 37, s. sókn-gífrs Mpórð 2, s. hjorva pormól 2, 2, s. sax Mv 1 §, — uddeler, i kenninger for 'gavmild mand', s. mundhyrs pjsk Lv 3, s. vika elds Bersi 2, s. sævar båls Gráf

9,   s. seima ESk 9, 4, PI 44, s. jarðar fránbaugs látrs PI 50, s. (rettelse af sendu) HlQðynjar myrkbeina Danar ('ættens) orða VSt 2. Jfr auð-, baug-, bol-, fur-, glað-, goll-, hlif-, hodd-, hyr-, val-I

sendlingr, m, en lille strandfugl (af sandr; nu udtalt sellingur med oprindelig W-lyd), tringa maritima, pul IV xx 7.

Senja, /, Senjen i Nordland, pul III 3, IV bbb 6, S-u men, havet, ESk 13, 14.

senn, (seðr s. d.), adv, 1) på engang, Qri 23 v. L, Sigsk 50, Njáll, Sigv 5, 7.

10,  2, Grett 2, 4, Rst 4. 30, PI 20, Gd 16, allir s. Am 42, Lil 50, bæði s. mær ok móðir Lil 34, tvær íþróttir s. Rst 25, alt es s., alt sker på engang, med det samme, Håvm 17. — 2) snart, straks, Vell 15, Hfr Lv 28, Hym 14. 21, pry 14. 21, Bdr 1, Gudr II 35, Has 52.

1. senna, /, ordstrid, trætte, strid, på frák s-u slíðrfengligsta Ghv 1, s-ur ok ql,