seð
486
seg
seðja, (sadda, saddr), mætte, s. hrafna Tindr 1, 7, G G alt 2, Hhund I 44; jfr Sturl 5, 9, s. sára skára Hl 10 a, s. ætt ara Hhund II 8, s. grn, ornu pfisk 2, H hund I 35, ernir sgddusk porm 1, 8, s. varga GSúrs 2, s. Gera ok Freka Gri 19, vitnir sezk Ht 9, ulfar sgddusk Rst 6, ylgr saddisk Isldr 11, s. ulf ok ornu Nj 26; s. e-n á e-u, s. hrafna á holdi Korm Lv 23, s. grn á ulfs virði pTref 3, s. her á litium vistum Leið 28; saddir syndum Gdp 25. — Jfr fullseðjask.
seSr, adv, = senn, straks, Haus ti 15.
sefa, (-aða, -aðr), formilde, berolige, allmargr er til seinn at s-ask, til at forsone sig, Mhkv 14.
Sefafjgll, n. pi, sagnlokalitet, Sigriín frá S-um Hhund II 25. 42. 45; at S-um sst 36. 48.
sefborg, /, 'sinds-borg', bryst (adskilt ved tmesis), sorg s-ar dafnar Eg Lv 15 (opfattelsen er tvivlsom).
sefgrimnir, m, 'siv-buk', synes at måtte være navn på eller betegnelse for en jætte, s-is mágar, fætter, pdr 4 (v. 1. er sefgrisnir).
1. sefi, m, 1) sind, sjæl, pul IV zz, sorgalausastr s. Hávm 56, svárr s. Hávm 105, sorgmóðs s-a (gen. abs.), med bedrøvet sind, Guðr II 41, fróðr s. Fj 4, snúa s-a (til sátta) Gróg 9, Håvm 161, svefja s-a Rp 44, deyfa sverð ok s-a Sigrdr 27, geta sér slikan s-a Hák 19, s. gerðisk saurlífr Mv III 5, s-a stigr, bryst, Ht 6. — 2) elskov (jfr sjafni, Sjgfn), vesa einn sér of s-a, leve alene med sin elskov, Håvm 95. Jfr dag-, móð-.
2. sefi, m, slægtning (jfr SnE II 496), hefna s-a Hhund II 10. 11; s. Surtar, jætte, jættevæsen, mulig menes Fenrir, (ilden ifg. BMÓlsen Arkiv XXX 137 f.) Vsp 47; teksten er iøvrigt dunkel og sikkert forvansket.
sefrein, /, 'sjæls-land' (af 1. sefi), á s-u orða, i brystet, Sónar sáð grœr oss á s-u orða EU 1.
sefþeyr, m, 'siv-tø', svarðar s. synes at være 'håret' (det bølgende hår) eller mulig 'sæbevand' til vaskning eller redning, svarðar s-s teinn, redekam, dens Freyja, kvinde, Korm Lv 10.
sefþvengr, m, 'siv-tvinge', slange, s-jar hrynvengi, guld, Hl 18 b.
seggfjglð, /, mænds mængde, mange mænd, Gráf 11.
seggja se segja.
seggr, m, mand (oprl. 'ledsager, ledsagende kriger'), pul IV j 1 (i pi.), Vgl 6. 7, Ski 5, Fj 3, Guðr II 43, III 9, Am 1, Sigrdr 29. 30, o. s. v., Sigv 11, 14, ESk 6, 24, Gldr 5, Styrr, VGl 6, Isldr 12, Krm 13, Mhkv 20 o. s. v., slikr s. Eg Lv 34, ráðlauss s. LU 92, s. enn snarráði Reg 13, s. enn suðrœni Sigsk 4 (om Sigurd), Akv 2 (om Knéfröd), kunnr s. Akv 1, s. brynj-aðr Hhund, I 37, s. enn ungi Ski 4, s. enn æri Akv 6, om drenge, Vgl 23; seggja kind Glúmr 1, 2, ørlog seggja Vsp 20,
seggja dróttinn Brot 6. ~ Som egennavn, Rp 24. — seggja er Korm Lv 26 urigtigt for Skeggja. — Jfr dýrðar-.
segi, m, stykke (især af kød eller lignende bløde bestanddele), hjarta runnit sUndr i s-a (acc. pi.) Sól 43; afli soðinn ' tangar s., om den glødende jærnmasse (stang; mærk soðinn s. — kogt kødstykke), pdr 15. Jfr fjor-.
segja, (sagða, sagðr og sagaðr; formen seggja, der findes i hds, kan ikke helt afvises, men synes at være en yngre dannelse, se Skjspr 109, hvor eksemplet fra ÁmArn hyggjum .. "seggja" anføres), 1) sige, tale, udtale, absolut, heyrðak s. svá Hávm 111, seinat es at s. Am 29, fregna ok s. Håvm 63, hugr sagðit vel, han anede ondt, Hym 14, med acc., s. fátt Hávm 103, s. satt Hårb 50, s. vilt eitt Håvm 124, s. e-m níð, tale hånende og bitre ord til en, Akv 35, s. rétt Grip 11, LU 59, báðir sogðu Brot 13, ofte med afsætninger efter sig eller direkte tale; s. til e-s, tale til en, Akv 6. — 2) meddele, fortælle, abs. eller med dativ pers. og acc. rei (undertiden kun det ene eller det andet), s. e-m Vgl 26, Grip 4 o. s. v., seg mér ór helju Bdr 6, s. mér ef o. s. v. Gunnl Sig 2; s. Óðni at Hák 13, fremr munk s. Hfl 7, s. lengra Grip 12. 18, heyrðak s. i sogum fornum Oddrgr 1, sem Durinn sagöi Vsp 10, s. jofurs dáðir ESk 6, 12, s. (ørlgg) Lok 29, s. alt Alv 8, s. sorg, harm Brot 14, Guðr I 6, s. sinn oftrega Gudr I 3, s. vígspjgll H hund II 12, s. hilmis hegju Rst 23, s. gjafar e-s ESk 6, 64, s. þann þgtt Jóms 34, s. hvárt tveggja Hfr 3, 20, s. draum ESk 6, 15, s. spQ, meddele spådom, spå, Hróm 1, pjódA 4, 11, s. e-m allan hug Håvm 121. 124, s. þér lífs ørvæna brúði Sigsk 53; landvgrðr vas sagðr mér Hfr 3, 21, fikjum var hann mér ramligr sagðr Mhkv 21, sagt vas Jorns 16. 17, ættbogi es sagaðr Merl II 4, — genfortælle, s. et sama Håvm 28. — 3) fremsige, s. vess (Máríu) LU 99, s. orðin slik LU 39, s. sætt, erklære at være enig med en, Ski 23, sgtt vas sogð Anon (XII) B 5. — 4) påstå, s. annat St 12; s. frið lausan, erklære freden endt, Od 18 — s. rgð, give råd, Rp 3 o. s. v., s. e-m ástróð Hym 4, men: jafnan segir enn ríkri rgð, altid vil den mægtige være den rådende, Mhkv 23-
— 5) transitivt, sgnnu sagðr, beskyldt med rette, Sigrdr 25. — 6) medium, s-jask, láta s., lade sig sige, Am 31. — 7) med præp., frá, s. frá, fortælle om, Lok 25. 60, s. frá rúnum Vafpr 42. 43; Hfr 3, 24, Gunnl Lv 5, s. odda íþróttir frá Haraldi Harkv 1; med til, angive, røbe, s. til e-s Oddrgr 26, Am 80, s. til nafns ok øblisHarb 8. 9, s. til siðar, fortælle om, Hfr 3, 3, s. skgtnum til e-s Korm Lv 61, med til-fdjet of, s. til of e-t Vigl 7, — med framm, s. framm í kvæði, fortælle i digt, Has 46,
— med upp, fremsige (især om love og lov af snit), s. upp lgg Hfr 3, 8. — Part.