sár

485

sáttr

sárfenginn, adj, smærtefuld, s-in sótt (sótt = hugsótt) Pét 43.

sárfíkinn, adj, 'sår-figen', begærlig efter sår, blod, s. sárgammr Drv (XI) 2.

sárflóð, n, 'sår-elv', blod, s-s eldr, sværd, ESk 5.

sárgagl, n, 'sår-gæsling', ravn, tv 40; — pil eller spyd, herðimeiðr s-s, kriger, Egils (XII) 2 (vistnok urigtigt for hirði-).

sárgammr, m, 'sår-grib', ravn, Drv (XI)

2,  s-s huggendr, krigere, pKolb 3, 3. sárgeitungr, m, 'sår-bi' (se geitungr),

ravn, Steinarr 2.

sárgymir, m, 'sår-sø', blod, s. svarraði á sverða nesi Hák 7.

sáríss, m, 'sår-is', sværd, rjóða s-a Kolli 3.

sárJQkulI, m, 'sår-is(tap)', sværd, geima s., — sár-geima-, blodets, jokull, sværd, (jfr prymsvellir), Isldr 14.

sárka, (-aða, -aðr), (rød)farve, s. hol-barkar ro, rødne sværdet, Hfr 3, 6; "þat er sarkat er roðit er" SnE II 493 med hensyn til dette ord; hvorvidt vokalen er lang eller kort, er iøvrigt ikke helt sikkert; rimet taler for det sidste (sark- : bark-), men vokalen kunde være forkortet.

sárklungr, m, 'sår-torn', sværd, Has 46.

sárla, adv, smærtefulåt, bittert, med sorg, sitja s. of e-m Gudr II 12, drukku s. saman, til smærte, sorg (for den talende), Guðr II 29, syngva s. at sverða þingi, synge bittert — således at der opstår smærte, ved sårene —, Tindr 1, 2. Jfr sárliga.

sárlaukr, m, 'sår-løg', sværd, Skúli 1, 2.

sárlax, m, 'sår-laks', sværd, s-a Sýr, valkyrje (kamp), Eg Lv 18.

sárleikr, m, smærte, sygdom, Mv II 12, Heil 16.

sárliga, adv, smærtefuldt, bittert (= sárla), meiða s. ESk 6, 40, grata s. Mv I 13, s. vafðr í sauri synda Katr 46 (her udtalt sálliga).

sárligr, adj, smærtefuld, bitter, s-t full Guðr II 21, s. dauði Gd 47, s-g sorg Merl I 39.

sárlinnr, m, 'sår-slange', sværd, Eskål Lv 2, Hfr Lv 13.

sárlogi, m, 'sår-lue', sværd, Hjålmp II 5.

sárlómr, m, 'sår-lom', ravn, s-s mgtuðr, kriger, Od 8.

sárlogr, m, 'sår-væske', urigtig v. 1. til sárlax.

sármeiddr, ad], hårdt såret, s-tt brjóst, i åndelig mening, Pét 6.

sármútari, m, 'sår-høg', örn, s. grár Hl 31 b; på grund af adj. grár, der ikke passer på ravnen, må her ornen være ment, på hvilken adj. meget bedre passer.

sárna, (-aða, -at), såre, brjóst s-at af synda pyrnum Gd 1.

sárorri, m, 'sår-urhane', ravn, pTref 2.

sárr, adj, 1) såret, s. tyggi, gramr Hfr

3,  24. 20, sukku s-ir niðr Hfr 3, 13, es

s-ir vgru Harkv 10, falla s-ir Hást 7, vilja séa e-n s-an Peg 24, s. á meiði Hamð 17, erum s-ir Am 60, sjúkir ok s-ir Ej 36, vinna e-n s-an GSúrs 31, sQrum, rettelse for sára, pTref 1, — öm (uden just at antyde et åbent sår), s. fótr Mhkv 16, s-ir lófar Anon (X) III C 4, s-ir sullir LU 77, s-ast mein Mhkv 10, s-ar undir Skúli 1, 3 (her betyder dog s-ar måske snarere 'frembragte ved våben'), bjúg ok sgr (tunga) LU 23. — 2) såret (åndelig talt), s. hugr Sigsk 60, mik s-a Sigsk 57, s-t hjarta Likn 18. — 3) bitter, smærtefuld, s. grátr Guðr I 20, LU 57, s-ar sútir LU 56, sór sorg Gudr I 24, så (harmr) s-astr Ghv 17, slíðrar ok s-ar hefnðir Ghv 5, s-ar atgøroir Hsv 139, s-ar seköir Gd 45, s-ar synðir LU 19, GdfS 25, s-ar bætr Sól 68, s<jr kvol Ólhv 1, spr iðran GdfS 3, s. dauði Gudr II 7, Has 27, LU 52. -sárt, adv, smærtefuldt, leika s. Am 49, leika s. viö e-n Eg Lv 30, Isldr 20, svíða s. LU 84, hryggja s. Gd 30, knýja s. Gd 19. — Jfr andar-, hoggu-, sekð-, vig-.

sárteinn, m, 'sdr-tén', sværd, s-s svip-njgrðungar, krigere, Hást 1, brigöir s-a, d. s., G S urs 3.

sártík, /, 'sår-tævehund', udskældende betegnelse, s-in rQg Vgls 14.

sárvarmr, adj, 'sår-varm', varm (som) fra et friskt sår, sárvQrm sóknbára Hl 33 b (ved rettelse for -vorðr).

sárviti, m, 'sår-bavn (lue)', sværd, s-a scekir, kriger, Leið 12.

sárvitr, f, 'sår-vætte(væse'n)', valkyrje, s. flugu Hhund I 54.

sárvæginn, adj, skånsom overfor 'sår', o: synder, om gud, Nik 1, 1.

sárvgndr, m, 'sår-vånd', sværd, G Dropl 5.

sárvgrðr, urigtig læsemåde, se sár-varmr.

sáryrði, n. pi, sårende, bitre, ord, sak-ask s-um Lok 5. 19.

sárþísl, f, 'sår-stang', sækir s-ar, kriger, Evids 5.

sátán, m, satan, Mv III 24.

Sátíri, n, ₌ Santíri, Cantyre, Sturl 5, 9.

sátlalauss, adj, uden forlig, fred, Anon (XIII) B 18.

sáttargjarn, adj, villig til forlig, fred-elskende, s. synda fellir, biskop Gudmund, EGils 1, 31.

sattargørS, /, forligs-istandbringelse, s. er ætluð tveim Mhkv 10.

sáttarof, n, forligsbrud, fredsbrud, Mark 1, 15.

sáttmál, n, forligs-betingelser, forlig, láta síga sáttmgl, om ægteskabs indgåelse, Sigsk 38.

sáttr, adj, forligt, forsonet, enig, sgtt munuð it snemr Sigsk 54, synir s-ir Anon (XI) Lv 12, s. við e-n Hsv 20, sitja s-ir saman, i fred og enighed, Vafpr 41, Fj 37, Jorns 40; s-ir saman Hhund II 21 kan næppe være rigtigt, meningen kræver det modsatte. — Jfr 6-.