så

484

sár

at því hvern Hfr 3, 15, þat es til kostar ef Hym 33, þat es mér harðast of (med acc.) Ghv 16; meget hyppig findes ingen sådan forbindelse mellem så-sætningen og den følgende, der tilföjes som selvstændig: þann gelk þér fjórða o. s. v. Gróg 9, Ggndul þat mælti o. s. v. Hák 10 (jfr Gerings Wðrterb. 850-51, 870—73). — 3) særlig brug: þeiri, absolut, underforstået for, í þeiri Mark 1, 12, Od 5, ór þeiri Qrv IX 23; því, derfor, Vell 12, Krm 14, Jorns 32, LU 17 o. s. v., Vafpr 31, Hhund II 4, Grip 20 o. s. v., med af, af því, deraf, ÉSk 6, 2, af den grund, Oddrgr 10, fyr pvi, af den grund (ikke desto mindre), Grip 41, pvi at (vistnok ofte sammentrukket til þvít, men iøvrigt ikke synderlig ofte brugt; især ikke i den ældre digtning), fordi, ti, Håvm 12, Vafpr 2, Lok 49. 64, Alv 4, Vol 28, Hhund II 30. 34, Grip 20 o. s. v., Ód 1, St 4, Hák 14, Korm Lv 51, Vell 4 o. s. v.; at kan være adskilt fra pvi Lok 45, Ghv 13, Ragn II 5; pvi es olðr bazt at, kun derved, således, er øllet godt, under den forudsætning er det bedst, Håvm 14; for at kan da stå þóat (þótt), né tiQggva því sverði þótt, ikke af den grund — fordi, Grott 6; pvi at eins, kun derved, Sigv 3, 19; med komparativ, pvi fyrr, desto för, Hhund II 21, því firr Gróg 13, pvi meira Korm Lv 17; þvígit (på lignende måde), þvígit lengra, ikke sd meget længere, Sigsk 60, þvígit skemri (þrima) Arn 5, 8, pvigit fieira Oddrgr 7, pvigit optar Drv (XI) 5; gen. pess, således, under sådanne forhold, Eskál Lv 1 (v. L), ÓTranon 4, Hharð 3; — med at og komparativ, þess átt at fleiri græti, så mange flere, Guðr II 10; i forvansket sammenhæng, Fj 22 (pess pær innar o. s. v.); — þat föjes undertiden i prosa til et adj i ntr eller adv for stærkere eftertryks skyld (litt pat o. s. v.), dette findes i harðhendit þat Bárðr; med den nægtende partikel patki med følgende at, ikke er det, s. d. (jfr peygi på sit sted).

sáa, (sæ, søra og, yngre, sáða, sáinn), så, udstrø, jofurr sær brattakr orð Yrsu burðar, fyrsten besår, pjóðA 3° 27, sáð es s. alda synir Alv 31; golli søri Akv 39, Ht 94, hilmir sáði hafglóð Rst 12, hveim eru bekkir baugum sánir Bdr 6; — upers. skúrum sær niðr, bygerne falder tæt som korn (i jorden), Ht 52.

Sabina, /, helgeninde, Mey 57.

Sábrínús, m, elv i England, Merl II 89.

sáð, n, sæd, pul IV ddd 1, Rauðsk, s. heitir með monnum Alv 31, mun s. koma, om ny slægt, Merl II 40, geta án s-i, om den menneskelige sæd, Pét 2, s. snaks Merl II 47, himneskt s. Likn 5; koma mun s. of síðir, i en forvansket sammenhæng, Svarfd 12; s. Sonar, digterdrikken, EU 1, jfr Meissner 427. Jfr fostr-.

sáðkorn, n, frø, frøkorn, pul IV ddd 2.

1.  Sága, /, gudinde, vistnok identisk med Frigg (egl - 'seerske', af samme rod som séa for sehwan), pul IV h 2, jfr yy 1, Óðinn ok S., på Søkkvabekk, Gri 7. — I kenninger, for kvinde: gulls S. Mey 52, siks elda S. Katr 35, linns eiða S. Katr

26,  sveigar S. Nj 24, síöernis (ved rett. mulig rettere dregils S. Reich. Ark. 46, 221.) S. Korm Lv 63, saums S. GSárs 28, Hfr Lv 24, — for valkyrje. kamp: folka S. Hrafn 2, dolga S. Vell 30, rifjunga S. Graf 6. Rorrn Lv 6 er saga forvansket, vistnok for sveiga. — Jfr hirði-, log-, sigli-, ol-.

2.   Saga, /, norsk(?) ø, pul IV bbb 2, nes S-u Hhund I 39.

sála, /, sjæl, Gd 20, sglur várar GdjS 34, sálna várra Mey 37, sálu prýði Mgr 44, sálna gætir Gd 61. Jfr sól.

sáld, n, vist mål, kar, sgld þriu mjaöar pry 24 (s. = 6 mælar; "sold er et gammelt mål på 12 kander", Söndmórs beskrivelse II 165).

sálfastrar GSúrs 9 bör læses som 2 ord.

sálubót, /, sjælebod, sjæls frelse, Hsv 118.

Sámendill, m, jætte, pul IV f 1.

sámleitr, adj, mørkladen, v. 1. til svart-leitr, om ðjnene, Arbj 8; om ulven, s. Járnsoxu faxi ESk 12, 8.

sámr, adj, mørkladen, við lit s-an E Gils 3, 10, om asken, svartar sámar Heið 37, en s-a SvivQr pdis 1, 2, s. seima særir Bergb 2. — Navn på en sagnperson, Ormsp IV 6.

Sámsey, /, Samsø, pul IV bbb 7, Ragn XI 2, Qrv IV 3, Lok 24.

Sáphíra, f, Ananias' hustru, Pét 33.

1.   sår, n, sår, hafa s. Qrv IV 2, sgr mœða Am 91, kunna sgr at séa Sigrdr 11, sjúga sgr Hhund I 36, sór á e-m Gudr I

27,  dreifa smyrsl i sgr LU 91, blóðugt s. Sigsk 32, dreyrug sgr LU 87; sgr tanna, sår ved tænderne, Mhkv 12, s. ₌ blóð, roöinn sgrum Háv 13; — sór andar Gml kan 1, 4, Has 54, Heilv 12, en iðri sór Mark 1, 28; svgr sgr, i en forvansket tekst, Ghv 11. — I kenninger, for blod: s-a dynbára pTref 3, s-a pollr Hl 22 b, — for sværd: s-a laukr Ólhelg 5, Heiðr 5, s-a linnr Bersi 1, 3, s-a flugdreki Krm 21, s-a ór pmáhl 6, s-a þorn Hróm 1, s-s log (jfr logrunnr) Sturl 5, 9, — for ravn: s-a gogl Anon (XI) Lv 8, s-a nagr pGisl 11, — for Tor: s-a reiði-Týr Haustl 20. — Jfr bana-, heila-, hgfuð-, megin-, saka-, síðu-.

2.   sår, m, stort kar, s. golfholkvis, hus-kar, sæng, sovested, Rdr 5. Anderledes K-Reich, i Z. f. deut. alt. 1928.

sárbeitr, adj, der bider således at der frembringes sår, s-tt sverð Hamð 8.

sárbœtr, /. pi, bod for sår, SnSt 4, 2.

sárdropi, m, 'sår-dråbe', blod, svefja s-a Hhund II 42.

sáreldr, m, 'sår-ild', sværd, s-a spor, sår, Eskål Lv 3, s-s viðr, kriger, Sigv 12, 20.