sam

480

sandr

samhyggjandi, m, 'sam-tœnkende', enig, s-jendr systur hefna, enige om at hævne deres søster, Ohv 5.

sami, m, hav, pul IV u 1.

samknuta Sigv 2, 10 synes sammen med sunnu at måtte udgöre en kenning (for 'mand', 'person'), sam-, stammen i samr, hav, dettes sunna, guld, dets kniita, mand, men kniita kendes kun i betydningen 'knokkel', der ikke godt passer her ('guldprydede arme'??); varianterne bringer tolkningen ikke videre. Jfr Hjelmquist: Samknúta, Lund 1913.

samkunda, /, sammenkomst, møde, forsamling, Am 1. 76 (drikkelag), Hsv 16 (v. L). 103, synedrietf?) Alpost 12. ■

Samland, n, Samland, — i kvindeken-ning: serkjar S. Anon (XII) C 33; den slags kenninger (jfr Serkland) er en digters öjebliksleg.

samlega, f, sammenliggen, sted, hvor noget ligger samlet, s. linns kindar, slangens leje, guld, Gunnl Lv 1.

samlikjandi, part, sammenlignende, Qdp 45.

sammœðri, adj, med fælles moder, brœðr s-a Hamð 24.

samna, safna, (-aða, -aðr), samle, s. her PI 33 (mn rimbestemt), s. Niflungum Akv 17 (sål. hds), s-ask bað til homlu Am 2, 9 (mn rimbestemt), s. skrgkvi, samle usandheder, sige usandheder, BjH 3 (mn rimbestemt), s. kostum, lægge sig efter, Hsv 13, s. íþróttum Hsv 122, s. gæzku Hsv 58-

samnafni, m, navnefælle, OTr 2, Sigv 3, 6.

samnagli, m, klinksdm(?), ialfald et 'söm' i et spyd eller sværd, pul IV l 12, s-a sigla, sværd, s-a siglur ríða (jfr slíðr-dúkaðr) pjóðA 3, 31. Jfr Falk, Waff 31.

1.   samr, adj, den samme, lig, at s-a hófi, på samme måde, Vgl 27, at sgmu hófi Hálfs VIII 12, s-s misseris, / det samme halvår, Qudr I 9, s-s dæmi, eksempel på det samme, det samme (foregik dér), Am 21, segja et s-a, (genfortælle det samme, Håvm 28, á samri stundu LU 9; maðr es moldu s., identisk med mulden, Sól 47; s-t, adv., vesa s-t, være, leve, sammen, Ski 7, sex vetr s-t, uafbrudt, Nkt 14, sex dœgr í s-t Qrv IX 51 (medens der Nkt 70 bör læses ok sex for i samt); et sama, adv, ligeledes, på samme vis, Håvm 76. 77, Vafpr 22. 23, Gri 15, Hyndl 27, HHj 29, Fáfn 4, Quðr II 18, Am 1. — Samr vas Hfr 3, 22, er vist fejl for så vas, da samr er meningsløst.

2.   samr, adj, egnet til, passende, s-ir þremir Ht 38, s-ir váss, skikkede til at udholde strabadser, Ht 72, — hyppig med infin., rede, s. lézk Atli at sina gerva (o: at gore arveøl), han erklærede, at han gærne vilde, Am 75, áðr som telisk at léa, för hun erklærer sig rede til, Fj 30, s. at fremja sik PI 47, seggr varð s. at piggja, viste sig villig til at modtage, SnSt 4, 2; — med á, s. á sáttir Jóms, 24,

—   værdig, síz emk s. at rœða Líkn 47.

—  Jfr almþing-, ár-, brek-, dylgju-, eir-, eirar-, fleinþinga-, frið-, hald-, hefni-, hjalm-, hljóð-, hlýði-, iðju-, kapp-, kost-, kynmála-, last-, líkn-, mein-, miskunn-, o-, rausn-, rausnar-, róg-, rómu-, skjól-, skrokmála-, skyn-, starf-, sumbl-, tál-, tir-, vás-, veg-, vinn-, þrek-, gfund-, ørof-.

samráði, m, som handler efter fælles råd med en anden, enig, peir Sgrli ok Hamðir urðu barðir s-a, efter fælles aftale, i fællesskab, Rdr 5.

samskinandi, part, skinnende sammen (samlet), om treenigheden, LU 37.

Samson, m, Samson, Od 37.

samtengja, (-ða, -ðr), forbinde, forene, hér s-öuz menn ok englar LU 34.

samtog, n, dragen mod hinanden, s. sverða, at s-i sverða, hvor sværd drages mod hinanden, i kamp, Eg Lv 39, Krm 23, Ormsp IV 8.

samtýnis, adv, i samme tun, gård, hus, sit ja s. Am 88.

samvist, /, væren sammen med, samliv, saurgask af s-u e-s PI 19.

samvizka, /, samvittighed, s-u bygð, bryst, LU 84, jfr Meissner 136.

samþykð, /, enighed, SnE II 234 (om enighed i at göre ondt, synde).

1.  sampykki, f, (-jar), enighed, s-jar søkkvir, guld, Ht 43 (jfr rógmalmr), s. gerir sanna elsku Hsv 49 (her snarest ntr.).

2.  samþykki, n, s. s. foreg., vátta hótt s. SnE II 236.

sandauðigr, adj, rig på sand, s-t land, sandrig jord (om en gård med tilliggende), ÁmArn 5.

Sandey, /, en af Hebriderne (Sanda), Bkrepp 7, GrHj 3.

sandheimr, m, 'sand-verden', havet, sól s-s, guld, dets sløngvir, (gavmild) mand, pormúl 3.

sandhiminn, m, 'sand-himmel', havet, kenni-Valr s-s, skib, pórh 2.

sandhverfa, /, slags fisk (pighvar, Nord-gaard), pul IV x 3.

sandkorn, n, 'sands-korn', máttit s. standa fyr sgttum, kan betyde: 'ikke det mindste sandskorn kunde hindre', men udtrykket er tvetydigt, idet s. her er brugt identisk med hallr 'lille sten', og dette igen med mandsnavnet Hallr, Anon (XII) B 14.

sandlægja, f, slags hval, pul IV y 2.

sandmen, n, 'sand-ring', havet (v. 1. til landmen, s. d.), s-s býr, kystbygd, Gldr 8.

sandr, m, 1) sand, at s-i (havets bund) Rdr 16, hafa sand i munni, om de faldne og druknede, pSær 2, 4, vasa s. né sær Vsp 3, s-a land, havet, Edåd 2, s-a grunnr, havets bund, pjódA 1, 16, vinda síma ór s-i, sno reb af sand, om noget umuligt, Hárb 18, ausinn s-i, begravet, Oddi 5, huliðr s-i ESk u, 25, jfr s-i orpin sæing Sól 49, men upersonl., s-i jós of stol, sandet føg, røg, Sturl 3, 13, kasta s-i i augu e-m, kaste sand i ens ojne (jfr