salr

479

sam

bolig, jfr Vsp 37, Suttungs s-ir Hávm 104, s. bjartr peira Sokmimis Yt 2, — om dværges hjem, s. ór golli Sindra ættar Vsp 37, — om Hels og Nåstrands sale, s-ir Heljar Vsp 43, s. (á Nástrond) Vsp 38; — om gravhöj, s. Angantýs ausinn moldu Herv I 2. — / kenninger, for klippehule: s. nautnu Oretiis 44, s. fjalla Grettis 32 (her måske bjærgegn i alm.), — for himlen: glyggs s. ESk 1, 4, solar s. Nik I, 3, sólborgar s. pstf 1, 5, s. fjalla Hallv 8, Qunnl Lv 8, Leid l, Has 30, heiða s. ESk 6, 7, mána s. Hhund I 3, roðla s. Leid 33, hrannvala fannar brautar s.° Refr 2, 3, — for bryst: s. hjarta Likn 4, Krm 27, Nikdr 2, s. pindar Anon (XII) C 36 — for knokkel: s. mergjar Jorns 31, mergjar s-ir Mfl (XII) 1. — Om jorden i alm. betragtet som én bolig, s-ar steinar Vsp 4 (jordbundens stene), s-s dreyri, elv, dennes heimr, en dal, GSúrs 36. Jfr djúpr s., om himlen, i dværgenes sprog, Alv 12. — Urigtig er v. 1. salr for sær Vsp 20. Jfr M. Olsen Ættegaard 33. — Jfr auð-, berg-, bjór-, dæmi-, døkk-, fen-, fold-, gnap-, heim-, hregg-, h(J-, regn-, Skirings-, vestr-, prungin-.

salt, n, salt, men kun i betydn. 'det salte hav', havet, pul IV u 1, grcent s., om Østersøen, Sigv 3, 21, austr i s., d. s., Ótt 2, 4, fyr vestan s., ESk 7, 9, suðr hjá s-i Ragn XI 2, skera s. Am 3, 2. salt et eystra, Østersøen, Am 2, 4. Jfr Qrik-.

salta, (-aða, -aðr), salte, fúna alt nema s-i, medmindre man salter det, Grettis 52.

saltari, m, psalter, salmer, (syngva) s-a lv 45. 46.

saltattr, adj, (attr af et ja), ført over havet, om skibet (men ved rettelse), porm 1, 6.

saltkarl, m, saltkarl, saltbrænder, Erp II 3.

saltr, adj, salt, s. ægir pjóðA 4, 8, Starl 3, 12, sglt slóð birtinga, d. s., Ragn XI 1, s. svalteigr HSt 2, 2, s. kjalar stigr Ht 76.

saltunna, /, 'saltønde', Hóars salr, Valhal, dens tunna 'tønde', Son eller Bodn, dens hrannir, skjaldedrikken, digtet, Ht 31.

salvaniðr, adj, 'vant til (at besøge) sal', arin-Synjar salr, jættekvindens bolig, 'den som er vant til besøg dér', jætte, dennes bauti, banemand, Tor, pdr 19, jfr arinbauti.

salvgrðr, m, 'salvogter', grundar sal-(himlens)v., 'bevogter', gud, ESk 6, 19, Leid 6.

salvgrðuðr, m, s. s. foreg, (af varöa), Dúrnis niðja (dværges) sal-, stenens, v., dværg, Yt 2.

salþak, n, 'sal-tag', 'jordens tag' (salr = jord), himlen, til s-s pdr 7.

salþjóð, /, 'sal-folk', hjemmets folk (jfr saldrótt), segiða s-um Vol 22.

sama, (-ða, -it), somme sig, passe (undertiden findes sóma som v. L), s. ælig mér klæði Ragn II 5, pat kveða sglu s. Sól 26, betr s-ir bolr SnE II 202, pér s-ir

bæði vel (verbet i sing., fordi det står foran subjektet) Hhund I 56; hyppig med infin. (med eller uden at), skmira fcera Eyv Lv 2, mér (pér) s-ir pórh 1, pstf 2, 2, Jorns 4, Gudr II 27, Helr 1, s-ir okr Hrafn 2, Sigsk 17, oss s-ir ESk 6, 10, s-ir lýðum trú pýðask Leið 21, uden dativ, s-ir telja Jorns 6.

saman, adv, sammen, samlet, priar nætr s. Rp 6. 20. 33, fimm nætr s. Rorm Lv 41, dægr mart s., Sigsk 2, einn s., kun én, alene, liggja einn s. Eg Lv 46, einum pykkir daufligt s. Mhkv 5, fara einn s. Hávm 47, ganga einn s. Eåfn 2, fóru fimm s. Am 30, eiga ætt s., have fælles æt, Eåfn 13, mær ok mQgr s. Vafpr 33, brullaup drukkin s., i fællesskab, Grip 43, byggva s., bo, leve, sammen, om ægtefolk, Ski 20, Rp 40, slita ævi, aldri s. Fj 50, Helr 14, drekka s., samlet, Lok 45, Gudr II 29, dæma s., sammen med hinanden, i fællesskab, Hhund II 21, e-m es sýst s. Harkv 21, vita s., i fællesskab, Hdvm 98, mælask s., tale med hinanden, Vafpr 19, sitja sáttir s. Vafpr 41, Fj 37, jfr Jorns 40, sitja s., om elskende (evfe-mistisk), Vol 40. 41 (jfr ÓTryggv 1853 s. 50), vesa s., være samlet, Ski 5, Gudr II 23, fara s., færdes sammen, med hinanden, Sigv 12, 7, HHj 27, herr fundinn s. Jorns 18, Bersi 1, 2, — med verber, der betegner bevægelse, bera skrijk s., samle, Hhund I 37, upers., bar sókn s., kampen førtes sammen, de kæmpende mødtes, Hhund II 10, blanda blóði s-, som fostbrødre, Lok 9, som kæmpende, Eåfn 14, leggja s. randir Vell 29, etja s. Mhkv 22, fara s., fare sammen, ryste, Hym 24, ganga s. í lúðr (s. d.), Gróg 11, koma s., mødes, Hhund I 28. 53, Eåfn 24, fœra orð s. Mhkv 1, teljask s., samle sig, Akv 34, -- andre udtryk, kaupa s. slå en handel af med hinanden, HHj 3, Sigv 5, 4, lúta á laun s., böje sig mod hinanden, om to elskende, Sigsk 58, vigja s. pry 30, koma s., samles i ét ophav, om slægter, Vafpr 31, setja s., her er vist underforstået sakar, forlige, ordne, Sigrdr 12, lúka s., omslutte, Sigv 10, 5.

samangeypnandi, -gaupn-, part, samlende i sin hånd (gaupn), s. sina skepnu, om gud, LU 28.

samband, n, forening, friðar s. LU 40, s. synda, syndig forbindelse, Vitn 18.

samdægris, adv, på samme dag, straks, ESk 6, 20.

sameiginn, adj, fælles, i fælles besiddelse, gera sameignar sínar kvánir (hds urigt. sinnar kvánar) Merl I 49.

samfast, adv, uafbrudt, Nkt 45. 60.

samheldr, adj, 'som kan holdes sammen med noget', som kan måle sig med, s. ok jafn feðr, om Rristus, GdfS 65.

samhlaupi, adj, løbende sammen, ulfar gera svin s-a SnSt 4, 5.

samhugi, adj, enig, verða s-a viö e-n Hsv 20.