rpk

476

rgst

den deri indeholdte årsagssammenhæng, kunde ordet få betydn. 'årsag, grund, ophav', og lign.), fyr þjóöa r., Hávm 145, för menneskenes historie, vita 9II tiva r., kende gudernes hele historie, alle deres forhold, Vafpr 38. 42, mæla of ragna r. Vafpr 55, vita oli r. fira Alv 9 o. s. v., forn r., fortidsbegivenheder, Lok 25. — 2) særlig om gudernes sidste skæbne, den sidste akt i deres og verdens liv, Vsp 44 (rQmm) o. s. v., Hhund II 40, Am 22 (r. ragna), jfr i aldar r., ved verdens undergang, Vafpr 39, ragna r. rjúfendr (s. d.) Bdr 14. — 3) segja r. frá dróttins degi, fortælle om herrens 4_%ag, dens ejendommeligheder og betydning, Leið 5, segja þessi r., fortælle disse begivenheder, PI 2, stór veröa r., der sker store begivenheder, Merl II 31, séa þessi r. þrennar aldir, disse mærkelige ting, Merl II 78, ráða morg r. fyrir, forudsige mange mærkelige ting, Merl I 2.

RQkkvi, m, søkonge, pul III 1, IV a 4, R-a rein, havet, Ht 73, R-a mið, d. s., Bjhit 2, 3, R-a rann, skjold, pKolb 3, 11; R-a stóö, skib, Arbj 24.

roksemð, f, begrundelse, skýra gøroir góðri r., begrunde sine handlinger godt, Gdfi 32.

rokstóll, m, stol hvor den siddende giver sin begrundelse af en sag, dommersæde, ganga á r-a Vsp 6. 9. 23. 25.

Rokstr, /, (-rar), norsk 0, (₌ Rekster på Hordland)?, pul IV bbb 7.

rokstæltr, ad], stærk ved sin begrundelse, indre sandsynlighed, r-t spó Merl 11 20.

rond, /, {pi. -ar Hfl 7, ellers -ir, men uden at de enkelte steder kan kontrolleres, også rendr), 1) rand, kant, især randen på et skjold, der hyppig var malet med særlige farver (jfr SnE I 420: á fornum skjoldum var titt at skrifa rond þá er baugr var kallaðr) eller guldbelagt, at skjaldar r., hvorpå ed skulde aflægges, Vpl 33, r. vas ór golli (næppe —. skjold, her) Hhund I 33, r-ir snurtusk, rørte ved hinanden, dækkede hinanden, Helr 9. — / kenringer for skjold: r-a iss Haustl 17, r-ar botn Rdr 7, r-ar holmr Haustl 18, r-ar himinn Hák 8, Hfr 3, 7. — 2) denne malede ring har været så fremtrædende, at ordet gik over til — alene — at betyde 'skjold' (ordet findes mærkeligt nok ikke i pul, der har randi, s. d), steind r. útt 2, 12, rauðar r-ir Am 2, 5, Jorns 17, Gudr II 15, roðnar r-ir Harkv 5, bláar r-ar Hfl 7, svartar r-ir Hl 16 a, (bera) blóðgar r-ir Harkv 21, bundnar r-ir Akv

li, r. trasi vio r. Hhund 1 17, ilr r. furask Ht 4, hœfa r. með brandi Eg Lv 30, kljúfa r. HolmgB 2, Sigv 2, 7, varða r-u ÓU 2, 6, ver ja r-u Mberf 3, fasti rauð flesta r. Sturl 3, 14, bera r-ir i bý Qldr 8, bera r-ir í byggðir Am 2, S, bera r-ir á Sandey Bkrepp 7, bera r-ir á skip Od 4, bera r-ir frá sæ Vell 31, bera r. framm ESk 6, 53, leggja saman r-ir, begynde

kampen, Korm Lv 35, Evids 4, Vell 29, Jorns 22, Am 3, 12, Skåldh 2, ljósta saman r-um, d. s., Skåldh 4, rjóða r., randir Hhard l, pfagr 7, heyja rendr i dreyra Krm 9, standa und breiðar r-ir porv 2, gala und r-ir, om et slags krigs-hyl (til at forskrække fjenden), Håvm 156; lgnd farin r-u Lids 1, reisa r. við e-m, stille sig til modstand imod en, Mark 1, 32, Sturl 6, 10, Merl I 37; hafa r., r-ir fyr landi, skjoldforsynede (krigs)-skibe (til landeværn), pfagr 3, Ótt 3, 1, gerða lond r-u pKolb 3, 2, luka r-u of rekka kindirMark 1, 17 jfr 24, brjóta lond und e-n r-u, ved krig, III 4; und r-u, med skjold for sig, Anon (XII) B 3. — I ken-ninger, for kriger: r-a Freyr HolmgB 2, r-ar runnar Isldr 1, r-a reynir Anon (X) digt om Guðleifr, r-a reynendr Jorns 17, r-a rjóðandi Korm Lv 53, r-a týnir Sturl 6, 8, — for kamp: r-ar glaumr Ólhelg 5, r-ar jara, kamp(?) pjsk Lv 4, jfr Meissner 163, r-a rodd Gldr 4, r-a rymr pGisl 3, Hhund I °17, r-a drifa Rst 17, r-a þryma Jóms 45, r-a(r) regn Krm 15, pmåhl 12, r-a mót Vell 23, x-a. andvaka, egl. skjoldenes vågne tilstand, o: hæftige bevægelse, Obreid 2, r-ar belkir. skjoldets love, billedet ifølge sammenhængen (jfr bolkr), Hfr 3, 8, — for sværd: r-ar Unni Korm Lv 59, r-a får pGisl 6, r-a viti pjsk Lv 2, r-ar hót Grett 2, 6, r-ar log G Sur s 15, r-ar måniEg Lv 30, Krm 6, r-a blik Hhard 12, r-a reyrr Arn 2, 14, i-ar laukr Vell 9, r-a iss ESk 11, 9, — r-a gárðr, skjoldgærde , skjolde, porf 2. Urigtigt er rQndum, v. L, Harkv 19. Jfr Falk, Waff 131 f. — 3) jord, pul IV æ 1. — Jfr goll-, holm-.

^rQⁿg> 1, (pi rengr), spante, pul IV z 8, ristin r. Hhard 16; bifask rengr i rostum Kali, r-um studdr, om skibet, Leid 16; marr ranga, skib, Anon (X) II B 9.

rgskliga, adv, rask, kækt, pjóöA 1, 11, r-ast Gestr 2, riss r. Hjålmp IV 12. — Jfr jafn-.

roskligr, ad], rask, kæk, omtr. ₌ rgskr, r-ra es Nj 19, r. vingull Vpls 2.

rgskr, ad], rask, kæk, Am 54. 90, r. munk þér reynask Am 60, rammr ok r., om Rig-Heimdal, Rp 1, r. visi Steinn 3, 4, roskvari maðr lv 44, Isldr 17, enn r-vi askr alms Isldr 3, r-vir menn gefa Qrnum brgð Mhkv 23, oðlingr skyldi einkar r. Mhkv 5, r-vir þegnar Refr 2, 1, r. byskup Gd 24, rosk hirö Sturl 4, 14, r. frið-kennandi, Kristus, Leid 27; — r. aldr, hoj alder, Gdfi 13. — Jfr jafn-.

Roskva, /, Tjalfes søster, Tors tjæner-

inae, Vrosku orooir (således mei bevaret v i forlyd), Tjalve, pdr 21; tvinna R., kvinde, EGils 3, 1.

roskvask, (-aðisk), blive moden, voksen, ef r. næði St 11.

1. rost, f, mål for vejlængde (ubestemt), hundrað r-a es (Vígríðr) á hverjan veg Vafpr 18, ketill r-ar djupr Hym 5, átta r-um fyr jorö neðan pry 8, níu r-um