rýn

474

rœki

måske bet. rýnendr her det s. s. rúnar, fortrolige venner. — 2) samtale fortrolig, r. ok rœða Rp 11; — om sejlene, r. við stag, om gnidningslyden, snakke med tovet, pjóðA 1, 4. — 3) stirre på noget, som man har vanskeligt ved at se (jfr nutidsisl.: r. í eitthvað), víf, er hlaut at r., som det måtte anstrænge sit syn for at se, Gdf] 61.

rýnni, /, runeforskning, runekendskab, kundskab i alm., (af rýninn), r-is reið, hoved, St 19.

rýra,. (-ða, -ðr), forringe, forminske, lið varð rýrt (kunde også henføres til rýrr), Arn 6, 1, r-andi kafs fýris (guldets), (gavmild) mand, EGils 1, 21.

rýrð, f, forringelse, forminskelse, r. aldrs, død, Anon (XIII) B 26.

rýrir, m, 1) forringer, forminsker, uddeler, i kenninger for mænd: r. men ja Bárð 2, r. hodda Hbreiðm, r. brimlogs Arn 3, 2, r. Rínfúra Sturl 6, 1, r. år elda Nj 28, r. mundjokuls Hfr 3, 23 (v. 1. stýrir). — 2) ødelægger, i kenninger for krigere: r. malma Jorns 1, r. randa roðuls Llkn 6, r. fieina GSvert 3, r. randa porm 2, 7, r. randgarðs Mark 1, 26, r. randa reyrar setrs Arn 2, 14; — r. Vinða, om en dansk konge, Mark 1, 5, r. þjófa aldar Sigv 3, 20. - Jfr SM/b-, blik-, flein-, kjól-, malm-, men-, sók-, sókn-, sól-, vél-, vin-, ætt-, æski-.

rýrr, adj, ringe, kommende til kort, om mandefald, sveit varð rýr ESk 10, 2 (jfr rýra). Jfr Ó-.

rýta, (-tta, -tt), grynte, r-anda svin Håvm 85.

rýtr se rjóta.

ræða, adj. f, brunstig, runa systir r-a SnE II 216 (af ráði, galt).

Ræfill, m, søkonge, pul IV a 4. — / kenninger, for skib: R-s hestr Reg 16, R-s vakr Rv 31, — for sø: R-s fold ESk 11, 10 (jfr foldvigg).

ræfr, n, tag (jfr ráf, hvortil det findes som v. L), r. ok næfrar þola nauð pjóðA 4, 2, snara gggnum r., op igennem taget, Gd 13. — I kenninger, for skjold: Róða r. ESk 11, 2, Gunnar r. Hást 4; — for himmel: landa r. Has 43, hreinvers r. Sturl 4, 31; — for is: Ránar r., Ránar ræfrs = íss, íss-firðingar ₌ fsfirðingar, GOdds 7. Jfr dag-, fagra-, gunn-, vågn-, vall-, vind-.

ræfrhvass, adj, med skarpt, tilspidset, tag, om hovedet på legemet (jfr rann), Grettis 6.

ræfrviti, m, 'tag-ild', r. Reifnis, Reifnis tag(skjold)-Ud, sværd, Skúli 1, 4.

rægagarr se hrægagarr.

rækja, (-ða, -ðr), fordrive, vrage, r. lgstu Ormr 1, 5, r. losta Heil 5, r. skvaldr Máni 2.

rækr, adj, som bor fordrives, jages ud, bondum r. í landi Har-níð. ■— Jfr fjol-, heipt-, hlyrn-, tir-.

rækyndill se hrækyndill.

ræna, (-ta, -tr), rane, plyndre, berøve, r. klaustr Gd 42, buendr (eru) ræntir Eir; med. acc. pers. og dat. rei, r. e-n logum pmáhl 17, r. rétt Gd 40, r. e-n miklu St 10, r. féi ok f jgrvi Sól 1, r. aldri Bdr 8. 9, r. lifi Jorns 12, Krm 17, r. fjgrvi Nkt 17, r. sigri Jok 1, Ghv 17, r. griðum Jóms 19, r. flaumi Jorns 6, r. e-n hondum Gautr II 24, men r. af e-um knorr ok aura Bjhit 2, 9.

Ræningr, m, lokalitet i Sverrig (på Tosterø, se Arkiv XV, 112, Hellquist, Sv Ortsnamn s. 116 f.), Yt 27.

Rær, m, søkonge, pul IV a 3, Ræs reið, skib, dets máni, skjold, Rdr 7. 12.

ræsa, (-ta, -tr), 1) sætte i bevægelse (rós), r. hræs þjóðár hjorvi, sætte blodet i bevægelse ved sværdet, volde mandefald, Ht 7, ræstr rægagarr, sat i bevægelse, om sværdet, Krm 6; ræstir jofrar, fyrster, der havde sat sig i bevægelse (til kamp), Ólhv 2, 10. — 2) udbrede, r. e-t gjgldum Hrauðnis, udbrede noget i digt, Tindr 1, 5.

ræsir, m, 1) bevæger, som sætter noget i bevægelse, fart (nom. ag. til ræsa), oprindelig med gen. obj., r. rógs, som afstedkommer, volder, fjendskab, Odin, Eg Lv 15 (jfr veig), rógeisu r., kriger, Sindr 8, Glúmr 1, 2, r. brodda ferðar Hallv 5. — 2) uden gen., konge i alm, fyrste, pul IV hh 3, Reg 14, Hhund I 17, Hák 15, Sigv 1, 5. 10, 10. 12, 4, Rst 16. 28, Gldr 5 o. s. v., v. enn reginkungi Hamð 25, r-is rekkar Eskål 2, 1, HHj 18; r. Sygna, norsk konge, Hfr Lv 10. — I kenninger for gud: r. lopts Gdf) 1, r. regnhallar Has 28, r. roðuls bus Has 59, r. rgöla býs Llkn 19, r. roöla skrins Ratr 39, r. rgðuls EGils 1, 11.

1.  rœða, /, tale, líðr hver r., får ende, Am 20, pessi r. Hyndl 45; fortælling, slyngva r-u i brag, ved sin fortælling bevirke, at den indsættes (som afsnit) i et digt, ESk 6, 45. Jfr hugaz-.

2.  ræSa, (-dda, -tt), tale, roskr tók at r. Am 54. 90, ræddu ok rýndu Rþ 11, r. hugat mål HolmgB 7, r. við e-n Harkv 1 (v. 1. til dœmði), Vgl 39, Guðr II 5, r. of e-t Hamð 19, Rorm Lv 12, Mhkv 15, PI 52, LU 38; rœdda ek lítt við reglur Eddu ráöin min, jeg har ikke rådspurgt Eddas regler med hensyn til min plan, Gdfi 2.

rœði, n, åre, rétt r. pjóðA 4, 20, skafit r. pór, veifa r. Hym 25, r. skjalfa Ht 75; tolu r., talens åre, tungen, Ht 81, benja r., sværd, Hl 33 b.

roeðinn, adj, snaksom, Ólhelg 5.

rœgja, (-ða, -ðr), bagvaske, skælde ud, LU. 49, E Gils 2_t 1; r. goð ok guma Lok 55.

rœkð, /, pleje, omhu, launa r-um Gisl 1, 7, r. ok elska Hsv 50. Jfr dróttin-, of-.

rœkðarmgl, n. pi. venlige, omhu visende ord, Mberf 5.

rækilundr, m, 'plejende træ', randar lauks r., kriger, Vell 9, r. randfárs, d. s., Hfr 1, 1.