rúfr

473

rýn

rúfr, m, loddenhed (formen er sikret ved rimet rúf : húf), reikar r., hårene (idet r. bruges synonymt med strå, stængel og lign.), GSúrs 28. Jfr Falk, Ark. XXXIX 72.

rúghleifr, m, 'rug-brød', r-a skerðir, ironisk kenning, SnH 2, 1.

rugr, m, rug, pul IV ddd 1, pKolb Lv 4. Jfr val-.

ruinn, Fj 26, er meningsløst; det er blevet rettet til rúimm, rýninn, men fejlen stikker vist dybere.

1.  Rum, n, Rom, se Róm.

2.  rum, n, rum, særskilt plads, taka r. þrjú Merl II 85. brott ór r-i Merl II 15, betra es r. an ilt of gengi, tomt rum, Anon (X) II B 9, varöa r., indtage sin plads (med hæder), porv 2; — om rum i et skib, þrong r. Ht 21, í fjórum r-um Njáll; — plads i alm., Rata munn létum r-s fáa Hávm 106, gefa r. Hæng IV 1, halda r-i, forblive på sit sted, Am 62. — Jfr mål-, stafn-.

rúmbrugðinn, ad\, overordenlig rummelig, stor, r. hverr Hym 5.

rúmbyggvir, m, 'rum-bo', (ved rettelse af rvNkyqva), áss hauðrs (fjældets) rúm, klippehule, dens 'beboer', jætte, pdr 8. \

rúmr, adj, rummelig, lát hlið mér rúm, åbn porten for mig, Fj 43. Jfr jafn-.

Rúmsborg, /, Rom, PI 15.

Rúmverjar, m. pi, Romere, Merl II 26.

run, f, mest i pi. rúnar, 1) rune, runetegn, bogstav, rístum r. á horni (kollektivt?) Eg Lv 3, r-ar reginkunnar Håvm 78, blóðgar r-ar Sól 61, bækr ok r-ar (her vel alm. bogstavtegn) Hsv 12, við bglvi r-ar Håvm 137, kunna skil r-a Am 9, kunna r-ar Rp 43, kenna r-ar Grip 17, Rp 36, deila r-ar við e-n, kappes med en i runekundskab, Rp 45, dætna of r-ar Håvm 111, rista r-ar, fáa í r-um Håvm 157, Am 4. 11, Eg Lv 38, Sol 79, finna r-ar ok ráðna stafi Håvm 142, nema upp r-ar Håvm 139, týna r-um Rv 1. — 2) runer, visdom, lönlig visdom, jgtna r-ar ok allra goöa Vafpr 42. 43, fornar r-ar Fimbul-Týs Vsp 60. — 3) fortrolig, lönlig samtale, heita at r-um Sigsk 14. 44, Ghv 12, hniga at r-um Guðr III 4, vekja at vifs r-um Bjark 2; sannar r-ar, sande ord, Qrv IX 4. Jfr aldr-, bjarg-, bók-, brim-, gaman-, Goð-, Heið-, hug-, lim-, mål-, megin-, sak-, sig-, Ulf-, val-, Varð-, ævin-, ol-.

rúna, /, fortrolig veninde, hustru (jfr SnE II 612), r. Mims vinar (Odins), jorden, Ht 3, r. Kolbeins Gd 18. Jfr eyra-.

rúni, m, samtaleven, fortrolig ven, pul IV j 6 (jfr SnE I 458), rekka r., fyrste, Ótt 2, 8, Sif jar r., Tor, EVald 1, grams r., (Hakon) jarl, Hfr 1, 7, pórs r., Loke, Haustl 8, — trjónu trolls r., Tor (således kunde Tor kaldes, fordi hammeren omskrives som 'trold'), Haustl 17, jfr Meiss-ner 426, vagna r., Odin, St 22. — Jfr of-.

Rúnolfr, m, Islænder (12. årh.), Leid 43.

Rútenei, m. pi, Rutenere, Merl I 12.

ryðfjón, n, 'rust-had', bryne, r-ar beðr, sværdet, Anon (X) digt om Gudleifr.

ryðja, (rudda, ruddr), 1) rydde, rydde-liggöre, r. Valholl fyr (til modtagelse af) vegnu folki Eirm 1, r. heimstoð, forlade verden (göre den tom), Vsp 56; áðr Ormr ryddisk Nkt 25 (= hryðisk), r. Skotland brandi, hærge, Rst 6 (v. L); — land ruddisk, rensedes (idet oprørerne blev udryddede), Ht 64. — 2) ryddeliggöre, bane vej, skaffe (sig) plads, r. sér til landa, skaffe sig land, Arn 2, 8, VGl 8, e-t ryör til dýrðar, baner vej til berømmelse, skaffer ry, Sigv 11, 8; — medium 'tumle sig', r-jask broddi, kæmpe voldsomt med, Skátdh 3, med umb, r-jask umb með oddi Hharð 6; ry&jendr, abs., Eviðs 3. — 3) støde til, støde bort, r. sorg ór Kolb 2, 9, r. brott pyrni Pet 6, r. bgrum, kaste bølgerne tilbage, om skibet, GSvert 6.

ryðmeldr se rauðmeldr.

rySr, m, rust, r-s hælibol, hen, Haustl 20.

rySskglm, /, 'rust-sværd', rustent sværd, Korm Lv 53.

Rygjar, Rygir, m. pi, beboerne af Roga-land, bað R-ja Arn 3, 12, fylgöu Rygir Gisl 1, 2; vallátr-Lista (fjældets) R., jætter, pdr 20. Jfr Holm-.

rymfjoll HSn 2, 2 er urigtig v. 1. for rymvoll.

rymgœðir, m, 'larm-forøger', valslongu brikar (skjoldets) rýmr. kamp, dens gœðir, kriger, Sturl 2, 3, randar r., d. s., GSvert 8.

rymleið, f, 'brusende vej', Rakna r., havet, Eyv Lv 2.

rymr, m, (-s), 1) dumpt brag, r. varð í her Gisl 1, 6, r. var i ranni Herv V 6. — / kenninger for kamp: r. randeids Has 43, r. randa Hhund I 17, Eviðs 5, pGísl 3, r. rítar ESk 10, 2, r. vigskys Hfr 3, 7, r. reiddra øxa Gldr 7. — 2) navn på Tor, pul IV d.

rymskyndir, m, 'brag-fremskynder', randa r., kriger, SnH 2, 3.

rymvgllr, m, 'brusende mark', reyðar r., havet, HSn 2, 2.

ryskja, (-ða, -ðr), borttage, ødelægge, mjok hefr Rgn ryskt of mik, i hoj grad har Ran hærget omkring mig, St 7; ordets betydning er ikke helt sikker; med. r-jask er kendt og betyder 'at slås, brydes'; i St l. c. skulde man derefter have væntet ryskðan mik.

rytmeiSis se rauðmeldr.

rytr, /, tærne (søfugl), pul IV xx 6.

Rýgjardalr, m, fingeret navn, Sol 22.

rýgr, /, (-gjar), 1) mægtig kvinde, pul III 2 a, IV i, aldin r. pvíðf, r. vas alin at rógi, om Helga, Gunnl Lv 12, r. kvazk inni eiga Sigv 3, 5; i en gåde, om kvanner, Heiðr 10; rýgjar blóð Sól 59. — 2) jættekvinde, pul IV c 5.

rýma, (-öa, -ðr), göre rummelig, skaffe plads, r. ut reitu rikis, udvide, SnE II 202.

rýna, (-da, -t), 1) tyde runer, tyde, forske i alm., rýnendr né ráðendr Akv 9, eller