róg

472

Rúð

róggrr, adj, 'kamp-rask', rask i (til) kamp, r. rjóðandi hneitis eggja Am 3, 1.

Róm, Rum, n, Rom, til R-s Sigv 13, 25, Mark 1, 10. 12, út frá R-i Mark 1, 12; R-s konungr, Kristus, EU 3, R-s vegr Sigv 10, 10, R-s gata, vejen til Rom, tv 2; R-s holl, Rom selv, Skapti.

róma, /,_1). larm, stöj. — 2) kamp, pul IV k 1, r. varð í eyju HáTo, at r-u, i kampen, Drv (XI) 6, Ingj 1, 2, i. r-u Rst 3, Grettis 47, frá r-u Hák 15, r-u væni, forvæntning om kamp, Harkv 17, vgn erum r-u Hhund I 25, búinn r-u Sturl 4, 2, knýja r-u TorfE 1, vinna r-u Ótt 3, 10, volundr r-u, Odin, SnSt 4, 4, r-u Hgarr, kriger, Vell 35, r-u stýrir, kriger, Sturl 4, 18, r-u valdr, d. s., Hl 16 a, r-u linnr, sværd, Has 2 (jfr ramglygg).

Rómaveldi, n, 'Roms rige', Italien, Ragn VIII 2.

Rómfor, /, Roma-rejse, hefja R. Nkt 27.

rómr, m, stemme, tale, r. JQtna, guld, Katr 40. 50. — Jfr alþýðu-, orð-.

Róms-for, /, ₌ Rómfor, s. d., Sigv 12, 27.

rómsæll, adj, berömt, lovprist, r. ræsir SnE II 212.

rómusamr, adj, fuld af ufred, kamp, hljóta r-t ór dómi, få et sådant doms-resultat, at man kan vænte ufred og kamp, pmåhl 16.

rómold, /, synes at være identisk med styrjold, ufred, ufredstid; åer findes gen. r-u einnar Bglv 7, som, hvis den ikke forudsætter rómalda i nom, er uregelmæssig.

róni, m, hest (hingst?), pul IV rr 4; jfr no. rone 'orne³.

rós, f, rose, r. en rauða Gd 68, sem r. hjá klungrum Gd 6.

rósa, /, d. s., —. lat. rosa, roðnust r. LU 25, rjóð r., Maria, Mdr 19.

rósablóm, n, rosenblomst, Gd 73.

rósta, /, 1) ufred, strid, geira r., kamp, Nj 16. — 2) kamp, við r-u Gisl 1, 6, gera r-u Eg Lv 7, r. varð Rdr 3, syngva r-u hljóðum Nj 27. — 3) navn på en tævehund, GGalt 2.

róstuveðr, m, sludfuldt vejr, Grettis 27.

rót, /, (pi. rætr), rod, pul IV kk 2, ddd 1, þríar rætr (Yggdrasils) Gri 31, rætr viðar Hávm 151, Ski 35, Herv III 2, rinna af rótum, vokse op af en rod, Hávm 138, Fj 20, runnin upp af r-um Mv III 12, gróa af r-um, vokse sig fast, ESk 6, 59, rifnir með r-um Guðr II 40, bergs rætr SnE II 432; remman brast af r. i kvistu, steg fra roden og trængte ud til alle grene, LU 20, lamið r. SnE II 202; rætr eyrna viöar, hornets rødder, den øverste del af hornet, Eg Lv 3; — overført, góð r. es und rgðum, god grundvold (om det gode sindelag), RKet; — rætr hjartans LU 50, ifr 77; r. litillætis, jomfru Maria, LU 25, r. ynðis Mdr 32, r. liknar Mdr 42. Jfr augna-, brim-, eiki-, hjart-, hjarta-.

/. Róta, /, 1) valkyrje, [SnE I 120]. -

2) stormfuldt vejr, pul IV oo 1. — Jfr geir-.

2. róta, (-aða, -aða), sætte i bevægelse, røre ved noget, rode, r. upp, rode noget op (om svin), Eyv Lv 13; da der her hentydes til fiskefangst, er udtrykket måske dobbelttydigt, róta upp synes endnu i isl. at være brugt om rigeligt fiskedræt (Andvari XXXVII, 97).

rótakylfa, /, kølle, der dannes af den nederste del af træet med roden, Hjálmþ IV 12.

rótfesta, (-ta, -tr), rodfæste, plante, SnE II 202.

rótlauss, adj, uden rod, rodløs, r. viör Hávm 85.

Rótt se Hrótt.

/. ruðr se runnr.

2. Ruðr, /, (som det synes) en elv, Gróg 8.

rufa se rofa.

rugl, n, forstyrrelse, fyr horðu r-i, på grund af stærk forstyrrelse, Gdfi 24.

runi, m, galt, pul IV dd (jfr runar heita geltir SnE 11 22), Hyndl 5, r-a síða, (den stegte) side af en galt, SnH 2, 5, r-a systir, so, SnE II 216.

runketill se hraunketill.

runnr, ruðr, m, 1) busk, buskas, skov, meöal r-a Dagst, kom þar ór r-i Rþ 36. — 2) (enkelt) træ, hyppigt i kenninger for 'mand, kriger', efter kamp: r. gunnar Gunnl Lv 12, J6r 5, Drv (XI) 1, hlakkar r. Isldr 24, Hildar ruðr pormól 1, /, dolgs r. Hókr 4, atgeirs óps ruðr pKolb Lv 9, r. folk-Ránar pjsk 1,1,— efter sværd, våben, r. malma Ófeigr 5, r. randar logs GSúrs 15, r. Yggjar båls Ratr 46, r. randa elds pormól 2, 3, r. hjalms isldr 14, Oondlar gnýlinns r. Rst 25, r. skjaldar GGalt 2, ruðr randa Hl 10 a, randar r. Isldr 1, Ggndlar garöa r. Isldr 20, r. imu ranns Grett 2, 8, rítar ruör GSúrs 20, Yggjar gotva r. Korm Lv 22, — efter guld, unnsóTar r. HolmgB 13, r. bekks sunnu (ved rettelse) Háv 6, r. mårs sunnu Bjhit 2, 10, r. ránar eisu SnE II 228, r. drafnar elds EGils 1, 9, r. hlunns bekkjar dýrloga Sigv 3, 14, r. liðfasta Has 27, — efter skib, r. ægis dýrs Bjhit 2, 23, r-ar unndýrs Hfr 1, 8, r. hlunns Hrafns porm 2, 1, r. unnviggs Nj 22, Rv 16, r. hlunnvitnis Refr 3, 3, vika døkk-mara r. Bjhit 2, 19, — for skib: Leifa landa r. Rar 4, — rvN pdr 8 er vist fejl for rum (se rúmbyggvir), runnar Hast 2 for runnu. — Jfr arm-, auð-, átt-, blik-, eld-, él-, fald-, folk-, fur-, geymi-, hald-, her-, hjaldr-, hjalm-, hjor-, hlíf-, hlœði-, hrís-, hyr-, log-, malm-, morð-, mót-, odd-, of-, reyni-, sig-, ský-, spjót-, sverð-, svip-, vigg-, vig-, yppi-, æski-.

rupla, (-aða, -aðr), røve, plyndre, Ásgr.

rusilkvæðr, adj, som digter ubetyde-lige(?) vers, Bjhit 2, 9; jfr rusa 'arbejde skyndsomt el. skødesløst' (Ross).

Rúðuborg, f, Rouen, Sigv 5, 1.