rjóð

470

ró

roöinn skjgldr, som v. L, Hfr Lv 13, r. skjaldborgir í blóði Hák 6, r. rQnd Hharð 1, hlíf rauzk Skáldh 2, Sgrla fgt verða r-ask í blóði Hfr 1, 9, r. e-m járngrá styrs serki tit 7, r. merki Arn 3, 18, — alle disse og lignende udtryk er blot udtryk for kampen og mandefaldet; det samme gælder de følgende: ulfr rýðr kjopt Ott 1, 4, vargr rauö tonn í ben Bkrepp 6, ulfr rauð teðr á her Balti 3; r. enn bleika arnar fót Sigv 7, 1, r. blóði klœr arnar pjóðA 3,

7,  jarl rauð ara tungu Arn 5, 16, r. ben-gjóöi nef í blóbipklypp, r. tQnn ylgjar Sigv 1, 12, rauzk ylgjar tQnn ESk 7, 7, gramr rauð granar á fenri HSn 1, r. grojti JarnsQxu faxa sveita ESk 12, 8, r. vitnis varrar Nj 7, r. ulfs fót Sigv l, 1; — en hals roöinn, o: ved at hovedet hugges af, Hálfs VIII 4. — Part aet. i kenninger for krigere: rjóðandi darra Jorns 10, r. randorma Jorns 17, r. hneitis eggja Am 3, 1, r. undlinns porm 1, 4, r. randa bliks Hhard 12, r. ritar reyrs Od 13, r. rimmu skóðs Mlag 3, r. randa Korm Lv 53; jfr alm-, egg-, marg-, vall-.

1.  rjóðr, m, rødfarver, i kenninger for krigere: r. branda Ótt 2, 17, r. hjors Ht 41, r. hjaldrdrifs storöar stiröaurriða Játg, r. undlegs Nj 3, r. randa Sturl 4, 11. r. víga borðs Ód 6, r. rimmu klæða pormOl 1, 5, r. ulfa ferðar tungu Arn 2, 5. Jfr bark-, brodd-, fet-, fiöri-, flein-, fægi-, gom-, gran-, gunn-, il-, malm-, munn-, odd-, serk-, svell-, sverð-, vápn-, or-.

2.  rjóðr, adj, rød, rødmusset, rjóð reiði-Sif ullar, kvinden med de røde kinder, Korm Lv 22, rauðr ok r. Rp 21, emka r. porm 2, 24, r-ð rósa Mdr 19, r. kross, det blodige kors, Mey 5.

rjóSvendill, m, 'rød gren', r. randa, sværd, Ht 13 (jfr rœki-Njgrðr).

rjóta, (raut), lyde dumpt?, rýtr ór fitjar fJQtri pSær 4, 4.

rjúfa, (rauf, rofinn), i) bryde, spalte, r. undir, frembringe sår (ved flænge), Rp 48, r. sundr undir, d. s., Ht 10, old rauf skjoldu Kolli 4, skjaldborg raufsk* Arn 6, 3, eggjar rufu folktjald Od 18, hlif raufsk Sigv 12, 19, r. grundar fisk OGnæv 1, upers. styrjar garð rauf ESk 7, 8; så es hjor né rýfr er uden tvivl fejl for rýðr, Fafn 24. — 2) bryde, splitte, raufsk lið lv 41, helmingr raufsk Gisl 1, 6. — 3) bryde (løfte, forlig), r. alt pats hét Sturl

8,  4, r. heit Sigv 11, 10, sáttir r-ask pjóð A 3, 7, rofnar sættir Sturl 3,5, rofnir eiðar Sigsk 17, r. kv()ð, bryde ens bud, Ragn II 1, r. tryggöir Nj 15, gngum raufsk halft pat orð er hann sagði Gd 17. — vizku (ved rettelse) rofinn, forstand-berøvet, Rst 26. — 4) særlig bruges r-ask om gudernes undergang regin r-ask Gri 4, Vafpr 52, Lok 41, Fj 14, Sigrdr 19; hertil part. ragna rok rjufendr, om de fjendtlige magter, hvor rok er obj. for r., Bdr 14. — 5) r. veg åf Sigv 10, 10 kan efter sammenhængen kun betyde 'tilbagelægge vejen hurtig'.

rjúka, (rauk, rokinn), ryge, udsende røg, rgnn r. Sigv 13, 12, fj arghús (legemerne) ruku Akv 42, reyksvæla rýkr Anon (XI) Lv 9; upersonl., rýkr of hauka Hálfs VII 1, rauk of 11, om bålene på II, Bkrepp 7; rýkr af grimmu Ggndlar éli, egl. det fyger af (med), kampen raser, Merl II 64; svát rauk af rennirauknum, så at dampen stod af, Rdr 13; rauk í húsum, om køkkenilden, EGils 1, 30; part. rokinn, tilrøget, rokit skapt Skall 3 (om en økses skaft); rokin reyr — rjukandi reyr Arn 5, 11.

rjupa, /, rype, pul IV xx 5; Rv 7 er riupu uden tvivl galt, vistnok for réttum.

rjúpkeri, m, hanrype, hogg tveggja r-a, (lyden af de) slag som to hanryper gav hinanden, GStirs 36.

Roðbjartr, m, drömmeperson, StjO I 3.

roði St 8 se hrodi. — Jfr kinn-, munn-, vig-

roðinn se hroðinn.

roðna, (-aða, -aðr), rødnes, blive rød, hlýr r-aði Guðr I 15, vellir r., af blod, Ht 9, stejl r-uðu tv 39, herr sér framkló fenris fitjar r. Ht 56.

roðra, f, blod, séum på r-u Am 20.

roSull, m, rulle, skrift, — lat. rotulus, lesa bækr ok roðla Merl II 96.

rof, n, brud, afbrydelse, pagnar rof, tavshedens afbrydelse, tale, bera á pagnar r., fremføre noget ved tale, Hfl 20 (jfr BMOlsen Arkiv XIX, 117). - Jfr aldar-, frið-, nætr-, sátta-, tryggð-.

rofa (eller rufa v. L), f, jord, pul IV æ 1.

rofna, (-aða, -aðr), brydes, sák (skjoldu) r. Vigf 1, dagr r-aöi (v. 1. -isk) ESk 6, 47.

Rogaland, n, i Norge, Nkt 10.

Rogheimr, m, mytisk sted, — det fore-gående(P), HHj 43.

roka, f, stormpust, pludseligt stormkast, f jalígarðs r-ur harðar Sveinn 1, engi sér við ollum r-um Mhkv 19. Jfr sæ-.

rokkr, m, spindesten, svejgja rokk, sveje tenen, Rp 16, jfr Falk, Kleid 6.

ropi, m, ræben, opstød, pvazf 2.

roskinn, adj (egl: part.), fuldt udviklet, moden, engi maðr es r. þegar Mhkv 23.

rosmufjgll, n. pi, rødlige fjælde (jfr S. Bugge, Arkiv I, 11 f., der dog vil læse Rosmon-, og sætte ordet i forbindelse med Rosomones), r. Rinar Akv 17.

rostungr, m, hvalros, pul IV y 1; jfr Arkiv I, 6.

rotinn, adj, (egl. part.), rådden, hår-berøvet, r. skalli Eg Lv 31.

rotuveðr, n, regn- og blæsevejr, tv 15 (vokalen er metrumbestemt).

1.  ró, f, (pi rær), jærnplade med hul, hvori et söm nittes, pul IV z 10. ~ Jfr(?) hug-.

2.  ró (i 748 skr. roj, f, blandt træers navne, pul IV kk 2.

3.  ró, f, ro, hvile, dróttinn minn gefi dauðum ró Sol 82, ráöa e-m ró, bringe en til at være rolig, tavs, Lok 55, ró skyldu menn reiði gefa Mhkv 4, jfr Hjálmp