rík

469

rjóð

ríkula, adv, mægtig, kraftig, ristin r. Valg 7; þeysa r. vorru Harkv 17 (hds -liga).

ríkuliga, adv, s. s. foreg., remma r. Heil 23, láta r. Hjálmp IV 2 (v. L).

Rín, /, Rinen, pul IV v 2, Qri 27, Hl 4 a, R. skal æ ráða rógmaltni Akv 27, sun-nan R-ar Brot 5, f joll R-ar Vpl 14, rosmu-fjoll R-ar Akv 17; hyppigt i kenninger for guld (jfr det anførte sted fra Akv): R-ar malmr Sigsk 16, R-ar rauðmalmr Bjark 6, R-ar grjót Es kål 2, 1, R-ar glóð Ólhelg 5, Bjhit 2, 3, R-ar leygr Nj 21, R-ar bjart-leygr Od 1, R-ar log Sturl 3, 14, pormól 1, 5, R-ar bål Ht 91, Katr 24, R-ar sól Sigv 3, 18, Mark 1, 6, R-ar rof Ht 26, — for blod: unda R. Nj 23, valbasta R. ESk 7, 6. Jfr jast-.

Rín-fúrr, m, 'Rin-ild', guld, R-a rýrir Sturl 6, 1.

Rin-leygr, m, 'Rin-ild', guld, R-s leiðir, (rett.) gavmild mand, Hárekr 1.

Rípa-Ulfr, m, Riber-Ulv (12. årh.), ESk

13,  3.

ripr, m, stejl klippe, hilmir hendi r-p Rst 28.

risa, (reis, risinn), 1) rejse sig, stå op (fra en liggende, siddende, stilling), r-iö snarliga Eirm 5, ristu, stå op, Ski 1, Lok 10, Akv 10, r. frá borði Rp 19, reis at pat Rþ 33, r. á kné Hym 31, med upp, Vpl 39, Sigsk 42, Bdr 2, Rp 5, Am 51, reis upp við beð, om den døende Sigurd, Sigsk 25, drekarnir r. á sporð Mhkv 5, r-andi upp (Kristus) í manndómi Mdr 19. — 2) stå op, klæde sig på, år skal r. Håvm 58. 59, ár verör at r. Shall 2, nótt þú rísat Hávm 112, r. fyr dag Eirm 1; rejse sig fra døde, unz nauðig reis Bdr 4, r. frá moldu, om Kristus, ESk 6, 4, r. af dauða Líkn 23, Leið 31, LU 67, jfr upp risgndum LU 71; r. upp synes både at indeholde 'stå op' (klæde sig) og 'drage af sted', Am 30; dunklere er, harm upp of reis Håvm 145. — 3) rejse sig, hæve sig (i vejret), keipr riss ESk 12, 10, roðnir hausar r. Sturl 3, 14; laukar risu, blev rejste, Sturl 4, 14. — 4) opstå, tíðendi risu StSigv, róg eru risin, stoffet til strid er blevet til, Sigrdr 37, kristni reis upp ESk 6, 6. — 5) sætte sig (imod), r. móti boðum e-s Has 8, r. við e-m tv

14,  SnE II 228.

rista, (reist, ristinn), 1) riste, flænge (frembringe en langstrakt rift), r. brynju Grip 15, ristin rit brast Valg 7, orn ristinn hjorvi á baki Re g 26. — 2) hyppig om skibenes furen af søen(s overflade), r. bgru land Bárð, r. sæ Valg 11, r. barði Snæbj 1, r. borðum Ód 4, kilir ristu (sæ) Sigv 3, 9, r/vatn pjóðA 3, 8, r. haf BjH 3, r. straum kili Ht 101, ristit flóð Am 2, 11, r. hvalfrón^v 16, r. rastir svglu stýri Ht 35, r. þangs láð Steinn 1, 2; i disse eksempler föjes ofte 'med skibe' til; — r. ofundkrók, også om skibet, 'ved krydsen at frembringe en böjning, som kan misundes', Rv 23. — 3) afskære (efter læng-

den), tildanne ved skæring, ristin rgng Hhard 16. — 4) indskære figurer og teen, især brugt om runer (udtrykket er oprindelig hentet fra indskæring i træ, danne en lang streg ved et rids), r. (konu, et billede) á hepti Tjorvi; r. (med eller uden rúnar, stafi), Håvm 144, Ski 36, Sigrdr 6 o. s. v., Am 4, Eg Lv 3. 38, Sól 79, r. vilt Am 12, stafir ristnir ok roð-nir Guðr II 22, r. á, af (indriste, udslette) Ski 36, jfr Sigrdr 18. — 5) sprætte (mave) op, konur ristnar (jfr lat. ventres matrum truncabuntur) Merl II 32.

rit, /, (pi ritr) skjold, pul IV r 1, r. ristin brast Valg 7, r. en hvita Hallv 5, hvitar ritr Ht 73, rauð r. Ingj 1, 2, rauðar ritr Krm 7, gular ritr Ht 8, rjóða r. Rst 16; mót malms ok r-ar Krm 16. — I kenninger, for kamp: ritar él Likn 39, r-ar rymr ESk 10, 2, for kriger: r-ar ruðr G Súrs 20, for sværd: r-ar reyrr Od 13, r-ar hvítvondr pBrún 3, r-ar hyrr (jfr hyrborð) Eviðs 1, for arm: r-ar slóð SnE II 226, for solen: r. himins Leið 42, éla ranns r. Has 26, r. fróns musteris Has 50. Jfr Falk, Waff 138-9.

rita, (reit, ritinn), skrive, ritin ok reiknuð Gd 22.

ritormr, m, 'skjold-slange', sværd, r-s sok, kamp, dens gœöir, kriger, pjsk Lv 2.

rjóða, (rauð, roðinn), 1) farve rød, om den af solen frembragte farve, roðnar brautir Hhund II 49, om guldets farve, unnar fasti rauð rgnd, gjorde skjoldet rødt, Sturl 3, 14, hertil hører vel roöin merki Ht 64, roðinn hauss, det forgyldte dragehoved, Mark 1, 6, roöit barð Ht 63, roðinn randar himinn Hák 8, roðnar randir Harkv 5, jfr gJQlnar roðnar golli Sigv 12, 3, hoddum roðnir oddar Arn 6, 15; roðnust rósa LU 25; rjóðandi móðir, moder der bliver rød på grund af gråd, Mey 5. — 2) rødfarve i blod, stafir ristnir ok roðnir Guðr II 22, r. spjgll i dreyra Eg Lv 3, r. bækr i dreyra Ghv 4, Hamö 7, teinar roðnir í blóði Guðr II 40, r. hgrg í blóði Hyndl 10, blóð rauð kveifar hraun GSúrs 27, — rýðr ragna sjot dreyra, her upersonl.(P) Vsp 41, Anon (XIII) B 31, r. fold Re g 26, r. fold sínum drótni, med deres konges blod, Yt 5, r. þjóðum vgll blóði Gráf 7, r. heiði (upers.) Ott 2, 9, r. vgll Rp 37, g roðin unda gjalfri Krm 4, r. skers fold, havet, Sigv 2, 11; r. geir Hárb 40, r. odd Krm 28, r. Irum odd Am 5, 10, r. hjor Hfl 10, r. brand Grott 15, r. branda Jorns 7, roðnir brandar Sigv 2, 7, r. sverð HHj 34, roðit (sverð) ESk 6, 48, r. sverö í blóði Eg Lv 30, r. hjgr á e-m Fáfn 24. 28, r. mæki Eirm 6, r. mæki á e-m Fåfn 1, Yt 12, r. egg Hókr 8, r. eggjar Grip 50, Brot 5, r. ben ja linn á e-m HolmgB 13, roðmir hjaldrgoðs hneitiknífar Eg Lv 39, roðinn vas randar máni Krm 6, r. heina laut á Gautum Gráf 4, jgtuns eykr (oksen) rauð farra trjónu flæming (hornet) á Agli Yt 17; øx rýzk Atli,