rid

468

rík

13; ofte med tilfdjelse af navnet på det, man rider på, i dativ, r. hesti Húsdr 10, r. hestum Darr 11, Rp 35. 47, r. blakki GSúrs 22, jfr pul II, også brugt med kenninger for skib, der består af hovedleddet 'hest', r. Ræfils hestum Reg 16, r. borðmgrum Vell 19, r. stinga Volum ólhv 2, 8, ja endogså blot r. kjól Rp 48; undertiden tilföjes á, r. á vargi HHj 35, om kørsel, r. á borg Húsdr 7; — med acc. for at betegne det land, sted, hvorover man rider, r. grund Vsp 30, r. land Gudr II 35, r. brautir, her om kørsel Vafpr 47, r. fjoll Rp 37, r. eld Brot 1. 3 (FJ.s udg.), r. myrkvan við Rp 37, jfr 46, r. Ránheim Rv 16; med acc. om det, hvorfor man rider, r. ørendi, for at udrette, Akv 3. 8, Herv VU 13. — ParL aet. i kenninger for 'søfarer', mand: Endils eyk-ríðandi Nj 9, Ræfils foldviggs ríðendr ESk 11, 10. — 2) svinge, om en svingende, bølgende bevægelse, om faner, vé så gyld r. pGisl 9, stgng reið Rst 19, om skib, skip ríðr, på grund af bølgegangen, Grettis 14, master, siglur r. p'jóðA 3, 31, om søen, ríðandi rost tv 17, våben, slgg r. Hharð 1, láta (sverð) r. ofan Rv 13, sverð r. ór slíðrum Rv 17, sverð reið Ht 33, blóðlaukr reið á (skildi) Sturl 4, 23, láta bengríði r. framm Nj 27, valslongur r. ESk 1, 5; om en bom, ramt es tré es r. skal, hvormed der lukkes op, Hávm 136, overført, remming ráða ríðr at síðum LU 40. — 3) svæve, om ryets udbredelse, r. með himinskautum Sturl 4, 30, r. með fjórum himins endum Vell 37, frægð, mærð ríör ESk 6, 26. 39, med acc, dýrö ríðr dagræfr ESk 6, 51. — 4) svinge, vakle, være ved at tilintetgøres, lokvánir r. pjóðA 4, 5. — 5) r. und lok = fara und lok, forsvinde, tilintetgøres, pSid 2 (i uklar sammenhæng). — 6) upersonl., ríðrat þat smæstu, det er ikke det mindst betydningsfulde, ESk 6, 57.

2. ríða, (reið, riöinn), vride, flette, knytte, r. knut, slå en knude, Rv 28, hár riðit í hring (dativ) Akv 8.

ríðari, m, ridder, r-a lið PI 33, goðs r. ESk 6, 18 o. s. v.

ríðvigg, n, 'svingende, svajende hest', Qripnis r., skib, Gldr 1 (her ríð : skíð-).

rífa, (reif, rifinn), rive, rive itu, flænge, r. ok slita e-n LU 84, trollmarr reif hræ Rst 17, r. (skjgldu) Ingj 1, 1, rífandi boð-var ský Sturl 4, 20, r. kjol, sprænge kølen, Am 37; — rive op, teinar rifnir með rótum Guðr II 40.

rífanskinna, /, en slags fugl, pul IV xx 6.

riga, f, stivhed, strænghed, fúss r-u, om Herodes, Pét 50 (jfr mase. rigr 'stivhed' i lemmer).

Rigr, m, navn på Heimdall, Rp 1 o. s. v. — R., Jarls sön, Rp 45.

riki, n, 1) magt, kraft, Rst 10, vita r-is, føle ens magt, Sindr 7, Tunna r. Yt 17, pat vissi helzt r-is, det tydede mest på, Sigv 12, 6, kenna r-is Sturl 6, 5, bjóða

e-m r., vise en sin magt, kraft, Jorns 17, hafa r. sitt í hófi Hávm 64, peim gafsk rausn ok r. Jorns 10, bella r. ótt 3, 5, r. oddvita Eg Lv 34, jarls r. Vell 13, magna r. e-s Vell 32, munaðar r. Sól 10; dativ r., med kraft, róa r. Am 37, af r., d. s., láta rinna af r. Hhund I 47, Ála él varð af r. Vell 9, eldr ok reykr lék viö rgnn af r. OU 2, 10, ståls regn dreif af r. ESk 6, 55, slikt fór af r. porm 1, 8, fara með r., gå af med sejren, Hávm 156, með gflgu r. Has 22, gunnar herðir með œrnu r., med megen magt og sejr, Sttlfr 2. — 2) magt, herredomme, r. Hgkonar stendr víða Vell 17, hafa r. Fj 7. 8, halda r. Sturl 3, 20; territorialt, idet 'herredomme' — det land, hvorover der herskes, i pessu r. ESk 6, 11, stýra r-jum LU 36, renna of fold ok r. Grettis 5; r. foldsila, guld, EGils 1, 34. Jfr ås-, himin-, himna-, jarð-, of-.

ríkilátr, adj, mægtig, r. ræsir Sturl 3, 16.

rikir, m, hersker, jofra r., overkonge, Mark 1, 29.

ríkismaðr, m, mægtig mand, Anon (XII) B 9.

rikismgl, n. pi,, mægtig tale, r. stála, kamp, Hfr 1, 6. i

ríírisvQTidr, m, 'herredømmets vånd', scepter, reiðivaldr r-ar, konge, Sturl 3, 1; urigtig v. 1. Gisl 1, 11.

ríkja, (-ða, -t), herske, biskup er rikti at Hólum Gdp 56, r. með, være medhersker, Pét 1.

ríklundaðr, adj, egl 'kraftig, mægtig, i sind', myndig, Sigv 12, 4, Bjhit 2, 10, Steinn 3, 4. 12, Gisl 1, 11, Oddi 3.

riklyndr, adj, s. s. foreg., om gud, r. ok framr Rolb 2, 9.

rikmenni, n, myndig, mægtig, mand, hövding, Kolb 2, 1, kollektivt, vesa at rógi r. Hhund II 28.

rikr, adj, mægtig, om fyrster og krigere, Akv 9. 15, Grip 17, Hamð 19, pmáhl 16, Vell 16, Hfr 2, 7, Arbj 3, Sigv 1, 15, Mark 1, 30, ESk 6, 49, Atli enn r-i Akv 29, r. þjóðkonungr Gldr 7, Grip 26, rikstr ræsir Reg 14, r. rógapaldr HHj 6, gumnar r-ir, om Jomsvikingerne, pGisl 10, om kvinder, valkyrjer og fyrstinder, en r-a Skogul Hák 13; Grip 49, Hhund I 56; om guderne, r-ir tivar pry 14, Bdr 1, kømr enn r-i Vsp 65, om gud, r. herra LU 19, jfr 8, om jomfru Maria, rik mær LU 65, horsk ok rik, om Adam og Eva, LU 17; Gandvikr Skotum rikri, mægtigere end, pdr 2, rikri hverjum jofri Hfr 3, 28, jafnan segir enn rikri róð Mhkv 23, nøkkvi rikstr er heima hverr Mhkv 16; — sjón sggu rikari ploft 2, 3; rik rgð, mægtige bestemmelser, Eyv Lv 9, rik skgp Fáfn 39, Korm Lv 40. — rikt, adverbielt, gala r., med kraft, Oddrgr 7, Renir flýðu r. ESk 7, 3, drifa r. pfisk 3. — Jfr afar-, all-, ást-, eljun-, gunn-, heima-, hjaldr-, hjalp-, krapta-, kyn-, marg-, ó-, óð-, rausnar-, skil-, vig-, ping-.