Rindr

467

rid

6(P), pul IV h 2, elja R-ar, jorden, pjóðA 3, 3; seið Yggr til R-ar Korm 1, 3. ~ 1 kenninger for kvinde, jfr pul IV yy 3: R. hQrdúks Hfr Lv 27, R. sgrva Korm Lv 56, R. mundar Bjhit 2, 10, R. glymrastar fasta Gd 18; R. bgðvar, valkyrje, kamp, Oddi 1; — som valkyrje bruges det i R-ar serkr, brynje, R-ar serkjar Sannr, mand, EGUs 1, 13. Jfr beiði-, reiði-.

rinna, (denne form findes GSárs 32, Korm Lv 18. 49, Hfr Lv 2, Epver 1; yngre er renna, men det er ikke muligt at bestemme, når denne form er opstået, jfr brinna; rann, runninn), 1) løbe, rende, hirðar runnu LU 34, runnu sem vargar til viðar Sól 9, rant at Óði, løb for at søge efter, Hyndl 47, r. rastir Sigv 3, 3, forfølge, med eptir, Steinn 3, 2. — 2) løbe, flygte, lið rann Ótt 2, 6, kindir r. Graf 5, r. til skógar Sturl 3, 10; Hást 2 (ved rettelse), r. á þingi Epver 1, r. undan, flygte for, Sigv 1, 2, Anon (XIII) B 14, pHjalt 2, jfr iugtanni rann, sværdet svigtede, Korm Lv 28. — 3) om dyr, heste, Hyndl 5 (om ulv, der bruges som hest), Hhund I 47. 51, II 32. 36, Gudr II 4, Ghv 18, Korm Lv 9, ulv, freki rinnr, løber afsted, Vsp 44 o. s. v., egern, r. at aski Gri 32, slanger, r-ask á móti Merl II 15, bukke, skyldu vel r., hunde, rakkar par r. Am 25, flygtende geder, geitr rynni Hhund II 37, jfr følgende kenninger: storðar ulfr rann Sturl 3, 11, aurborðs eykir runnu Vell 26; engla fylki r. unnir, svæver henover bølgerne, Am 2, 18; — om skibe, snekkju borð runnu Rst 4, om ål i vandet, dikis bokkar runnu at mér Korm Lv 59, fisk, hvat's fiska es rinnr flóði í Re g. 7.-4) stramme, (Ifing) skal r. Vafpr 16, 6 rinnr Am 26, þjóðáar r. upp Korm Lv 18, ben-víðir rinnr GSúrs 32, regns dropi (tårerne) rann niðr of kné Gudr I 15, oss renni tor Gdp 3, hræflóð rann of (mann) pmáhl 2, doglings skor dreyra runnin, blodbestænkt, Gudr l 14, hræs dynbrunnum runnin egg Ht 32, jfr brjóst runnit rauðum steini, malet med rød farve, Refr 4, 3, r. niðr, om maden, EGUs 1, 13. — 5) vokse op, r. af rótum Hávm 138, Ej 20, tré rennr upp Merl II 83, rósa runnin upp LU 25. — 6) om solen, himna eldr rinnr upp Sturl 3, 16, rQðull rinnr upp í heiði Am 2, 17, jfr r. upp, om Kristi opstandelse, men ordvalget betingede her verbet, ESk 6, 4. — 7) om ilden, rann eldr of sjgt Eg Lv 7, Am 6, 1, (eldr) rann á óskírð enni Arn 3, 8. — 8) om sværd, eggjar runnusk á Egils (XII) 3. — 9) om uegenlig bevægelse, kenning tók at r., at udbrede sig, LU 46, miskunnar merki r. um himinriki LU 87, mgl r. af raddartólum LU 3; rinnumk óst til (konu) Hfr Lv 20, heipt rann saman, dannede sig Sól 13, glæpr rann, synden bredte sig, gik, LU 20. — 10) med prœp., á, hofginn rann á, sövnen påkom, LU 12, tveir hugir r. á e-n, en bliver tvivlrådig, Ólhelg 3, tvær grímur r. á e-n, d. s., Grett

2, 8, sótt rann á e-n Yt 24; r. á hár, om at håret svides, Mv I 24; med af, (hugr) rinnr af (konu), forlader hende, holder op med at beskæftige sig med, Hfr Lv 2. — 11) smælte, fjotrar r. Mv I 22. — 12) transitivt, bringe noget til fald, göre ende på, hindre, med dativ, rann engi því pKolb 1, 3, r. svikum Stúfr 3, r. gst-um Korm Lv 49. — 13) part. pass., hjarta runnit sundr i sega Sól 43; varga ætt víða runnin, kommen løbende langvejs fra, Arn

2,  13, jfr kveldrunninn.

1.  ript, / el. n, klædning, töj, es r. hQÍðu Hávm 49; vinda r., sejl, Úlhv 2, 9. — Jfr vala-.

2.   ript, /, brud, fredsbrud, heipt r-ar, over fredsbruddet, Sigv 3, 20; sammenhængen er ikke ganske tydelig; mulig skal der læses ripta, der da er et verbum, reknar heiptir ripta gefit, den forbitrelse, man forfølger, tilbagekalder det givne, "hvis du, konge, forfølger din vrede, vil følgen blive, at jarlen betragter sig som fri for aftaler" (B. M. Olsen).

ripti, n, ₌ 1. ript, töj, (stykke) lærred, kona sveip (barn) r. Rp 21, strauk of r. Rp 28; sveipa i r. Sigsk 8, hovedslør, setjask und r. Rp 23.

rira, (-aða), ralle, rirar i barka, om en rallende, hæst-gurgiende lyd, Anon (XII) B 9.

risi, m, rise, jætte, veltum grjóti of garð r-a (gen. pi.) Grott 12, r-a (rettelse for res) kvgn pdr 13; Qrv IX 59. 60. -Jfr berg-.

risna, /, slorartethed, storartet handlemåde, r-u fimr, om gud, Leid 20, r-u kendr (ligeledes) Kolb 1, 3; r. allvalds ESk 1, 3, reyndr at r-u iv 15.

risnumaðr, m, mand der udfører dygtige handlinger, Mark 1, 17.

risnuprúSr, adj, udmærket ved sin gær-ning, om Joannes, Gmlkan 1, 1.

rispa, (-aða, -aðr), fure, skære, r. tonn-um, om hest, Grettis 34.

1.  rist, /, vrist, réttumk r-i (acc.) Korm Lv 1, pi. ristr Likn 16, Mgr 15; r-a meiðar, ben, Mfl (XII) 2.

2.  Rist, /, se Hrist.

ristill, m, energisk kvinde (r. er kglluð sú kona er skgruglynd er SnE I 536), pul IV i, Mey 27°. — Som egennavn, Rp 25.

ritning, f, 1) skrift, historisk optegnelse, sem r. váttar Gdfi 49, Vitn 3. — 2) bibelen, LU 8, Gd 39. 78 (her i pi.), Pét 24. 30 (i pi.).

1. ríða, (reið riöinn), 1) ride, bevæge sig til hest, r. menn dauöir Hhund 11 40, r. til goðþjóðar Vsp 31, r. til Valhallar Hyndl 1, r. pingi at Håvm 61, r. vígi frá Vafpr 41, r. i garð Oddrgr 28, r. e-m i sinni Sigsk 3, framm reið Öðinn Bdr 3, r. ept e-m, for at hænte én, HHj 36, r. at móti e-m Grett 2, 6, hlýtk at r. Sigv

3,  10, Hroptatýr ríðr Húsdr 8, herr reið at skeiðum Sigv 1, 5, r. frák ór borgum Sturl 3, 19, r. grœnna heima goða Hák

30*