rétt

466

Rindr

LU 97, r-g vaka, ret advarsel, EGils 2, 14; retfærdig, Anon (XIV) Lv 3.

réttlæti, n, retfærdighed, Has 57, r. guðs, retfærdighed for (mod) gud, Gd 49; r-is sunna, Kristus, ESk 6, 4, r-is sól, d. s., Gd 13, jomfru Maria, Mey 3, r-is dýr Merl II 50.

1.  réttr, ad], 1) ret, lige, skapti r-ara Heiðr 8, rétt rœði PJóðA 4, 20, r-ar brautir Rp 14. 26, r. fetilhams, om skeden, Ht 6, halda rýnnis reiö réttri, lige i vejret, oprejst, St 19, r. vindr, vind som fører lige frem, Ht 20 (modsat þverr vindr, fra siden), rétt rif : gengr af r-u rifi, som går ud over det lige ribben (efter at det er gjort lige, jfr 1. rif, eller er réttr her part. til rétta, rettet?), Hsv 46. — 2) ret, rigtig, r-ir dómendr Hálfs IX 14, rétt vétt Likn 36, rétt regla Gd 11, rétt raun Bjhit 2, 10, rétt lof Ott 1, 1, r. Regins drykkr, der er som den skal være, Hårf 1, rétt trúa LU 6, r. dómr LU 19, rétt óðal, odel, som man har ret til, Valg 6 (her hunde rétt også være adv), et rétta ol, det rigtig tillavede, gode øl, Ht 23 (jfr H. Kr. Eridriksson, Arkiv XVIII, 77), rétt es Sigv 1, 6, esat rétt Eg Lv 29, rétt segir Gripir Grip 11, et réttra Eindr; at r-u Ólhv 2, 12, nå r-u, få sin ret, Hsv 101 (v. 1. rétti). — 3) retfærdig, Anon (XIV) Lv 3. — 4) rigtig, sand, virkelig, haukr r. est þú Am 2, 1. — 5) rétt, adverbielt, lige, rétt á stag Valg 6, stýra r. til jarðar Sturl 3, 16; — ret, rigtigt, kjósa r. Sigv 11, 5, geta r. ESk 6, 31, segja r. LU 59, Leid 36, telja r. Vsp 12, Grip 21, r. skiptu því JorfE 2, skil ja r. pKolb Lv 9, visa r. SnE II 212, halda r. Sigv 3, 17, Nj (XII) 9 er r. vist fejl (for rógs?); lige, netop, ESk 6, 10, r. af hjarta Gd 66, bandi r. ens nezta fjanda LU 23, r. af magni EGils 2, 7, r. af prýði EGils 2, 5.

2.  réttr, m, (-ar), ret, r. klerka Gd 30, setja rétt Gd 29, gefa brognum rétt Gisl 1, 7, nå r-i, v. 1. til réttu, Hsv 101, ræna kirkjur sinum rétt Gd 40, verðr sliks r-ar porm 2, 10, goðs r. Hskv 2, 2; sannvinr r-a, om en biskop, Ám Arn 3. — Jfr lands-, Ó-.

3.  réttr, m, driven, forfølgen, liðsmanna r. pjóöA 2, 1; — om bølgegang, ganga r-um, gå således som bølgerne omtumler skibet, om livet, Grettis 5. — Jfr af-.

réttvisi, /, retfærdighed, Likn 50, SnE 11 232.

réttviss, adj, retfærdig, Heilv 7, Katr 14.

Ribbungar, m. pi, Ribbungerne, Ht 64, Sturl 6, 1.

riSa, (-aða, -at), bevæge sig, riöuöu augu, ojnene bevægede sig livligt, Rp 21.

riðlogi, m, 'svingende lue', randvallar r., sværd, Edáð 1.

riðmarr, m, 'svingende, duvende hest', Róða rastar (søens) r., skib, Tindr 1, 1.

riðusótt, f, 'rystende sygdom' (jfr 'skælvesot', hvor den syge ryster af feber), r-ir bauga bliks, 'sværdets syge,

mén', enten 'sværdhug' eller 'kamp', Sturl 4, 27.

riddari, m, ridder, Anon (XII) B 2, M berf 2, Eldj 1, Katr 26, Gd 36. 56, guðs r. Gd 32.

1.  rif, n, ribben, meðal rifja Eg Lv 18, sollin r. Anon (X) II B 8, innan rifja Ragn V 10, brandr rendi við r. Áóreið, rifja rétti (s. d.) HHj 22; ganga af réttu rifi, gå bort fra, forlade det rettede ribben, betegner 'at gå ud over hvad der er ret, tilborligt, hvorledes udtrykket egl. er at forstå, er usikkert; dog er det vist dette r., der her foreligger, Hsv 46. — Jfr fjall-, flóð-, land-.

2.  rif, n, bånd (løkker) til at rebe sejl, pul IV z 8, hýnd r. Valg 6, duks boj hrindr rif jum ESk 12, 14.

rifa, (-aða, -aðr), rebe, r. segl Qrv IX 17.

Rifingafla, f, jættekvindenavn (egl 'med sønderreven gavl' o: bagdel), pul IV c 5.

rifja, (-aða, -aðr), fremsige, opregne, r. hvern geig, nævne hver synd, Has 16.

rifjungr, m, sværd, pul IV l 7, r-a Sága, 'sværd-gudinde', valkyrje, kamp, Gráf 6. Jfr Falk, Waff 58.

rifna, (-aöa, -aðr), revne, spaltes itu, himinn r-ar Arn ,2, 1, Bergb 6, r-i reflar Bós 5, steinar r. Hhund II 2, vinferill r-aði Hym 31.

rifr, m, (-s og -jar), vævbom, vævens øverste tværstok, der kan drejes, og hvorfra trådene hænger ned, telgja meið til¹ rifjar Rp 15, r-s reiðiský (s. d.) Darr 1.

Rifsker, n. pi, lokalitet i det nordlige Island, Grettis 7.

riga, (-aða, -at), bevæge sig frem og tilbage, dingle, rigar þú í rúmi Mág 3.

Rigarð, m, Heil 1.

1.  rigna, (-ði, -t), regne, upers. med dativ, méilregni r-ði Vell 11, r-ir blóði Darr l, Merl II 31, Anon (XIII) B 3, torum r-i LU 75, láta r. mat Leid 20, regni rlgars pegna getr r. (s. regn og Hóarr), om skjaldskab, Eg Lv 4.

2.  rigna, (-ða), synes at betyde 'strides', þanns við rogn of r-ir pveil (v. 1. er regna).

rimi, m, langstrakt jordryg, pul IV æ 2.

rimma, f, strid, vápna r., kamp, Arn 2, 15, r. Hangatýs EGils 3, 7, r. Kjalars E Gils 3, 15, — (alene) kamp, pul IV k 1, Gldr 1, Eviås 5, O kik 1, 1, pjóðA 3, 7, bregða r-u skJQldunga, mellem kongerne, Jór 5, r-u gangr Rst 19. — I kenninger, for kriger: r-u Yggr Arn 2, 5, r-u askr Refr 2, 1, r-u skyndir isldr 5, — for sværd: r-u glóð Ht 57, r-u reyr Hl 40 a.

Rimmugýgr, /, Skarphedins økse (egl. kenning for en økse, 'kampens troldkvinde'), R. song dimmum róstu hlióðum Nj 27.

rimr, /, elvenavn, pul IV v 2.

rindilpvari, m, et slags fugl, pul IV xx 5.

Rindr, f, Váles moder, Bdr 11, Gróg