reyf

465

rétt

reyfðir Harkv 16 se reifa.

reykelsi, n, røgelse, Hsv 138, Gd 73.

Reykjaholt, n, gård på Island, Gdf) 24 (adskilt ved tmesis).

reykr, m, (-s og -jar), røg, sék reyk Sigv 13, 12, eldr ok r. Ótt 2, 10, leggr r-k til skýja Anon (XI) Lv 15, i pi. om flere brande, Valg 2, rgnn blása reyk Anon (XI) SnE I 506, rammr r. Merl I 12, sem gengi gggnum reyk ESk 6, 55; — støvsky, ₌ jóreykr, Sigv 3, 12.

reyksvæla, /, tyk kvælende, røg, Anon (XI) Lv 9.

reykvellr, ad/, 'røg-kogende', opfyldt af røg, om de brændende huse, r-11 rgnn Valg 8.

reyna, (-da, -dr), 1) prøve, abs., ef r. knátt HHj 21, es varð at r. Am. 40, ef r-ir ggrva Am 78. 80, jfr 93, reyn, hvat sé Hsv 24, jfr ESk 6, 31; upers., þá reyndi þat, da prøvedes, erfaredes, det, Brot 18, þá mun r. Hálfs IX 23; med acc. ef alt r-ir Am 69, þat ek þá r-da Hávm 96. 102, r. brattan, om hårde prøver (egl brattan sæ), Am 60, r. stgl Sigv 11, 10, r. rand-hœing Nef, r-um randar mána Eg Lv 30, r-dak jorn QSúrs 2, et reynda randar log GSúrs 15, mæki es reyndr es Hávm 81; r. rond Ótt 2, 12, es reynt es lengr Mhkv 17, r. líkn váss, prøve, erfare, QSúrs 33; emk reyndrHolm g'B 2, reyndir (menn) Isldr 1, reyndr þengill Ólhv 2, 7, reyndr at e-u Isldr 5„ þá mun minn hugr verða reyndr Hfr Lv 23, r. es sá, tilfuíde prøvet, PI 14; reyndr ofsi, overmod man har prøvet^ pjóðA 3, 24; ~- medium, prøves, vise sig, rgskr munk þér r-ask Am 60, brggðótt reyndisk gemlu fíía Mhkv 18, r-ask gæfufullr Gd 52, r-ask flærðir Merl I 43; med at, r-ask at lygi, vise sig_ at være lögn, Hsv 28; med dativ, herjum r-disk allvaldr mannbaldr, viste sig for dem som, de prøvede at han, Ht 36, honum r-disk illa afis vgn þaðan pjóðA 4, 25. — 2) prøve, udforske ens magt

0, s. v., r. regin Vafpr 3 o. s. v., goð r-ir vini sina ESk 6, 63, r. e-n of annat, erfare at en duer til noget andet og mere, Kolb 2, 1, part. r-andi, r. randa, kriger, Jorns 17; reynda urigtigt for rænta Bjhit 2„ 9. — 3) tyde, —. rýna, måske fejl for dette, tekr hon at r. ok ráða Merl I 10.

reynd, /, prøve, gen. r-ar, adverbielt, i virkeligheden (egl ved prøve, erfaring), EGils 2, 1.

1. reynir, m, røn, rönnetræ, pul IV kk 2.

2. reynir, m, prøver, r. sannleiks, om en biskop, Gdf) 14, r. meuinkynsjarl, Am 5, 12, r. hersa máttar, konge, Mark

1, 30, r. fróns leggs folka (jætternes), Tor, Húsdr 5, r. reyrar leggs, "stenens kender, jætte, Húsdr 6; — om gud, r. virða Has 52, r. hglða Mark 1, 27, r. munka Hafg

2, — om krigere, r. randa Anon (X) digt om Guðl, r. lggðis Jór 2, Heðins bóga rauðmána r. Vell 7, r. darra driptar Nj 21.

Jfr dóm-, elg-, peð-, happ-, mót-, sann-, sið-, sig-, þrif-.

reynirunnr, m, rónnetræ, hjálp handa Sifjar vers ₌ pórs bjgrg — pórbjgrg (jfr SnE I 288), Grettis 1, 5.

1. reyr, n, siv, siv samling, rørstængel, r. en roknu Arn 5, 11, et dýra dylgju r., kostbart sværd, Od 18, hnitu r. dreyra saman (dreyra r., sværd) Hókr 3, pBrún 3, rimmu r. bitu Hl 40 a, morð-reyr (eller morðs?) lituð dreyra Hl 33 a, roðin ben ja r. Glúmr Lv. Hertil bör også henføres rjóðendr rítar r-s Ód 13, om andre tilfælde er det usikrere, jfr reyrr. Jfr alm-, hjalm- (sikkert n.), skjald-, und-, vig-.

2. reyr, /, s. s. foregående, rauða dreyra r., sværdet, Korm Lv 50, således hvis rauða ikke er forvansket (af rauðan?).

reyrr, m, (-ar), rørstængel, pul IV kk 2, r. randa, sværd, setr randa r-ar, skjold, Arn 2, 14, leggr r-ar, sten, Húsdr 6; = reyr, kolL, sitja i r-i Håvm 96; reyr (acc.) undlagar J6r 3 kan også henføres til reyr; Skgglar r-a (rettelse for dyra) hríð, kamp, (jfr hríðfimr), HolmgB 1. Jfr hnig-, holm-, hring-, orð^, gi-, glun-.

reyrþvengr, m,í 'siv-tvinge', slange, rost r-s, guld, HSt 2, 2.

Ré, f(P), Rugen, á Ré Arn 3, 9.

1. rétta, (-tta, -ttr), 1) gdre lige (réttr), gdre glat, r. bug, gdre en krumning lige, overført: råde bod på, Ólhv 5, 2, boginn r-isk Gd 14, r. ennis ósléttur Eg Lv 13; r. ranga hgttu Gdp 16, hann r-isk svá, han forbedrede sig således, Has 49, r. ráð sitt Mv III 25; r. óðar lag, digte, Leid 3, r. (ved rettelse) Grimnis sylg, d. s., Rv 7; — upers., ef hann við r-i, hvis han fik lov til at leve, Am 63. — 2) række, give, r. e-m faöm sinn Likn 42, r. hgnd Pet 17; r-umk risti, viste mig sin vrist, Korm Lv 1.

2. rétta, (-tta, -ttr), drive i fold (rétt), r. Víðblinda svíni, at drive hvalen ind hvor den er som indelukket, Anon (XIII) B 62.

réttari, m, dommer (ungt ord), om en bisp, Gd 51.

réttdcemr, adj, ret dömmende, retfærdig (i sin dom), r. konungr Od 13, r. sért Hsv 13.

réttendi, n. pi, ret, standa fyr r-um, hindre at man får sin ret, Jón, þarnaz r-a sinna, gå glip af sin ret, Vitn 19.

réttferðugr, adj, retfærdig (ungt låneord), ret, tilbørlig, r-ast mål LU 3.

rétti, n, eller fj?), lige retning, r. rif ja, fáa rifja r., få sine (krumme) ribben gjort lige, trykt flade, HHj 22.

réttilbeini, m, 'med lige ben' (eller 'som strækker sine ben'?), tilnavn til Rognvald, Vitg.

réttir, m, udstrækker, giver, r. seims EGils 3, 5.

réttlátr, adj, retfærdig, Mv III 12.

réttliga, adv, rigtig, med rette, heita r. Gd 56.

réttligr, adj, ret, rigtig, r-g undirstaða