reisu

463

rekkr

reisuligr, adj, der rejser sig højt og ser storslået ud, hoj, r. haugr Nkt 10.

reita, (-ta, -tr), urigtig v. 1. til teita, G Surs 37.

reiting, /, tirren, krænkelse, GdfS 24.

reitinn, adj, som er tilbøjelig til at tirre, krænke, uretfærdig, r-in þjóð EOils

2,   1, enn reitni Grettis 25, Anon (XII) B 22.

reitr, m, (-ar), egl. 'fure i jorden' mellem to stykker land, så den mellem to sådanne liggende landstrimmel, rýma út r-u ríkis síns, sit riges grænsefurer, SnE II 202; vals r., falkens land, arm, Ht 42, fjgrnis r., hoved, Hl 9 a, solar r-ir, himlen, LU 11, stjgrnu r., d. s., LU 26, dags r. Likn 32; — hjaldrs r., skjold, dets Gautar, krigere, lngj 1, 4. — Firkant (brikplads) i tavlspil, Vigl 18. — Jfr dýr-, log-, må-, orm-, stjgrnu-.

reka, (rak, rekinn; ældre vreka), 1) drive, jage (af sted, bort), hJQrö rekr handar vanr Hávm 71, r. geitr með sæ Ragn II 5, r. hafra heim pry 21, r. vandstyggva, drive hestene (man rider på) fremad, Akv 13. — 2) drive, føre, vefr rekr snekkjur á haf Ht 20; upersonl. old rak upp, førtes af vind og vove, Sturl 5, 16, nå rak fyr straumi ESk 10, 1, lik rekr at strQndum Am 3, 15, val rak vitt of strandir Krm 9, barms vigg rak pKolb

3,  4, jfr rekinn ór hronnum, dreven i land, Ód 24; men: brim rak (skip) við hamra, mod klipperne, Rv 9, hregg rak borðholkvi, førte, Gldr 4, byrr rekr* ráskegg Ht 78; overført, hver alda illrar skepnu rekr þik, enhver bølge af den onde skæbne tumler dig, Gudr I 24; bond rgku Val strandar, drev skibet (så at det ødelagdes), Steiniinn 2. — 3) drive, styre (skibe, flåde), r. flota á Rakna rymleið Eyv Lv 2, r. rausnar ræsinaör út á mar Gldr 2, r. plóg af akri Rv 31. — 4) drive, fordrive, forfølge, reka á sæ, ud på havet, Eyv Lv 6, r. írskar þjóðir Gráf 2, r. af hauðri Jóms 12, r. af foðurarfi Arn 3, 4, r. ór landi Hildr, r. af hondum Eg Lv 19, r. brott i dauðans druknan LU 73, r. brott af sæmdar sæti LU 19, r. flótta Sindr 1, Sturl 3, 8, rgkusk Vinðr pfagr 1; r. fyr gnýskúta pveil, r. gesti út Sigy 3, 6; overført, r. af sér klámorð, befri sig for, pmáhl 8; medium, tumle om, føres om, þaðan rókumk vindkalda vega Fj 47, r-ask undan, jages frem, føres bort, slippe for, kvaðat mundu mik r-ask undan pjsk Lv 3; aktivum i samme betydning GOdds 2, men upersonl., e-n rekr undan Mpórð 2, pormól l, 6. — 5) drive, støde frem, rekin stgl bitu ESk 6, 43, eller ₌ 2. rekinn? — 6) drive, tvinge, nauðr rekr e-n til e-s Balti 2.-7) udføre, r. hernaö Úd 6, Rst 3, r. heiptir, forfølge, Sigv 3, 20, r. frétt forlaga sinna (farsælu sinnar) Hsv 69, r. kold heit Ht 17; r. nafn skógar-manns hører måske hertil, göre navnet berömt (jfr nafn), Ólhv 3, 2. — 8) drive,

slå, r. e-m illan pveit, volde en et stort afbræk ("slem streg i regningen"), Ótt 3, 3. ~~ 9) hævne, med gen. rei, dat. pers., þess mun Víöarr vreka Vafpr 53, r. dauða e-s TorfE 2, r. nadda rógs inni vigs Helga GDropl 2, r. harms, harma Grip 9, Reg 11, Gudr III 8, Hfr Lv 13, r. brennu Nj (XII) 10, r. dauða foður OSvínf, r. brœðra GSúrs 9, r. illmælis ísldr 23, r. níðs lngj 3; jfr ef of þá sgk sverði rækak St 8. — 10) Vrekask at virði Hávm 32; må betyde: 'skælder hinanden ud ved drikkelaget'.

1.  rekinn, m, okse, pul I b, men reginn pul ö 1, hvilket dog vist er mindre rig-tigt> jf^r rekningr; ordet betyder vel egl. 'den fremaddrevne' (om en plovokse?).

2.  rekinn, adj, (vel egl. part. pass. af reka), belagt med, særlig indlagt med (guld-)tråd eller plader, dgrr en reknu Arn 2, 5, reknir broddar Hgóð, broddar reknir hoddum Arn 6, 15 (v. 1. roðnir), stól blóði rekin porm 2, 23. — Jfr blóð-, dreyr-.

rekja, (rakða, rakiðr), udvikle, udfolde, (således at et heles enkeltheder kommer tydelig tilsyne), r. ættir,opregne slægter (medlemmerne enkeltvis), Hyndl 45, r. lgg, gennemgå loven led for led, kunne loven i alle dens enkeltheder, pSíð 2, r. bænir sinar, fremføre sine bönner (den ene efter den anden), ploft 3, 10, r. borða, om figurerede borters (strimlers) tilvirkning, udtrykket må være hæn-tet fra arbejdets art, Helr 1, Oddrgr 17, r. spjgll fyrir, forudsige ting, Merl II 94, r. mgl es menn vitut, d. s., Merl II 95; overført: Hneitir raköi hjorva salma, enten om kamp efter kamp, eller hug efter hug, Hl 37 b; mærð reksk (v. 1.) framm Steinn 3, 1, jgrmungandr rakðisk at sandi, førtes (glidende) tag for tag, Rdr 16; r-jask ór svefni, vikle sig — lidt efter lidt — ud af sövnen(s bånd), Am 90.

rekkilót, n. pi, mandig færd (af rekki, /, = hugrekki og lót = læti), fregna r., høre om modig færi, bedrifter, GSúrs 37.

1.  rekkja, /, sæng, leje, i r-ju Qlv 2, gæta e-m sess ok r-ju Frp 1 13 b, leggj-ask miðrar r-ju Rp 5. 19; gerva r-ju Rp 11. 33; r. fjalla skeljungs, fjældfiskens, slangens, leje, guld, Ratr 6.

2.   rekkja, (-ða, -ðr), göre modig (af rakkr), r. lið Ht 1, uðr r-ir kjol, omtr. = treystir, prøver (dens kraft, der viser sig uforminsket), Ht 22.

rekkr, m, 1) mand, helt, især om en fyrstes mand, kriger (jfr Hfr 3, 15, pul IV j 1), mínir r-ar Hárf 2, sinir r-ar Hfr 3, 2, þínir r-ar Sigv 11, 11, r-ar ræsis Eskål 2, 1, HHj 18, fylkis r-ar Brot 1 (F.J.s udg), þjóðans r-ar Gudr I 19, r-ar Heðins Hfr 3, 11, Hálfs r-ar Hálfs VII 1, r-ar Níðaðar Vgl 29, konungr r-a Jór 3; sikkert også følgende steder: Hårf 1, r-ar ráðspakir Grip 6, r-ar óneisir Akv 17, r-ar rakklátir Am 65, r-ar búnir Guðr II